Close
Log Ind Opret Bruger

Uplanlagt gravid

  • 29 juni 2022, 22:04

    Hej smukke kvinder.

     

    Jeg går direkte til sagen. Tilbage i 2015 blev jeg gravid, og tog hurtigt et aktivt valg om en abort, aborten endte desværre galt, og jeg fik efterfølgende efter en del undersøgelser at vide, jeg ikke kunne blive gravid selv.

    jeg sad tilbage med en dum følelse af, at jeg virkelig havde smidt min eneste chance for og blive gravid væk, og begyndte og angre. Nu 7 år senere, kan jeg stadig tænke tilbage og sige, at jeg er glad for, det valg jeg tog den gang, for jeg var ung og dum, og skulle lære og tage vare på mig selv inden jeg kunne tage ansvar for et andet menneske. Og dog, at det er super trist at jeg kunne have haft en dreng eller pige på ca 6-7 år nu.

    Jeg har siden 2015, IKKE brugt prævention. Hvorfor fylde min krop med alt det, hvis det alligevel ikke kan lade sig gøre, tænkte jeg. Og i 7 år, er der ikke sket noget.

    Før nu …

    Jeg har lige i dag testet positiv på en hjemmetest, og kan mærke min krop er lidt i chok.
    Min kæreste og jeg, har altså ubeskyttet sex, med den ide om, at det ikke kunne lade sig gøre. Han har vidst siden dag 1 at jeg ikke har været på nogen form for prævention.

    Min kæreste ønsker på ingen måde en baby, hverken nu eller senere, og det havde jeg egentlig indfundet mig med, for jeg havde jo fået smidt i hovedet, at det ikke kunne lade sig gøre.

    Jeg ønsker IKKE at få en abort, jeg har fået at vide det IKKE kan lade sig gøre i så mange år, jeg har prøvet fertilitets behandling uden held, i et års tid med en tidligere kæreste. Løbet var kørt sagde de. Og nu sidder jeg alligevel her, med en lille bitte følelse af, at det er et mirakel.

    Vi har snakket sammen, og er blevet enige i, at vi ikke tager en haste beslutning på hvad vi gør. Men han udtrykker stadig klart og tydeligt, at han ikke tror han kommer til og ændre mening med hensyn til børn.

    Havde jeg haft børn fra tidligere forhold, havde han ikke haft noget i mod dem, og ville aldrig lade det være en stopper for et forhold, men han ønsker ikke børn af hans egen DNA.

    Hvordan forholder jeg mig til det her? Jeg ønsker ikke og tvinge et barn over hovedet på ham, som han ikke ønsker. Men jeg ønsker heller ikke og tvinge en abort over hovedet på mig selv, som jeg ikke ønsker.

    Er jeg egoistisk? Er der mulighed for, at han kan nå og ændre følelser omkring en baby?

    Hjælp, en fortvivlet gravid

    29. juni 2022 kl. 22:44

    Kære søde du. Sikke et dilemma.. du nævner ikke noget omkring din alder.
    Men jeg tror at du bittert, vil fortryde hvis du får en abort igen.. Især når chancen for at du overhovedet kan blive gravid er så lille! Så ER det jo et mirakel at det er sket.

    Hvis jeg var dig, havde jeg helt egoistisk valgt at beholde barnet.. så måtte far selv få valget, om han vil være en del af det eller ej. Men så skal far også accepteres hvis ikke han vil..

    men omvendt ved jeg ikke, om du har store drømme, om far mor og barn. Eller har et brændende ønske, om at der SKAL være en far. For så er det klart nogle andre overvejelser.

    måske det ville hjælpe at skrive for og imod ned? Har du et godt netværk du kan drøfte det med? Hvor lang er du henne?

    30. juni 2022 kl. 07:58

    Puha sikker en dilemma. Men for mig lyder det som et mirakel. Jeg kan godt forstå, at du ikke brugte prævention, når du fik at vide at du aldrig ville blive gravid igen – men never say never, ingen kan forudsige skæbne. Hvis jeg var i din situation havde jeg 100% valgt barnet til.

    30. juni 2022 kl. 10:21

    Sikke et vild dilemma.. jeg må indrømme jeg havde også været egoistisk.  Havde forklaret min kæreste hvilket mirakel det var og at der må være en mening med det. Det kan ende med at blive din eneste chance ❤️ du ville fortryde og måske endda mentalt blive hårdt ramt, jeg tror ikke på din kæreste vil fortryde på samme måde eller blive ligeså hårdt ramt som dig, især ikke når han først møder sin baby.

