Close
Log Ind Opret Bruger

Svag positiv eller ovitrelle?

  • 4 december 2022, 12:56

    Jeg ved at der er flere debatter vedr dette, men nu sidder jeg alligevel selv i “saksen”…

    Jeg fik i mandags d. 28/11 7 klik Ovitrelle. Jeg har testet meget svagt positiv indtil i går, hvor den er helt blank. ifølge mine beregninger burde det være ude af min krop på 4-5 dagen, ca. 

    I dag er den så svag positiv igen, jeg synes med farve, men det er svært at se på billeder…

    Kan Ovitrelle “komme og gå?” ifht at slå ud på en test?
    Dette er vores første IVF forsøg, og jeg er så så så meget nervøs..

    Har ALDRIG fået skyggestreger, falske positive etc. medmindre det var pga Ovitrelle. Hvad er dommen? Skal jeg væbne mit utålmodige sind med en form for tålmodighed, eller skal jeg turde håbe en lille my?

    4. december 2022 kl. 14:13

    åh, hvor jeg håber, den er der – kan sagtens se stregen 🙏🏻

    Min veninde oplevede i en cyklus (ved IUI), at ovitrellen kom og gik, så den var negativ på 8. dag efter injektion men positiv på 9. dagen igen 🙁

    kan godt forstå, du er nervøs. Jeg ville teste derudaf og krydser alt, hvad jeg har for jer 🤞🏼

     

     

    4. december 2022 kl. 14:25

    @sofiemfo hej igen! Det er jeg glad for at høre, jeg synes den er svær på billedet.

    Jeg testede positiv helt frem til 11 dagen i IUI, men der havde jeg fået hele sprøjten. Denne gang er dosis meget lavere, som jeg virkelig håber betyder det her er en vaske, ægte ekstra streg🤞🏻 Men som du siger, så tør jeg ikke heelt håbe endnu..

    4. december 2022 kl. 14:26

    og tusind tak, hvor er du sød!! Hvordan går det hos dig?

    4. december 2022 kl. 14:40

    Ja, 7 klik, så burde den ikke være i kroppen så længe. og synes også, der er farve i stregen 🙏🏻 Hvordan var IVF’en, var det slemt eller OK? dejligt, at I er i gang “allerede” ❤️

    Jeg testede positivt til 3+5/6 sidste cyklus på hel ovitrelle – blev virkelig ked 4+0, fordi jeg troede, den var positiv 🙁

    jeg skal til 3. IUI næste uge, men i morgen skal jeg have lavet en vandscanning igen for lige at sikre passage. Vi har 6 IUI forsøg, men hvis den ikke er der 4. gang, tror jeg, vi må gå videre i det private med IVF. Jeg synes bare, det lyder så omstændigt og er bange for ægudtagning.

    4. december 2022 kl. 15:35

    Med det hele bag mig var det OK, men i øjeblikket var jeg meget presset og græd næsten konstant (følte jeg). De ekstra hormoner tog hårdt på mig, de mange sprøjter blev overvældende til sidst og til selve ægudtagningen var min krop helt færdig på frygt, spænding og nervøsitet. Så jeg brød helt sammen. Men jeg kom igennem det med beroligende medicin, en masse morfin og min fantastiske kæreste der passede på mig. Fik kun 4 æg ud, hvor 2 blev til blastocyster. En tilbage (den jeg tester for nu) og en på frys. Så et fint resultat!

    Smertemæssigt gjorde det ondt, men ikke mere end det gik med lukkede øjne..  Ægudtagningen er hurtigt overstået (5-6 minutter), dagene efter var jeg øm og blødte en del, men lettet over det var ovre. Hvis vi skal igennem det igen, vil jeg klart være meget mere rolig. Jeg havde bygget en enorm frygt op, og det hele kollapsede i mega mange følelser som satte min krop ekstra i alarmberedskab.

    Måske det lyder voldsomt, men det jeg vil sige i bund og grund: det er faktisk ikke så slemt. Bare vær rigtig god til at fortælle hvad DU har brug for, sig at du er nervøs så kan de hjælpe. Håber selvfølgelig du bliver gravid inden❤️

    5. december 2022 kl. 03:59

    Ovitrelle kan ikke komme og gå ☺️ ligner min 3 dage efter ÆO og jeg er i dag 30+1

    Ovitrelle var ude 1-2 dage før jeg testede positiv. Så kan godt forstå dine tanker..

    Krydser 🤞🏼

    5. december 2022 kl. 06:03

    okay, digital clearblue siger +😳 Er i dag 3+5… så burde Ovitrelle være ude? Ikke?

    5. december 2022 kl. 06:04

    Prøv og tag samme test som den anden, for at se om der er en udvikling ☺️

    5. december 2022 kl. 06:07

    Den er ligesom den i går, altså Valmed. Så ingen “udvikling”, men stadig en svag streg

    5. december 2022 kl. 06:09

    Uanset hvad er der blodprøven på onsdag, men havde sådan håbet lidt mere afklaring før den..

    5. december 2022 kl. 06:10

    Kan du ligge et billede ind? Men jo ovitrelle burde være ude

    5. december 2022 kl. 06:28

    Tog ikke et billede indenfor tiden, for kort tid efter blev clearblue positiv og så var jeg lidt forvirret🙃…. Havde forventet den var negativ, fordi Valmed ikke var ændret

    5. december 2022 kl. 09:44

    Jeg vil stole på den digitale. Jeg tog også en digital igår (den med uger) og den var også positiv 3+4. Jeg stoler mest på de digital, da de giver et mere konkret svar end at skulle stå og analysere en streg.

    Jeg er dog ikke glad endnu, da jeg har haft 2 BIO’er ud af 3 ægoplægninger – Så holder vejret lidt endnu 🙂

    5. december 2022 kl. 10:15

    Åh spændende!! Jeg tager en af dem med ugerne i morgen🤞🏻 Men har du også fået Ovitrelle?

  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.