Sut. Hvor tidligt?
-
1 januar 2021, 08:21
Vores baby er en uge gammel og i nat gav jeg hende en sut og hun tog den! Jeg havde egentlig tænkt at vi skulle vente nogle uger endnu indtil amningen var lidt mere stabil, men hun har et Mega sutte behov! Som i at hun lå med min brystvorte i munden hele natten. Jeg har små sår på begge vorter, fordi hun det første døgn havde dårlig/forkert sutte teknink og sårene er ikke helet endnu, selv om Jeg har fået korrigeret både sutte og amme teknik og har en klar fornemmelse af at hun sutter rigtigt nu.
Mine ømme vorter trænger virkelig til den pause! Jeg ammer selvfølgelig når hun melder sig (4-5 gange i nat), men så har hun fået sutten ind i mellem og jeg har sovet skønt og mine vorter har fået en meget tiltrængt pause!
Men alligevel har jeg lidt dårlig samvittighed. Er det for tidligt at introducerer sut? Når nu det virker?
Hvad har i andre af erfaringer med at introducerer sut på det her tidspunkt? Vores store barn ventede vi ca 1 måned og da vi så endelig besluttede at det var nu, så ville hun ikke tage den!1. januar 2021 kl. 10:23Det med sut er nærmest en religion. Men de jordemødre jeg har talt med, som går ind for sut, siger alle, at er amningen etableret, så kan sutten introduceres næsten så tidligt det skal være. Min søn havde ammeteknikken på plads fra dag ét, så jeg introducerede sutten allerede indenfor den første uge (efter råd med jordemoderen). Men efter 2 mdr kan han stadig ikke helt forstå hvad den skal bruges til. Så jeg tager det lidt stille og roligt med det -han får den præsenteret dagligt, og kun når han er i godt humør og ikke er sulten. Han har nemlig også et stort suttebehov. Men mine brystvorter har aldrig taget skade, da hans teknik hele tiden har været lige i skabet, så jeg er ikke så forhippet på det. Og nogle børn (inkl min egen bror) bliver bare aldrig overtalt til sut.
Jeg har dog valgt den runde sut fra BIBS -som Babyinstituttet anbefaler til ammebørn. De flade sutter kan godt forvirre et ammebarn, da teknikken der skal bruges på en flad sut er helt anderledes. En rund sut derimod er samme teknik som de skal bruge ved brystet (at tungen svøber sig om brystvorten) og derfor forvirrer det knapt så meget, og man risikerer ikke i samme grad, at spolere barnets sutteteknik ved brystet.
Dog kender jeg rigtigt mange ammebørn der får den flade sut, hvor det også virker helt fint. En flad sut er lettere for barnet at sutte på. Men jeg ville ikke tage chancen så tidligt i processen.
1. januar 2021 kl. 11:19Nå det er dejligt at høre at andre også giver sutten tidligt!
Det er heldigvis den gammeldags bibs sutter hun tager og jeg kan ikke mærke nogen forskel på hendes sutte teknik i dag. Den største forskel er at min ene brystvorte nu er helet, fordi den slap for at agerer sut hele natten! Så jeg tror vi holder ved sutten og bare er glade for at vi har et redskab til at gøre nætterne med en lille baby lidt nemmere.Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
-
-
Graviditetsmails
Få Min-Maves daglige mail om din og babys udvikling under graviditeten Debatter
- At miste
- Baby (0-12 mån)
- Babysitting
- Børn (1+ år)
- De kreative forældre
- Debatter opdelt efter landsdele
- Familie
- Fertilitetsbehandling
- Forældregrupper
- Fødslen
- Generelle debatter
- Gravid
- Iværksætternes klub
- Køb og salg
- Lukkede grupper – Blandet
- MM taberklubben
- Om Min-mave
- Ønsker graviditet
- Terminsgrupper
- Vi har BRUG for rene linjer!
-
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Ja tak, tilmeld mig Min-Mave.dks ugentlige Nyhedsbrev.
Jeg tilmelder mig også Blognyhedsbrevet samt Særnyhedsbrev, der begge udsendes i ny og næ. Nyhedsbrevet omhandler bl.a. graviditet, familieliv, relevante og nye artikler, samfundsdebatter og konkurrencer. Vi behandler dine personlige oplysninger som beskrevet i vores persondatapolitik, som kan læses her.