Termin januar 2025 😍👶🏼
-
29 maj 2024, 22:43
Godaften 🤰🙏🏼✨
Det er ved at være noget tid siden, at jeg sidst har “tjekket ind” – men jeg har bare været virkelig ramt af kvalme, og det er jeg stadig 🤢 Jeg har fulgt med i alle jeres beskeder, jeg har bare ikke selv haft overskud til at byde ind. Mine dage er primært gået med at ligge i min seng eller på sofaen, og her har jeg forsøgt at sove timerne/dagene væk bare for ikke at tænke på kvalmen hele tiden.
Jeg har prøvet akupunktur tre gange nu, og det giver en virkelig god virkning for mig – desværre bare i alt for kort tid.. Det resulterer også i, at jeg siden d. 13 kun har været på arbejde halvanden dag, og jeg kan godt mærke, at jeg er ved at være træt af at ringe og melde mig syg hver morgen, og samtidig føler jeg også, at det er flovt, at jeg har det så skidt. Min leder og hende der sørger for vikar ved godt, at jeg er gravid, men jeg er stadig så led ved at melde mig syg, men realiteten er bare, at jeg faktisk ikke kan meget andet end at ligge ned. Hvis jeg bevæger mig for meget, så kan jeg for alvor mærke kvalmen, og så risikerer jeg også at opkasten kommer ud af det blå (hvilket er sket et par gange nu).Hvor jeg før intet kunne få ned overhovedet, så er jeg begyndt at kunne få mad ned på trods af kvalmen – men nu føler jeg bare, at jeg aldrig bliver mæt? 😅🤣😬 Kan spise og spise og spise lidt mere. Hvordan har I det i forhold til madindtag?
30. maj 2024 kl. 08:45@Lenejoerg Jeg kan se du er endt med at bestille en tid til tidlig scanning, jeg håber det bliver en god oplevelse for dig. 🙂
Jeg er fortsat i tvivl om jeg skal bestille tid eller ej. Tror også jeg er nervøs for st få noget dårligt af vide, men som min mand siger, hvis der er dårlige nyheder kan de jo ikke undgås..
30. maj 2024 kl. 08:50@catwoman30 Hvor er det træls med dig med den kvalme/opkast, men synes ikke du skal have dårlig samvittighed over at melde dig syg, hvis du alligevel ikke kan andet end ligge på sofaen, vil du jo ikke være meget værd på jobbet. 🙂
Hvor langt er du henne? Måske det snart vender igen.
Jeg har slet ingen kvalme og det føles helt mærkeligt da jeg har været meget skidt i mine andre graviditeter, men er også kun 5+4, så måske derfor.30. maj 2024 kl. 10:44@catwoman30 ej hvor træls med kvalmen. Har du prøvet med b6 vitamin? Har hørt om mange efter hånden som har haft stor gavn af det og at det skulle hjælpe en del på kvalmen.
30. maj 2024 kl. 15:55Nu har jeg lige fået bestilt tid til første læge besøg, det er først når jeg er 9+2, men de vil gerne have det, så jeg kan få taget blodprøver til NF samtidig, hvilket også giver mening, det føles bare som lang tid til, når jeg kun er 5+4 i dag 🙂
Jeg havde så overvejet en tidlig scanning, men den scanningsklinik der er her hvor jeg bor, har ingen ledige tider hvor jeg har fri, før jeg skal på ferie og når jeg kommer hjem er det alligevel tid til NF…
30. maj 2024 kl. 16:11@baby32023 det er helt normalt at din første lægetid først er når der skal tages blodprøver til nf. Tror det er de færreste læger der vil se en før, da de jo ikke rigtig kan gøre til eller fra alligevel. 😊
30. maj 2024 kl. 19:12@lenejoerg jeg var til scanning i tirsdags for at se baby – om der er en baby. Og det er der!!
