Close
Log Ind Opret Bruger

Vægtstigning

  • 30 juli 2020, 12:25

    Hej!

    I starten af min graviditet vejede jeg lige godt omkring de 68-69 kg.

    Nu har jeg så været til læge (har også fulgt op omkring min vægt foruden læge besøg) at min vægt nu ligger på de 84 kg. Altså har jeg taget næsten 15-16 kg på allerede og er i uge 31. Jeg synes det lyder virkelig voldsomt, og at jeg egentlig ellers spiser sundt og får gået de ture jeg nu en gang kan gå med dårlig hofte. 

    Jeg var nok mest af alt bare stødt over den måde lægen tog fat i området på, det sikkert også hormoner der spiller ind lige nu, men hun spurgte ind til, hvad vi spiser og den slags, jeg føler ærligt jeg spiser sundt, jo der kommer da lidt snold ned en gang imellem, men der gå oftest 2-3 uger til lidt over en måned imellem mine fråderier. 

    Er det forkert at føle at den formodede vægt for graviditeten egentlig er lidt stram?

    Det skal så siges det heller ikke har været nogen nem graviditet. Det meste af første trimester gik på at være på toilettet for at kaste op, hvor det så blev bedre i andet trimester, men begyndte at blive stærkt gang besværet grundet min hofte. I tredje trimester har vi så fundet ud af at jeg havde blærebetændelse, som var skyld i mange smerter der gjorde jeg heller ikke kunne gå særligt langt grundet plukveer der gjorde ondt. 

    Men jeg går gerne et sted imellem 3-5 km om dagen hvis jeg lige kan, det godt nok ikke i raskt tempo men de bliver da gået.

    Er der andre der har ligne oplevelser?

    30. juli 2020 kl. 20:47

    Mit udgangspunkt da jeg blev gravid der vejede jeg 96 kg. Jeg har indtil nu taget 19 kg på og hverken jordemoderen eller lægen har pointeret ud for mig at det er en voldsom stigning. Jeg er fleregangsgravid og min første endte jeg på 28 kg på plus siden. 
     

    Jeg tænker at du ikke skal ligge så meget i det (selvom det er svært) ja vi tager ekstra kilo på, men nøj en gevinst vi får i den anden ende! Så bruger vi barslen på at komme kiloene til livs 😉 

    så længe din vægtøgning ikke sker hurtigt og kan påvirke din krop og baby, evt graviditetssukkersyge. Så kan jeg virkelig ikke se problemet. Kvinder på 150 kg har båret babyer, som kom ud og var sunde og raske..

     

    håber det har givet dig lidt ro <3

    30. juli 2020 kl. 20:48

    Måske læge spørg for at sikre sig om det kan være væske ophobning? For hvis du spiser sundt og motionerer, så kunne en kraftig vægtstigning jo være på grund af væskeophobning som jo er et tegn på svangerskabsforgiftning.

    Når det så er sagt, så hader jeg at blive vejet!! Jeg er svært overvægtig og den der forbandede vægt er min værste fjende! Jeg har besluttet at i min nuværende graviditet vil jeg ikke vejes ved læge eller jordemoder. Jeg skal nok selv være obs på hvordan den udvikler sig, men jeg nægter at blive slået i hovedet med min vægt ved hver kontrol. Jeg tog 20 kg på i min første graviditet og det var da meget! Men fødslen gik godt, baby havde det godt og jeg havde ingen helbredsmæssige problemer. Derfor har jeg taget det valg denne her gang. 

    30. juli 2020 kl. 21:09

    Nemoerenfisk skrev :

    Mit udgangspunkt da jeg blev gravid der vejede jeg 96 kg. Jeg har indtil nu taget 19 kg på og hverken jordemoderen eller lægen har pointeret ud for mig at det er en voldsom stigning. Jeg er fleregangsgravid og min første endte jeg på 28 kg på plus siden. 
     

    Jeg tænker at du ikke skal ligge så meget i det (selvom det er svært) ja vi tager ekstra kilo på, men nøj en gevinst vi får i den anden ende! Så bruger vi barslen på at komme kiloene til livs 😉 

    så længe din vægtøgning ikke sker hurtigt og kan påvirke din krop og baby, evt graviditetssukkersyge. Så kan jeg virkelig ikke se problemet. Kvinder på 150 kg har båret babyer, som kom ud og var sunde og raske..

     

    håber det har givet dig lidt ro <3

    Personligt finder jeg det rigtig svært! Men tror også det havde noget at gøre med den måde hun gav udtryk for vægtstigningen. Men ja, det virkelig ikke nemt ikke at lade sig gå på af det. Specielt da det for mig er første gang jeg er rigtig gravid (har haft abort før, men relativt tidligt i processen), så jeg har aldrig oplevet at være så tung i kroppen, som jeg føler jeg er nu. 

    Jeg tænker egentlig også det meste af min vægt lige pt, er meget væskeophobning, og ja noget af det forsvinder nok ikke, og noget af det gør. Men som det har været ved alle andre undersøgelser, har der ikke været noget i min urin, udover bakterier der tydede på blærebetændelse, som så er løst nu. Det bare en hård pille at sluge, synes jeg personligt. Fordi man er pinligt bevidst om sin krop, jeg er i hvertfald her i mit sidste trimester, men det skyldes så også mit gangbesvær og jeg ikke rigtig kan være aktiv på den måde jeg egentlig havde ønsket mig det. 

    Men det gav ro! Tusind tak (:!

    30. juli 2020 kl. 21:19

    Det ved vi, og er også meget obs omkring det, men alle andre tegn har vist sig til slet ikke at være derhen af. Eneste jeg fik afvide af lægen i forhold til væskeophobning i mine ankler, var at rejsesokker nok skulle løse problemet. (det er en midlertidig løsning har jeg så erfaret). Men ikke desto mindre en meget underholdende strid kamp for mig og min kæreste når de skal på. 

    Jeg vejer mig selv regelmæssigt herhjemme, og vægtøgningen har været ret stabil opad, men det skræmmer mig personligt at have taget så meget på, når man tænker at deres "fingerregel" er at den gravide som normal vægtig skal tage et sted mellem 8-12 kg, og jeg er slet ikke der længere, den grænse passerede jeg allerede ved andet trimester. Så jeg føler lidt jeg slår mig selv i hovedet, over noget jeg måske faktisk ikke rigtig er herre over. Og det er jo dumt, men mega svært at lade være med! 

    Og det er dejligt at høre!! Føler hurtigt man kan blive dømt lidt når man nu skal til de der kontrol. Vi fik jo også at vide at baby var nogle 4-500 gram større end den normale standard. Men jeg tænker det nok skyldes generne på min kærestes side, da han selv er en ret høj mand, og var også lige 4,5kg da han kom ud, hvor jeg selv var de 3,5.

    Men jeg føler mig meget sårbar når det kommer til vægten og størrelsen af min krop på dette tidspunkt. Der skal ikke meget til før, jeg begynder at tvivle på mig selv, og føle mig som en, mildt sagt, strandet hval. (specielt om morgenen, når man lyder lidt som en fordrukken mand, der prøver at komme op om morgenen kiss)

    Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.