    30. juni 2022 kl. 12:09

    Præcis ❤️❤️❤️❤️

    30. juni 2022 kl. 12:18

    Jeg er 28, min kæreste er 29. Vi har ikke været sammen særligt længe. Næsten et år, men har kendt hinanden i smart 12 år.

    jeg havde indfundet mig med tanken om, at jeg ikke skulle have børn, og det havde jeg det fint med. Men nu synes jeg det hele er vendt lidt på hovedet.

    jeg ønsker jo ikke og skulle gå igennem det alene, uden nogen far. Heller ikke selvom jeg har et kæmpe stort netværk som nok skal være der uanset hvad.

    vi har snakket, og blevet enige omg at vi ikke tager nogen beslutning indenfor de næste par dage. Så vi kan få lov til og mærke efter ordentligt begge to. Jeg har tider hvor jeg er sten sikker på, at jeg ikke ønsker en abort, også har jeg tvivlen, som sniger sig op hele tiden, med om det virkelig er det jeg ønsker, at sætte et barn til verden som ikke er ønsket.

    Jeg synes virkelig det er en svær beslutning og skulle stå i …

    14. juli 2022 kl. 21:14

    Mon I kom frem til en beslutning? 🙏 Som du selv skriver – du kunne have haft et barn nu på 6-7 år. Det samme vil du tænke i fremtiden om dette barn. For barnet er der jo uanset omstændighederne og det burde din kæreste acceptere og tage ansvar for selvom han ikke regnede med at blive far.  Jeg har svært ved at forestille mig, at han ikke bliver følelsesmæssigt knyttet til barnet, når graviditeten skrider frem og han holder miraklet i sine arme og senere oplever barnet vokse op.

    14. juli 2022 kl. 21:33

    Hej smukke kvinder. Jeg går direkte til sagen. Tilbage i 2015 blev jeg gravid, og tog hurtigt et aktivt valg om en abort, aborten endte desværre galt, og jeg fik efterfølgende efter en del undersøgelser at vide, jeg ikke kunne blive gravid selv. jeg sad tilbage med en dum følelse af, at jeg virkelig havde smidt min eneste chance for og blive gravid væk, og begyndte og angre. Nu 7 år senere, kan jeg stadig tænke tilbage og sige, at jeg er glad for, det valg jeg tog den gang, for jeg var ung og dum, og skulle lære og tage vare på mig selv inden jeg kunne tage ansvar for et andet menneske. Og dog, at det er super trist at jeg kunne have haft en dreng eller pige på ca 6-7 år nu. Jeg har siden 2015, IKKE brugt prævention. Hvorfor fylde min krop med alt det, hvis det alligevel ikke kan lade sig gøre, tænkte jeg. Og i 7 år, er der ikke sket noget. Før nu … Jeg har lige i dag testet positiv på en hjemmetest, og kan mærke min krop er lidt i chok. Min kæreste og jeg, har altså ubeskyttet sex, med den ide om, at det ikke kunne lade sig gøre. Han har vidst siden dag 1 at jeg ikke har været på nogen form for prævention. Min kæreste ønsker på ingen måde en baby, hverken nu eller senere, og det havde jeg egentlig indfundet mig med, for jeg havde jo fået smidt i hovedet, at det ikke kunne lade sig gøre. Jeg ønsker IKKE at få en abort, jeg har fået at vide det IKKE kan lade sig gøre i så mange år, jeg har prøvet fertilitets behandling uden held, i et års tid med en tidligere kæreste. Løbet var kørt sagde de. Og nu sidder jeg alligevel her, med en lille bitte følelse af, at det er et mirakel. Vi har snakket sammen, og er blevet enige i, at vi ikke tager en haste beslutning på hvad vi gør. Men han udtrykker stadig klart og tydeligt, at han ikke tror han kommer til og ændre mening med hensyn til børn. Havde jeg haft børn fra tidligere forhold, havde han ikke haft noget i mod dem, og ville aldrig lade det være en stopper for et forhold, men han ønsker ikke børn af hans egen DNA. Hvordan forholder jeg mig til det her? Jeg ønsker ikke og tvinge et barn over hovedet på ham, som han ikke ønsker. Men jeg ønsker heller ikke og tvinge en abort over hovedet på mig selv, som jeg ikke ønsker. Er jeg egoistisk? Er der mulighed for, at han kan nå og ændre følelser omkring en baby? Hjælp, en fortvivlet gravid

    Har intet andet at sige end, aldrig tro at en fyr vil ændre sig når der kommer et barn til verden. De skal ville det nu. Og hvis han ikke vil, skal man hellere ikke snakke ham til det. Og et andet spørgsmål. Hvorfor brugte du ikke beskyttelse, nu når han havde udtrykt klart at han ikke vil være far?

