Close
Log Ind Opret Bruger

Terminsdato og igangsættelse

  • 23 december 2023, 23:19

    Hejsa.

    Jeg er idag 38+4 og forventer et opkald 40+0 vedrørende igangsættelse, såfremt baby ikke selv er kommet ud inden da

    Det skal siges, at jeg har haft en ukompliceret graviditet, men grundet min alder og graviditet via donor æg (grundet komplikationer og efterfølgende operation af livmoder og æggeledere efter min første fødsel), har jeg været under øget observation gennem hele forløbet.

    Her er min undren: eftersom jeg er gravid via ivf kender jeg den nøjagtige alder på mit barn. Alligevel blev min terminsdato rykket 4 dage frem. Senere i graviditeten var baby en smule til den lille side (17% mindre end gennemsnittet, men hvis man regnede bebs de 4 dage yngre, så var baby helt gennemsnitlig).

    Det var da også en lille afvigelse som hurtigt udlignede sig igen -17% -> -5% -> 3%, men det fik mig til at undre mig over, hvorfor i alverden man rykker terminsdato, når man kender den nøjagtige alder og måske endnu mere: Hvorfor man fastholder den, når baby passer bedre med sin sande alder senere i forløbet?

    Det kan måske lyde helt irrelevant, men nu står jeg så i den situation, at hvis min fødsel ikke selv er startet inden da, så skal jeg igangsættes 40+0 eller snarligt derefter.

    Det undrer mig af flere årsager:

    • Jeg er altså på det tidspunkt reelt 39+3

     

    • På hospitalets egen hjemmeside skriver de, at de tilråder igangsættelse 41+0 hvis over 40 eller donor æg.

     

    • Min graviditet har været grundigt overvåget. Jeg har en sund, aktiv, størrelsesmæssigt gennemsnitlig baby med et stærkt hjerteslag og med godt flow i navlestreng…. Er det ikke lidt sært at jeg skal sættes igang 40+0 frem for 41+0?

    Selvfølgelig er det også timet så godt, at det er lige efter nytår, så jeg kan ikke få stillet det her frustrerende spørgsmål til min jordemoder, da hun er på juleferie.

    …Ja, jeg skulle naturligvis have stillet det inden, men af en eller anden grund gik det først op for mig, efter hun var gået på ferie, at det normalt er 41+0 der anbefales.

    Det skal siges at jeg frygter igangsættelse… eller rettere jeg frygter at det skal lede til vestorm. Med min første gik mine veer igang samme aften som jeg skulle igangsættes. Jeg skulle udelukkende igangsættes fordi min udenlandske læge syntes at mit barn var meget stort… (han var 3750g, hvilket for danske standarder er ret gennemsnitligt).

    Da mine veer startede 15 minutter før vi skulle begynde turen mod hospitalet, valgte vi at køre afsted for at høre, hvad vi nu skulle gøre.

    På hospitalet valgte de af uransagelige årsager at give mig ve stimulering, selvom mine egne veer kun lige var startet 45 minutter tidligere og vel og mærke uden at fortælle mig, hvad den pille var for (før efterfølgende altså – fødsel i udlandet kan ikke anbefales herfra).

    Det ledte til voldsom vestorm som ledte til et akut kejsersnit under fuld narkose da babys hjerte næsten stoppede (jeg antager grundet iltmangel, da jeg meget tidligt i forløbet kun havde ca 10-20 sekunder mellem hver ve, hvilket gjorde det fuldkommen umuligt at være i situationen)…

    Jeg er bange for, hvordan min krop vil reagere på en igangsættelse denne gang (også selvom jeg godt ved at jeg ikke bliver givet den ve stimulerende pille, da jeg har et kejsersnit bag mig).

    Jeg er bange for at fødslen helt unødvendigt er planlagt meget tidligt… både grundet babys virkelige alder men også at 40+0 da lyder mærkeligt når de nu selv skriver 41+0….

    Det føles som om min fødsel stort set ingen chance får for naturligt at gå igang selvom min graviditet har været fuldstændig uproblematisk…

    Er der nogen af jer der har lignende erfaringer eller et stykke information som jeg mangler, eller svære beslutninger I har truffet, så vil jeg meget gerne have lidt input eller et par beroligende ord med på vejen.

    Jeg beklager det rodede indlæg – det matcher desværre mit eget tankemylder.

    24. december 2023 kl. 08:00

    En kærlig reminder om, at igangsættelse er et TILBUD. Du må gerne takke nej og sige fra. Det er din krop, din graviditet og dit barn 😌 du vælger selv om du vil følge deres anbefalinger. Men dog husk at de er eksperterne, de har andre erfaringer end vi selv har.

    26. december 2023 kl. 10:29

    Det er selvfølgelig helt rigtigt.  Jeg føler mig bare ikke informeret om, hvad deres anbefalinger er baseret på. Jeg kan bare se at den anbefaling de selv har på deres site er anderledes end det forløb der er tiltænkt for mig. Det gør mig enormt usikker :/

  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.