Close
Log Ind Opret Bruger

Min-Mave debat og artikler om fertilitet, graviditet og børn Fora Forældregrupper 2010 Vi skal flytte igen, meget hurtigt!!-Boligsvindel…Stort suk!

Vi skal flytte igen, meget hurtigt!!-Boligsvindel…Stort suk!

  • 12 august 2011, 12:20

    Hej piger

    Ved ikke om nogen kan huske et lykkeligt indlæg fra mig af for omkring en måneds tid siden. Heri stod der i hvert fald hvor dejligt det var at vi havde fået et rækkehus i et roligt kvarter og endelig kunne komme væk fra det  kvarter vi boede i, hvor der var ballade hver aften lige uden foran vores vinduer, brande, og hvor der var blevet skudt ind ad vores vinduer to gange.

    Nu sidder vi her i et rækkehus, hvor vi har sat et nyt køkken op og er stort set helt på plads… Og så er det vi opdager skimmelsvamp i vores soveværelse og badeværelse. Dette har udlejer ikke tænkt at gøre noget ved, det må være vores problem mener han. Herudover har vi snakket med vores nye naboer og det er desværre en mega svindler vores udlejer. Han har for nogle år tilbage da han selv boede her brændt sin starter af, hvilket resulterede i at hans egen og begge naboers carporte brændte ned! -Dette forsøgte han at tørre af på naboernes forsikringselskaber. han har endnu ikke betalt sin del for deres fælles hegn til forhaverne, som blev sat op for 3 år siden. Vores nabo kan også fortælle at der på et tidspunkt boede en enlig mor med to børn her og en dag de ikke var hjemme så de udlejer låse sig ind og være her i en halv times tid. De spurgte moren om hun vidste det, hvilket hun ikke gjorde.

    Vi havde kun mulighed for at flytte herind hvis indskuddet kunne vente lidt (til vi får det tilbage fra den anden lejlighed) Det sagde vi til udlejer da vi var ovre til fremvisning af huset. Han kom selv med den løsning at vi kunne få til 1.1.2010 til at betale indskuddet og det takkede vi ja til. 

    Vi flyttede ind her d.15.10, selvom det skulle have været d.1.10. Grunden til dette var at han havde givet de gamle lejere til d.15.10 til at blive færdige her med at male, lappe huller osv. Vi betalte fuld husleje d.1.10 og kom herover 2.10 og fandt selv ud af at her så ikke var indflytningsklart til os alligevel, da der gik to mand rundt i stuen og malede  De kunne så fortælle os at udlejer havde givet dem til 15.10 til at blive færdige.

    Vi kontaktede så udlejer igen og spurgte hvad der så skulle ske med den halve måneds husleje vi havde betalt for meget, hvortil han svarer at den skulle vi trække fra november måneds husleje, fair nok tænkte vi og tænkte der bare havde været en misforståelse gemt her. Vi indbetalte så en halv måneds husleje for november og blev herefter ringet op af en meget arrig udlejer som forlangte at vide hvordan vi kunne tro at det var nok for en husleje (????) Han nægter at nogensinde havde sagt at den halve måned vi betalte for meget i oktober skulle trækkes fra i november, han var fræk nok til at sige at det kunne vi jo ikke bevise!  Herefter meddelte han os at hvis resten af huslejen ikke stod på hans konto inden kl.17 samme dag så slog han annoncen op igen og vi kunne finde os et nyt sted at bo. Han sagde så til min mand som snakkede med ham i telefonen, at han ville da "rådde ham til at redde sin familie" Vi satte pengene han forlangte ind og var godt gnavne over det, men ville jo heller ikke stå uden tag over hovedet! Pengene er på hans konto kl.15.30 og om aftenen tjekker vi lige dba.dk for at se om der skulle være en annonce for vores hus. DET ER DER!!!! -Og den er der stadig, med indflytning fra d.14.11!! ???

    Dagen efter ringer vi og spørger hvad det lige er han har gang i, svaret lyder, at han jo ikke har fået indskud af os og derfor ingen sikkerhed har. Vi mener det er rimelig god sikkerhed at vi har besværet os med at købe nyt køkken hertil og sætte det op, hvem ville gøre det uden at have planer om at blive?? -Desuden var det HANS forslag at vi ventede til d.1.1 med indskuddet jo.

    Han har ikke tænkt sig at tage annoncen af igen og vil også lige meddele os om at han allerede har haft flere interesserede der har ringet og som er villige til at give 1000kr mere end vi giver (vi giver 8.500, som står i hans annoce) og som vil flytte ind med det samme!  Han siger så, at hvis vi har indskuddet til ham inden fredag (i fredags) så ville vi selvfølgelig få lov at blive boende. Vi er allerede der klar over hvilken svindler han er og har bestemt ikke tænkt os at bo til leje hos ham længere end nødvendig. 

    Onsdag morgen får vi en sms hvori der står at der kommer nogle folk til fremvisning af huset samme dag kl.17! -øøøhhm vi bor her jo! -Desuden ligger jeg og alle mine tre børn syge med hoste/feber og vi siger til ham at der under ingen omstændigheder skal komme alle mulige folk ind her mens vi ligger syge. Han hidser sig helt op og fortæller at det altså er hans hus og hans regler!! Han rykker fremvisning til fredag kl.17 siger han så, for at være flink ved os.

    Jeg går ind på LLO’s hjemmeside og kan læse mig frem til at det kan han slet ikke uden at give os en skriftlig opsigelse 3 måneder i forvejen og herefter varsle fremvisning mindst 6 uger før.  Lejekontrakt har vi ikke da han har arkiveret den lodret, som han så fint sagde. I lejekontrakten stod at vi har til 1.1.2010 til at betalte indskuddet og derfor har han nok valgt at destruere den fordi han har fundet nogen der er villige til at betale mere end os. Vi har gemt alle mails og sms’er fra ham for det tilfælde dette ender i retten.

    Vi er så arrige over alt det her og skal bare væk så hurtigt vi kan! Han har også sagt at han jo bare kunne sende politiet ud og sige at han aldrig har givet os lov til at bo i hans hus! -Manden er jo dum, ingen vil tro på at en familie besætter et rækkehus, betaler to huslejer, sætter nyt køkken op uden at udlejer ved noget om det. Helt ærligt…

    Det er altså ikke lige det fedeste det her rod midt i en graviditet med bækkenløsning og grimme nerver i benene. Så dette stress oveni.

    Vi har fundet et andet hus, som vi bare vil have!! Det ligger med 3 minutters gågang til vandkanten på stranden. Udlejer her har sat huset til leje fordi huset var til salg men markedet er som det er og hun kan ikke få det for det som hun vil. Det er en villa til 4,4 millioner og vores husleje ville ligge på 9.000! Det vil vi godt, jo tak  Imorgen går min faster i banken og forsøger at låne til indskuddet her til os. Krydser fingre i stor stil

    Nå det blev et meget langt indlæg herfra… Skulle lige ud med det!!

    Nogle der har erfaringer med boligsvindlere som ham her?

    Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.