Close
Log Ind Opret Bruger

Træning og fertilitetsbehandling

  • 16 juli 2024, 13:01

    Hej søde damer. De sidste 14 måneder har min krop været udsat for lidt af hvert: 3 x IUI, 2 x IVF/ægudtagninger og 4 ægoplægninger som er ført til 3 graviditeter. Graviditeterne er endt som 1 x biokemisk graviditet og 2 x Missed Abortion, som jeg er blevet hjulpet af med gennem en kirurgisk abort og en medicinsk abort efterfulgt af en kirurgisk udskrabning.

    Det har været en hård omgang med lange perioder præget af træthed, smerter og manglende overskud, og jeg har haft svært ved at holde fast i gode træningsrutiner og min glæde ved at bevæge mig. Jeg plejede at løbe og styrketræne, men føler mig ikke tryg ved nogen af delene efter ægoplægninger og i de tidlige graviditeter.

    Jeg søger derfor inspiration til gode træningsformer, der er til at holde fast i gennem stimulerede cyklusser, efter ægoplægninger, og i tidlige graviditeter. Har nogle af jer andre knækket koden? 😊

    16. juli 2024 kl. 14:01

    Jeg følger lige med her😁 Har det ligesom dig. Jeg tør heller ikke træne som jeg gjorde før min ivf-behandling😕 Ligenu går jeg bare lange ture, men savner virkelig styrketræningen😅 Håber der er en middelvej🙏

    23. juli 2024 kl. 09:29

    Hej 🙂

    Jeg er igang med mit første icsi forløb.

    Hvor lang tid efter ægoplægning har i fået at vide i skal holde jer i ro?

    Jeg har fået 2 forskellige ting at vide 🙂

    Jeg er også vant til at leve et ret aktivt liv, da vi bor på en gård og har heste. Jeg plejer også træne 3 gange om ugen og ride, men det har jeg ikke haft overkud til da alt medicinen har gjort mig træt og givet en del bivirkninger.

    Den ene læge virkede til at ha den holdning at jeg slet ikke måtte ride under hele førløbet.

    Den anden sagde bare jeg skulle holde mig i ro 10-14 dage.

    6. august 2024 kl. 14:54

    @fertilitetsbehandlingaalborg Jeg hører også forskellige ting rundt omkring, og det er det der gør det så forvirrende.. 🤯

    Min klinik siger efter ægoplægning at “nu skal du ikke gå ud og løbe et maraton”. Andre læger jeg er stødt på (en fra Rigshospitalet fx) siger at løb helst skal udelukkes helt efter ÆO. Jeg er dog ikke stødt på nogen der har frarådet træning i perioden før ÆO..

    Mange siger også at pulsen ikke må komme for højt op efter ÆO, og at den kun må være på et niveau hvor man kan samtale imens. Svømning og yoga fremhæves ofte som gode træningsformer ift. graviditet, men jeg har bare svært ved at finde glæden ved det 🙁

    Er der andre, der har fundet nogle gode måder at træne på mens I er i fertilitetsbehandling? ☺️

  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.