Close
Log Ind Opret Bruger

Hvilken tanker har I gjort jer omkring valg af sæddonor?

  • 12 august 2009, 13:24

    Hej piger.

    Som overskrifter siger, så er jeg lidt nysgerrig efter at høre hvilke tanker I har gjort jer omkring det at I skal bruge sæddonor? Skal donoren have samme hud/hår farve som jeres mand?

    Min første tanke var "En anden mands sæd op i mig, føj!" men nu hvor jeg har tænkt mere over det, synes jeg det er et supergodt tilbud at vores system har og lykkelig for at vi kan benyte os af denne mulighed.

    Vi skal selv i gang med IUI  (jeg går ud fra at det bliver det, da jeg godt kan få æl trods pco) så derfor er jeg lidt nysgerrig omkring andres tanker om brugen af donor.

    Et sidste spørgsmål er, er der ventetid på sæddonor? Vi skal behandles på Ouh… Erfaringer med donor og behandling på ouh?

    Håber det bedste for jer 🙂

    12. august 2009 kl. 16:07

    Hej Lamse23

    Vi er i samme båd. Jeg er desværre også nødt til at bruge donorsæd, da min mand er steril af uvisse årsager!? Det var et kæmpe chok at få og vi blev rigtig rigtig kede af det… men som tiden går, bliver man mere fattet og kan efterhånden godt se at hvis vi skal have et barn er donorsæd vores eneste løsning, udover adoption. Ved donorsæd blir jeg trods alt stadig biologisk mor og får lov at opleve en graviditet.

    Man tager jo højde for mandens hårfarve, øjenfarve, højde og kropsbygning, samt "race", så finder de en donor der matcher det bedst muligt. Det værste ved det, synes jeg, at min mand ikke kan viderebringe hans gener. Han er flot og højt uddannet. Man frygter jo lidt det er en eller anden grim dum nørd der skal donor for ens barn, hmm!! men så vidy jeg har hørt er de fleste medicinstuderende fra Århus eller Kbh. så er de nok ikke helt dumme

    Det der med at man får en anden mands sæd op i sig har jeg slet ikke bekymret mig om. De oprenser jo donorens sæd så du kun får hans celler… det er jo ikke en "sædklat" fra en anden mand i propper op, det ville jeg også synes var klamt!!

    Nå men det var lige kort lidt om mine tanker omkring donorsæd. Hvad tænker du selv?

    Knus far Lupas

    12. august 2009 kl. 18:01

    og ikke sæd – men tankerne er jo langt hen ad vejen de samme.

    Som Lupas skriver har vi ogå været chokket og krisen igennem. Men er nu mere fattede:-) Men jeg synes det er grimt ikke at kunne bære familiens gener videre – det har jeg altid sådan glædet mig til!

    Vi valgte at ØNSKE ud fra mit udseende, ud fra den betragtning at at det kunne LIGNE mine udseendes-gener. (og her er man heldigere når man skal have sæddonation fordi der er langt flere mandlige donorer og der derfor er langt større håb for at ønskerne bedre kan indfris)

    At barnet "skal ligne" er både et personligt håb – men også ud fra den måske mere tåbelige holdning: at man slipper for mange spørgsmål hvis barnet ligner forældrene. Ligner barnet slet ikke skal man stå og væve i det – for folk spørger altid hvem barnet ligner!

    Og selv om barnet skal have sagen forklaret på et tidspunkt er det også rart at føle at man hører til – som man for eksempel kan gøre ved at have de samme farver.

    Men ellers har vores behov for donation jo også fået os til at glæde os over at vi har denne anden mulighed for at blive gravid. Og at tænke på at vi også i meget høj grad præger vores børn gennem vores opførsel og at de derigennem også vil komme til at ligne os.

    Held og lykke med det!!!

     

    KH Julie

    12. august 2009 kl. 21:53

    Hej Piger.

    Tak for jeres bidrag… 🙂

    Vi har snakket lidt om at evt, få sæd fra en mørk mand (afrikaner) da vi ikke kan lade vær med at tænke på når barnet vokser op og så vi evig og altid skal høre den der med "ihh hvor du ligner din far, I har samme næse" eller lign (hvis vi jo vælger en donor der har "samme" udseende som min kæreste.) Det vil være et evigt "nederlag for min kæreste at skulle konfronteres med det, og så skulle forklare at det ikke kan passe, da det ikke er hans gener. Men det vil også kunne gå hen og blive svært for barnet når naboen siger at barnet ligner faren og barnet er gammel nok til at vide at hans far ikke er biologisk, hvis I forstår? Det ved jeg også godt han kan blive ved bare at kigge på barnet, men ikke helt på samme måde som hvis andre nævner sammenligninger hele tiden. OG vi har netop også snakket om det med sæd fra en mørk mand, fordi vi gerne vil stå ved det at vi måtte have hjælp udefra… Måske vil nogle, som ikke kender vores historie, måske tro jeg har været sammen med postbuddet, men dem om det… 😉

    Det er svært at forklare, der er så mange tanker i det at skulle have andres gener blandet ind i det at VI skal lave et barn. Selvom det egentlig kan være lige meget hvor generne kommer fra, da det er opdragelse mv. der har betydning. Men vi er sikre på at det er den vej vi gå, det er bare lidt svært at forholde sig til, da vi endnu ikke er startet behandling.

    Til Julie, jeg kan se I er i behandling i Riga? Hvordan kan det være I ikke er i behandling i DK? Kan se at du ruger nu, jeg krydser alt hvad jeg kan for dig!!!!!

    Avatar
    Anonym
    14. august 2009 kl. 19:42

    Tro altså ikke at i kan få sæd fra en mørk sæddonor… donoren skal ligne den kommende far… da vi i sin tid skulle skrive under på at bruge donor… skulle vi skrive min og min mands højde, hårfarve og øjenfarve… så tror ikke at man kan vælge, med mindre det er på privatklinik… pøj pøj

    16. august 2009 kl. 21:18

    Hej Lamse

    Tak for krydserne.

    Jeg kan godt følge jeres tankegang. Ja – der er mange argumenter og tanker for både det ene og det andet….

    Vi tog til Riga for at skippe ventetiden. I det offentlige ville der gå over et år måske mere – og jeg er ikke i den unge ende! Selv i det private var der en del måneder så udlandet var det hurtigste. 

    KH Julie

     

    Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.