Close
Log Ind Opret Bruger

Tænker ikke på andet end barn nr. 2

  • 21 november 2021, 17:25

    Hej søde kvinder derude. 🙂

    Vi er igang med projekt baby nr. 2. Vores datter er fra 2019 og kom i første hug. Men det gør dette barn ikke. Alle råder en til at lade vær’ med at tænke på det og bare lade det ske, når det sker. Men det fylder simpelthen så meget, at jeg ikke kan lade vær’ med at tænke på det hele tiden.

    Har I også stresset over om I blev gravide – tælle dage ned til menstruationen, tænke på det hele tiden, også alligevel oplevet en udebleven menstraution og en positiv test? Folk siger, at man ikke skal tænke over det, også kommer det. Men jeg tænker konstant over det. Hehe.

    Mvh.

    21. november 2021 kl. 17:58

    Lige om lidt har vi forsøgt i 2 år på vores første barn. Vi har oplevet 3 ufrivillige aborter, og er nu i gang med udredning for gentagne graviditetstab.
    Til at starte med tænkte jeg også utrolig meget på graviditet. Hvis det var så nemt som folk udtrykker når de siger sådan noget, ville det jo længe være sket for mange.
    Tænker det er helt normalt at have det som du har det. For mig stilnede det lige så stille af, og begyndte at fokusere på noget andet. Derudover gør vi alt hvad vi kan for at optimere vores chancer for graviditet (spiser sundt og varieret, tager multivitamin pille, bruger ægløsnings teste).
    Håber I snart står med en positiv test 🤞🍀

    21. november 2021 kl. 18:02

    Jeg har det fuldstændigt på samme måde. Dog værst i ugen op til mens. Tror næsten jeg på hvilket som helst tidspunkt kan svare i søvne på hvilken dag i cyklus jeg er på

    Jeg prøver at finde på nogle projekter som jeg kan holde mig beskæftiget med, men det er stadig en lang ventetid og tankerne om hvor længe det mon kommer til at tage fylder meget

    Men jeg kan berolige dig med at dine tanker ikke gør det sværere at blive gravid 🙂

    21. november 2021 kl. 18:09

    Vi prøvede i 5 måneder ca, brugte ægløsningstest og hele pivtøjet, men intet skete. Vi aftalte at droppe ægløsningstest og bare se hvad der skete, have sex når lysten var der, og ja, bare slippe tanken om en baby🤷🏽‍♀️ og bum, den cyklus blev jeg gravid😊🤰🏽

    21. november 2021 kl. 19:16

    Hvor er du (I) seje! Jeg håber snart, at det lykkes for jer. <3

    Og tak for at dele dine tanker – det sætter ting i perspektiv.

    21. november 2021 kl. 19:22

    @Kiine, det lyder præcis som mig. Jeg må begynde at strikke eller lave en masse aftaler i ugen op til min menstruation, for bliver simpelthen så ked af, at det ikke sker. Så hvis man laver noget godt, så må tankerne glide afsted. 🙂

    Mebo95 tillykke med graviditeten! Da du gav slip på ægløsningstestene og det hele, følte du så tankerne var anspændte ugen op til din menstruation eller kunne du nyde, at du ikke havde fulgt det hele nøje, som førhen? 🙂

    21. november 2021 kl. 19:29

    mama-maise: hvis svaret var til mig, så mange tak ☺️ Jeg håber det også snart lykkedes jer! 🤞🍀

    21. november 2021 kl. 19:39

    Jeg tænkte kun på at blive gravid begge gange og gjorde alt hvad jeg kunne for at det lykkedes. Jeg har nu 2 børn. Så det kan sagtens lykkes selvom man tænker på det 🙂

    21. november 2021 kl. 19:53

    Havde det på helt samme måde. Vores datter kom i fjerde forsøg og denne gang havde vi allerede held i 2. forsøg, men det var desværre en bio. Så jeg tænkte jo, at det nok ville gå stærkt. Det gjorde det bare ikke. 13. forsøg og så lykkedes det omsider. Jeg var hæmmet i alt tænkning fra ægløsning til mens hver eneste måned. Særligt efter vi kom forbi 4. forsøg (hvor min datter jo kom).

     

    21. november 2021 kl. 21:08

    @_anonym den var til dig. Jeg håber, at det snart bliver jer! <3

    21. november 2021 kl. 21:18

    @majbaby87 sikke en fortælling – kroppen er så speciel at det først går hurtigt og derefter tager det bare lang tid. Men er glad for, at det endelig lykkes for jer! 🙂

    21. november 2021 kl. 21:19

    @vilbaregernevaaremor glad for det lykkes for dig. Og tak for dit svar 🙂

    21. november 2021 kl. 21:24

    Man bliver heldigvis ikke mindre gravid af at tænke på det ❤️ Og hvem kan også lige styre sine tanker?! Folk mener det vel, når de råder til at lade det komme, når man ikke tænker på det. Men det er altså svært, og man kan ikke tænke sig i vejen for at opnå en graviditet. Men det ville da være nemmere at være i.

    Vi har prøvet et år på nr. 1 og mistet to gange. Vi har endda fået en hundehvalp for at tænkte på lidt andet 🙈

    21. november 2021 kl. 22:08

    Jeg fik ømme bryster og havde alle de alm tegn på menstruation som jeg plejede, så tænkte at løbet at kørt, men det var det så ikke😅🤰🏽 jeg var ret afslappet omkring det egentlig, men det var så en baby der var på vej istedet😊

    22. november 2021 kl. 08:41

    Mama-meise: jeg overvejer at gå igang med at strikke babytøj. Men jeg ved ikke helt om det vil være  hyggeligt med tanke på at der (forhåbentligt) kommer en baby på et tidspunkt, eller om jeg bliver endnu mere utålmodig 😅

  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.