Close
Log Ind Opret Bruger

Sygemelding

  • 7 oktober 2020, 17:49

    Hej, hvor mange er allerede blevet sygemeldt enten delvist eller helt fra arbejde? Jeg overvejer at tale med min læge om det, da jeg snart ikke kan mere. Er helt udmattet efter en arbejdsdag. Og min mave er konstant spændt, når jeg står og går, hvilket jeg gør meget når børnene er kommet hjem fra skole og børnehave. I mit arbejde sidder jeg meget ned, da det er kontor, men jeg skal stadig være på og kan først hvile efter arbejdsdag er slut og børnene er puttet… 

    Nogle input? 

    Avatar
    Anonym
    7. oktober 2020 kl. 20:27

    Det er hårdt at skabe liv. Det er endnu hårdere at skabe liv når man i forvejen har nogle små liv at tage sig af også. Men du er ikke syg fordi det er hårdt sidst på dagen. Det er bare en del af det at være gravid. Og du har endda et stillesiddende job, så du har ikke noget at blive aflastet fra fysisk i din hverdag. Hvis du har problemer med dine arbejdstillinger, så kan du evt få en anderledes stol eller en bold at sidde på. Men en sygemelding på den baggrund at det er lidt hård, ville jer mene var uberettiget. Beklager hvis det kommer lidt hårdt til udtryk, men jeg synes efterhånden folk bliver sygemeldt til højre og venstre uden egentlig at være syge, hvilket gør det ufatteligt svært for dem der reelt bliver syge af deres graviditet, at få folk til at forstå at dé rent faktisk er syge af det. 

    7. oktober 2020 kl. 20:37

    Udfra den måde hvorpå jeg opfatter dit indlæg, så er jeg også meget enig med indlægget over mit. 
    Du kan evt. få en aftale med din leder om, at du må lægge dig en halv time i løbet af dagen – hvis du har mulighed for det. 
    Og så må du se på om du har mulighed for aflastning når du har fri, det kan være børnenes far (hvis han er i billedet), familie, venner eller andre, så du kan få mulighed for at slappe lidt af. Eller kigge på måltidskasser el andet der kan aflaste dig.

    7. oktober 2020 kl. 20:41

    Jeg kan godt relatere til dit problem. Jeg er selv kontoransat og døjede meget med ondt i hofterne fordi jeg sad på kontorstol en hel dag. Jeg havde ikke mulighed for at stå op eller få andet der kunne hjælpe (det er ikke alle arbejdspladser der er så fleksible) jeg blev sygemeldt den sidste halvanden uge fordi jeg havde så ondt om natten jeg ikke kunne sove, efter en uge væk fra jobbet havde jeg ikke ondt mere. 
    Nu ved jeg ikke om din arbejdsplads er som min, men jeg synes du skal mærke efter om det er et sted hvor du kan snakke med dem om dine "skavanker" eller om du ikke kan snakke med dem. For jeg tror det bedste er at snakke med den først, er sikker på (hvis det er en arbejdsplads der er gode ved deres ansatte) at de gerne vil hjælpe dig med at komme igennem din arbejdsdag. 

    7. oktober 2020 kl. 21:06

    Jeg blev fuldtidssygemeldt i sidste uge hvor jeg var i 21. uge, med bækkenløsning.

    Jeg har så også et fysisk krævende arbejde, er dagplejemor for 4 børn (hvor ingen af dem kan gå endnu), så der er rigtig mange løft i løbet af dagen og så er det også 48 timer i ugen. Hun tøvede ikke et sekundt med at sygemelde mig, og hun sagde også at det primært var pga mit arbejde og at jeg ikke lige kan hvile mig eller blive skånet når jeg lige har brug for det.

