Uenighed om barnets efternavn

Ej, men det går jo ikke… Han er nødt til at kunne tale om det – hvordan skal I ellers kunne tale om alle de andre ting omkring jeres barn, som I helt sikkert kommer til at være uenige om? Opdragelse, økonomi, you name it. Det bliver ikke sidste gang I er uenige. Så han skal kunne snakke om det og ikke bare sidde og surmule over at du er uenig!

Men: Holdningen om at det lyder klodset er jo subjektiv. Ligeledes er det personligt om man vægter ‘navne-æstetik’ højere end andre hensyn (fx tradition) når I skal vælge navn. Derfor ville jeg egentlig råde jer til at sætte jer og tage en ordentlig samtale hvor I prøver, virkelig prøver at forstå hvad der er vigtigt for den anden, og hvorfor. For det er sgu vigtigt at I kan det, når I skal være forældre sammen.

Min kæreste og jeg var heller ikke enige, vi ville begge have foretrukket vores eget mellemnavn og partnerens efternavn. Med årsager der primært relaterende sig til vores forhold til de forskellige familier. Vi snakkede om det, og jeg endte med at konstatere at det betød mere for ham at bære sin families mellemnavn videre end det gjorde for mig – særligt fordi han har et kompliceret forhold til sin far hvis efternavn han har. Han havde simpelthen stærkere følelser omkring det end mig. Og nu hvor beslutningen ER truffet, så vender man sig altså til navnet selv hvis man synes det lyder lidt sjovt til en start 😊

Prøv at forstå hinanden og forstå hinandens følelser omkring det. Måske handler det ikke så meget om navnet på jeres barn som at han føler at du ikke respekterer hans kultur/traditioner ved din beslutning om at holde fast i dit eget efternavn, og der er noget følelsesmæssigt der skal adresseres før I kan snakke om hvar der lyder bedst? Hvis I ikke kan snakke om det, kommer I ikke nærmere et kompromis. Kunne I fx kalde barnet begge jeres efternavne med dit til sidst?

Lad måske sagen hvile en dag eller tre og se om I så bedre kan tage en rationel snak hvor I prøver at forstå den andens synspunkt (baggrunden for den andens synspunkt). Du forstår ikke, at han da ikke kan se, at det lyder bedre med dit navn til sidst. Han er ikke enig, og forstår i øvrigt ikke, at du ikke kan se at det rigtige (ifølge hans traditionelle rødder) er at barnet skal have hans efternavn.

Du er nødt til at acceptere at din holdning ikke er mere rigtig end hans, og at I ikke nødvendigvis kan løse den her med logik – for virkeligheden er, at I lægger vægt på forskellige ting.

Måske er der andre ting i det. Måske har han et ønske om at barnet skal have en stærk forbindelse til hans kulturelle baggrund, og navnet er en væsentlig del af dette (for ham)? Måske noget helt andet?

Hvis dit spørgsmål handler om hvordan du får din mand til at forstå at dit ønske er vigtigere end hans, har jeg altså ikke et bud på en løsning. ‘Jeg synes xx er pænere’ trumfer ikke nødvendigvis ‘Det er vigtigt for mig at følge traditionel navngivning’. Men hvis du kunne nå til bunds i hvad der betyder noget for ham og hvorfor, er der i det mindste basis for en samtale.

Som nævnt var jeg af den klare opfattelse at vores barn skulle have mit mellemnavn og min kærestes efternavn. Det har tager et par snakke for os at forstå hinanden. Ellers kunne vi have stået i hvert vores ringhjørne i månedsvis, og det ville være noget juks for vi venter vores søn om 5 uger 😉