Close
Log Ind Opret Bruger

Sygemeldt – indkaldt til samtale hos kommunen?

  • Avatar
    Anonym
    3 november 2009, 22:46

    Hej piger,

    Jeg er som nogen ved sygemeldt pga. begyndende moderkageløsning og for mange plukveer. Efter anbefaling fra min læge og jordemoder skal jeg være sygemeldt helt frem til fødslen, hvilket min arbejdsgiver er indforstået med og bakker fuldt op om.

    Min arbejdsgiver modtager sygedagpengerefusion fra Københavns Kommune, og i den anledning har jeg skullet udfylde et skema med, hvorfor jeg er sygemeldt, hvilke arbejdsopgaver jeg har varetaget og hvad jeg kan varetage af opgaver. Jeg har som sandt er skrevet, at jeg ikke kan/må passe mit job, på trods af at jeg sidder på kontor (er controller). Jeg har også beskrevet, hvad det er for skavanker, jeg har, og at de ifølge lægerne kan gøre, at jeg risikerer at abortere, hvis ikke jeg tager den med ro og ligger meget ned.

    Nu troede jeg egentligt, at så var det hele i orden. Det er det for så vidt også, men i dag fik jeg så et brev fra Københavns Kommunes Jobcenter, hvor de indkalder mig til en samtale for "at afklare mine muligheder for tilbagevenden til arbejdsmarkedet". De beder mig bl.a. tage stilling til, om der er arbejdsopgaver, som jeg kan varetage, og om hvorvidt det er realistisk at jeg kan vende tilbage til mit gamle job, eller om jeg skal have hjælp til at finde et nyt. Say what?? Altså, jeg er jo ikke permanent sygemeldt – de ting, jeg døjer med, går da væk, når jeg har født (eller, jeg har da i hvert fald ikke hørt om nogen, som stadig har moderkageløsning og plukveer efter fødslen), så jeg vil da mene, at sådan en samtale er det rene spild af tid.

    Er der nogen af Jer andre, som har været eller også er blevet indkaldt til sådan en samtale? Jeg tænker, det virker da underligt, at jeg skal møde op for at fortælle det, jeg allerede skriftligt har meddelt dem, nemlig at jeg er syg pga. graviditet, men at jeg vender tilbage til mit gamle job, når jeg er færdig med barsel.

    Jeg ved godt, at de sikkert bare passer deres arbejde, men det virker for mig som spild af både deres og min tid, at skulle afholde sådan et møde…

    Kh

    Plysling

    6. april 2022 kl. 05:29

    Following….

    6. april 2022 kl. 05:34

    Det er fordi der er sket en fejl, når man er sygemeldt grundet graviditet så skal man overgå til barselsdagpenge (eller arbejdsgiver skal hente refusionen derfra)

    Så du skal have kontakt til din arbejdsgiver, de har indberettet det forkert.
    Hvis det havde været en sygemelding ifht. Alt muligt andet, så er det korrekt at du skal til samtale på kommunen grundet den refusion din arbejdsgiver får.

     

    6. april 2022 kl. 06:45

    Fint at der bliver svaret på spørgsmålet, tråden er dog fra 2009 😉

    Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.