    Jeg vil som de andre også sige, og det er jo uden at jeg kender dig eller din "tilstand", mene at du burde kunne holde til dit job selvom du er gravid. Men som du selv siger, så tag en snak med lægen, og hør hvad h*n sigersmiley

    pøj pøj med det

     

    7. oktober 2020 kl. 21:59

    Hejsa:) 

    Jeg må ærligt indrømme at jeg ikke helt vil mene at det du beskriver er en problematik der kræver en sygemelding , men ganske almindelig,  det kan være hårdt at være gravid, og det kan det bestemt også være 🙂

    Men tænker ikke din læge kan fagligt forsvare at sygemelde dig fordi du "blot " er godt træt om aftenen 🙂

    En læge sygemelder jo kun hvis der er sundhedsfagligt belæg for sin sygemelding.  Enten skal dit ufødte barns helbred eller dit være i "fare" og det er det ikke ?:)

     

    8. oktober 2020 kl. 13:07

    Foreslå arbejdsgiver at du tager deltid en periode, eller hvad der kan gøre arbejdsdagen nemmere. 

    Avatar
    Anonym
    8. oktober 2020 kl. 13:22

    Jeg synes sagtens man kan blive sygemeldt hvis man ikke kan udføre sit arbejde. Jeg har været ekstremt kvalme ramt og har også måtte melde mig syg nogle gange eller tage hjem. Men at man er træt når man kommer hjem, det er man jo. Jeg har et børnehavebarn og er du vild vi har set meget tegnefilm efter børnehaven indtil får er kommet hjem. Så går jeg i seng i en times tid og så er det far der laver aftensmad og leger osv. og lige for tiden putter hver dag. 
    Jeg tænker det du i første omgang kan gøre er, hvad kan i gøre derhjemme. Held og lykke med det ????

    Avatar
    Anonym
    8. oktober 2020 kl. 13:28

    Jeg synes det er træls at høre på den der moral om at graviditet ikke er en sygdom. Det er det da ikke, MEN træthed, energiforladthed og udmattelse kan medføre depression og når man er gravid er man særlig sårbar overfor det grundet hormoner. Så kære TS, tal med din arbejdsgiver og se om der ikke kan findes en løsning og ellers din læge med henblik på sygemelding. 

    Gode tanker herfra ????

    8. oktober 2020 kl. 15:51

    Jeg fik godkendt at få orlov fra uge 18. Jeg er selvstændig med kontor på 2. sal samtidig med bækkenløsning efter tvillingegraviditet i 2015, og mit 2. job i psykiatrien med mange tunge og farlige patienter kræver, at man kan bevæge sig hurtigt når tingene spidser til, hvilket til sidst var nærmest umuligt for smerter. Men grunden til jeg søgte orlov var faktisk ikke så meget det fysiske – det var jeg forberedt på at indrette mig efter. Det var først da jeg fandt ud af at lillebror i maven har en sjælden sygdom, at tingene blev for meget. Jeg blev ramt af chok og depression og skulle/skal pludselig til en masse undersøgelser og samtaler. Der er da sikkert nogen der kigger på mig og tænker, at det ikke er "nok" til at gå hjemme resten af graviditeten, men det er heldigvis noget jeg og min læge har styr på. Hvis du mener, at din krop er for overbelastet så snak med din læge om det. Der er sikkert nogle tiltag man kan prøve inden en fuldtidssygemelding. Vi er alle forskellige og har forskellige kroppe og baggrunde, så læn dig ikke for meget op af hvad andre synes er "nok". Jeg ville godt nok være træt af at andre end min læge og jordemoder skulle kommentere på hvornår min krop havde brug for ro.

    8. oktober 2020 kl. 20:52

    Jeg er lidt splittet.. For kan sagtens forstå dig..!! Jeg er tilpas gammeldags opdraget til at jeg klemmer røvballerne sammen… Jeg er i uge 17, fuldtidsarbejde med handicappede børn og 2 børn på 2 og 4 år og gravid med den tredje… Jeg kunne hyle af udmattelse ????. Jeg skal have jerndrop på sygehuset i næste uge,  håber det hjælper…

    Det er hårdt for kroppen at være gravid (for nogen).. Jeg er ikke god til at være gravid…

    Kan du evt blive deltids sygemeldt, så du ikke skal arbejde så meget?.. 