🥹🙏🏼
Dog er jeg ikke så langt henne som først regnet – jordemoderen skød mig til 5+6 og ikke 7+0 som min app havde regnet ud,
så baby var for lille til at se hjerteblink. MEN har fået tid på tirsdag igen, hvor vi forhåbentlig kan se det lille hjerte 🙏🏼🙏🏼
31. maj 2024 kl. 08:25@lenejoerg jeg hikker faktisk også mere end før! 😅
@catwoman åh hvor er jeg ked af, at du er ramt så meget af kvalme 😥 Jeg håber, det vender sig senere i graviditeten ❤️31. maj 2024 kl. 12:00Hvornår fortalte/fortæller i jeres familie og venner at i er gravide?
jeg er kun 4+4 med mit tredje barn, men maven er efterhånden stor. (Oppustet) så i dag har jeg været ude og købe gravidleggings, da alle mine bukser strammer. Fornemmet det bliver svært at skjule frem til NF scanning denne gang. 😅
31. maj 2024 kl. 12:32@nogensmor0906 Vi har allerede fortalt det til vores forældre og søskende, da de alle vidste, at vi var i fertilitetsbehandling, og hvor langt vi var nået med det – så det var lidt svært at skjule 😊 Det er dejligt at have nogen andre end kun sin partner at snakke med om det også.
Jeg er førstegangsgravid, så man kan på nuværende tidspunkt ikke se det på mig, men regner med vi vil begynde at sige det til vores venner, efter Nakkefold, hvis vi når så langt jo ❤️
31. maj 2024 kl. 15:15@catwoman30 Øv hvor er det godt nok invaliderende for dig at du er så ramt. Jeg kan sagtens sætte mig ind i din dårlige samvittighed, men det lyder til at du har en god og forstående arbejdsplads. Og lige nu er dit vigtigste arbejde din baby i maven 🥰
Jeg spiser meget begrænset, men mange gange i løbet af dagen. Primært snacks – kirsebær, kiks, chips, vandmelon og sådan (er jo på ferie).
@baby32023 Din mand har helt ret, jeg erkendte simpelthen ved mig selv at jeg bare ikke kunne vente! Så nu glæder jeg mig enormt meget til at se hvad der foregår derinde. Dårlige nyheder må jeg tage stilling til, hvis de dukker op. Dem forsøger jeg at ligge i baggrunden.. Hvor er det træls for dig at du ikke kan bestille en scanning, så må du væbne dig med tålmodighed! Og forsøge at nyde ferien uden at tænke for meget over bekymringer m.m.
@jojoan2811 Hvor dejligt at få bekræftet at der gemmer sig en baby derinde, så bliver det spændende tirsdag 😍
@nogensmor0906 Jeg har fortalt min bedste veninde det på en strandtur, jeg kunne ikke holde det for mig selv. Ellers har jeg netop fortalt min mor det her på ferien – sådan lidt henslængt ‘Jeg hikker simpelthen så meget, det må være fordi jeg er gravid’ og så kom tårer, jubel, kram og kys 🥰🥰1. juni 2024 kl. 07:23Melder mig også forsigtigt ind i gruppen. Er 6+0 i dag i følge egne beregninger. Vi skal til tidlig scanning i morgen for at sikre at alt er ok.
Har forsøgt 2 år uden held, og det er 3 barn. Så det hele er lidt surrealistisk på nuværende tidspunkt 😅Har efterhånden svært ved at skjule maven, både morgen og aften. Det er lidt sjovt 😄
2. juni 2024 kl. 13:11Velkommen til, kopogkande. Hvordan gik skanningen i dag? 🤞🏻 Jeg tæller selv ned til på onsdag, hvor vi skal til en tidlig skanning.
Min mand synes allerede man kan se maven og jeg er kun 6+3 her med andet barn. Så det er da spændende hvordan det skal skjules for job i endnu mange uger 😅- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
-
-
Graviditetsmails
Få Min-Maves daglige mail om din og babys udvikling under graviditeten Debatter
- At miste
- Baby (0-12 mån)
- Babysitting
- Børn (1+ år)
- De kreative forældre
- Debatter opdelt efter landsdele
- Familie
- Fertilitetsbehandling
- Forældregrupper
- Fødslen
- Generelle debatter
- Gravid
- Iværksætternes klub
- Køb og salg
- Lukkede grupper – Blandet
- MM taberklubben
- Om Min-mave
- Ønsker graviditet
- Terminsgrupper
- Vi har BRUG for rene linjer!
-
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Ja tak, tilmeld mig Min-Mave.dks ugentlige Nyhedsbrev.
Jeg tilmelder mig også Blognyhedsbrevet samt Særnyhedsbrev, der begge udsendes i ny og næ. Nyhedsbrevet omhandler bl.a. graviditet, familieliv, relevante og nye artikler, samfundsdebatter og konkurrencer. Vi behandler dine personlige oplysninger som beskrevet i vores persondatapolitik, som kan læses her.
- Der er ingen kommende begivenheder.