    14. juli 2022 kl. 21:40

    Han er også stålfast. Jeg bruger ikke prævention, fordi jeg ikke ønskede og fylde min krop med alle de hormoner der følger med. Det har jeg også gjort klar for min kæreste, og han har aktivt helt selv taget et valg om, at han ikke ønskede og bruge kondomer, så det er vel lige så meget ham som det er mig.

    Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg ikke brugte prævention på nogen måde, og det har han altid accepteret, uden noget overhovedet.

    Min kæreste siger han ikke føler noget for baby nu, og ikke ser sig selv komme til det i fremtiden. Og det tror jeg heller ikke. Men nu er vi så nået til, at jeg har sagt jeg i fremtiden ønsker børn, hvor hans modsvar, er at det gør han også, men ikke før han fylder 30. Også er det jeg så sidder tilbage med en dårlig mavefornemmelse af, at det er noget han siger nu, for og “slippe” for ansvaret nu her, også stadig holder ved, at han ikke ønsker flere børn selvom han er fyldt 30 på det tidspunkt.

    14. juli 2022 kl. 21:43

    Han er også stålfast. Jeg bruger ikke prævention, fordi jeg ikke ønskede og fylde min krop med alle de hormoner der følger med. Det har jeg også gjort klar for min kæreste, og han har aktivt helt selv taget et valg om, at han ikke ønskede og bruge kondomer, så det er vel lige så meget ham som det er mig. Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg ikke brugte prævention på nogen måde, og det har han altid accepteret, uden noget overhovedet. Min kæreste siger han ikke føler noget for baby nu, og ikke ser sig selv komme til det i fremtiden. Og det tror jeg heller ikke. Men nu er vi så nået til, at jeg har sagt jeg i fremtiden ønsker børn, hvor hans modsvar, er at det gør han også, men ikke før han fylder 30. Også er det jeg så sidder tilbage med en dårlig mavefornemmelse af, at det er noget han siger nu, for og “slippe” for ansvaret nu her, også stadig holder ved, at han ikke ønsker flere børn selvom han er fyldt 30 på det tidspunkt.

    Okay. Men så er det der at jeg havde været egoist. Når han en dag ser det lille mirakel, vil han forhåbentlig elske det højere end sig selv. Håber det bedste på dine vegne ❤️

    14. juli 2022 kl. 21:43

    Min kæreste er meget stålfast, og det har han været hele sit liv. I de 12 år jeg har kendt ham som en “ven” har han altid udtrykt at han ikke ønsker egne børn. At en evt partner har børn, er ikke en hindring for ham, for det er ikke “hans” hvis man kan sige det sådan.

    Efter vi er blevet kærester, har han ændret sit “jeg vil aldrig have børn” til “måske en gang i fremtiden”. Efter jeg er blevet gravid nu her har han ændret sit “måske en gang i fremtiden” til “jeg vil gerne om et par år, når vi er nået lidt længere med huset” og jeg kan ikke finde ud af med mig selv, om jeg tror på, at han faktisk mener det, eller om det er noget han siger for, og skubbe mig til lægen og få klaret en abort nu her.

    14. juli 2022 kl. 21:45

    Ja, det er nok også der jeg mest er. Jeg har kigget på lidt steder hvor jeg kan være økonomisk selv, og jeg ved jeg har et kæmpe stort bagland af mennesker som vil være der og hjælpe mig uanset hvad.

    14. juli 2022 kl. 21:46

    Ja, det er nok også der jeg mest er. Jeg har kigget på lidt steder hvor jeg kan være økonomisk selv, og jeg ved jeg har et kæmpe stort bagland af mennesker som vil være der og hjælpe mig uanset hvad.

    Det er jeg glad for at høre! Selvstændige mødre er nogle af de stærkeste. Du vil elske det mirakel en dag, og vær glad for at du ikke tog den abort. Held og lykke ❤️

    15. juli 2022 kl. 19:01

    Vælg dit mirakel til. Jeg tror du vil fortryde det. Han siger at han først vil have børn når han er 30, men han er 29 nu? Vælg dit mirakel og gå din egen sti. Måske følger han med, måske ikke. Der er ingen garanti for at du bliver gravid igen senere <3

    16. juli 2022 kl. 07:40

    Vores barn var heldigvis et ønskebarn fra begges side.

    Men det var først til scanning (tidlig scanning i uge 7/8), at min kæreste rigtig kunne “mærke” noget. Altså han var glad før, men det gav ham en anden tilknytning at se hjerteblink og den lille bønne. Måske kunne det give jer en smule mere afklaring?

  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.