    8. oktober 2020 kl. 22:15

    Jeg atnes, du skal tage op til din læge og få en god snak. Der er andre muligheder inden fuldtidssygemelding, og lægen er god til at vejlede. Så er han/hun også med på sidelinjen, hvis din situation skulle forværres.

    Jeg blev sygemeldt med min anden søn fra 2019. Vi vidste godt, det ville ske, for jeg er både rygpatient og får svær bækkenløsning (og må af disse årsager slet ikke få flere børn nu). Men vi startede i første omgang i uge 7 med aflastning. Jeg sidder også på kontor, men fik mulighed for at gå et par, korte ture i løbet af dagen og tage liggepauser. I uge 15 blev jeg deltidssygemeldt. Der var det begyndt at være hårdt med smerter. Vi lavede en milighedserklæring, som forkortede hver dag med to timer, jeg fik hjemmearbejdsdage, så jeg kunne hvile efter behov, og vi fortsatte med de tidligere tiltag. Det forlængede helt klart min tid inden fuldtidssygemelding. I uge 21 gav jeg endeligt op. Jeg må kravle op ad trapperne derhjemme, fordi jeg ikke kunne løfte højre ben. Jeg kunne ikke vende mig i sengen, jeg kunne ikke selv løfte mine ben op i sengen. Nogle gange kunne jeg ikke sætter mig op i sengen uden hjælp. Det var vanvittigt, og enormt smertefuldt. Det hjalp meget at komme hjem, men fra omkring uge 30 var jeg stort set sengeliggende.

    Avatar
    Anonym
    10. oktober 2020 kl. 09:46

    Du kunne snakke med dit arbejde om at gå ned i tid (for egen regning).

    men en sygemelding vil ikke være passende, så længe du "bare" er træt 🙂

    11. oktober 2020 kl. 01:35

    Jeg undrer mig over hvorfor folk ikke mener, at træthed er en stor nok grund til at sygemelde sig??? Jeg har været sygemeldt pga træthed lige siden min barsel stoppede. Selvfølgelig skal man starte med såvidt muligt at ændre sin hverdag, så den bliver mindre krævende, men det er jo ikke altid muligt.

    Trådstarter, jeg synes helt sikkert du skal tage en snak med din læge uanset hvad. Du får jo ikke en sygemelding, hvis ikke der er en god grund til det. Og det kan jo også være der er en grund til tætheden, som du endnu ikke har opdaget. 

    Avatar
    Anonym
    11. oktober 2020 kl. 15:41

    Så længe det "kun" er træthed, tænker jeg at man først og fremmest må se på hvor der evt kan skæres ned i og uden for arbejde.

    Dvs få passet de store børn når det er muligt, måske de kan komme med bedsteforældre hje en gang om ugen? skifte itl måltidskasser så der skal handles mindres. Mere rugbrødsmadder til aftensmad. Skrue ned på forventningerne til rengøringsniveauet i hjemmet. Skrue ned på private aftaler etc. Dertil skal man snakke med sin daglige leder om man evt kan få en halv time "fri", evt selvbetalt. Fx 30 minutter ekstra til frokost, eller måske endda simpelthen gå lidt ned i tid et par måneder?

    Trækthed er ok i en periode, men hvis man i månedsvis kører på kanten af hvad man kan klare, så begynder det at gå ud over helbred, børn, mand etc.

    Men trætheden er jo ikke kun når man er gravid, med små børn er søvn bare 4-5-6 prioritet i hverdagen, og der er en grund til at mange arbejde deltid i en periode når børnene er små. Det betyder ikke at man kan trække en sygemelding.

    Jeg syntes en fuldtidssygemelding er meget voldsomt for en arbejdsplads hvis der er muligheder for at man kan klare hverdagen ved at rykke rundt på nogen ting. Jeg (og nok de flrste andre) sover stort set det meste af især starten og slutningen af graviditeten væk. Selv inden jeg fik en positiv test fald jeg pludselig i søvn hen over skrivebordet, og sov 1-2 timer hver dag når jeg kom hjem fra arbejde. Men så må der bare skrues gevandligt ned for aktiviteterne, det går jo heldigvis over engang når børnene er flyttet hjemmefra…

    Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 24 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.