Close
Log Ind Opret Bruger

Start i dagpleje

  • 18 maj 2009, 16:28

    Hej alle…

    Fortæl mig venligst at det nok skal komme og at der intet er galt i det der sker…

    Den 1. maj startede min datter på 10 mdr. i dagpleje, men det blev desværre kun til den ene dag, da hun havde været syg i 1½ uge med dårlig mave, og det fortsatte i ugen efter

    18. maj 2009 kl. 16:38

    så hun var hjemme hos os i stedet for… Vi startede så forfra sidste mandag og det har bare overhovedet ikke været godt.. Med det mener jeg at hun simpelthen har været så ked af det. Når vi går fra hende bliver hun helt hys og vores dagpleje mor kan ikke sætte hende ned eller gøre noget som helst.. Hun vil hverken spise eller drikke hos hende før jeg kommer for at hente hende.. Hvis jeg sætter hende ned for fx. at tage min jakke på skriger hun i frygt for at jeg skal gå uden hende igen….

    Vores dagpleje mor er rigtig sød og hun siger at det nok skal komme, men jeg synes bare at det er rigtig hårdt at se og vide at hun er så ked af det hele tiden.. For hun er normalt en rigtig rigtig glad pige og hun græder meget sjælent, så jeg ved ikke rigtig hvad jeg eller vi skal gøre.. Skal vi bare fortsætte som vi gør nu eller er der andre som har nogen idéer… J

    Jeg starter selv på arbejde på mandag, og jeg havde jo troet at jeg havde 3 uger til at køre hende ind, og havde tænkt at det var nok… Men det sygdom har jo ikke ligefrem gjort det nemmere… Desværre…

    Hun har altid været en pige som holdt meget og jeg mener meget af sin mor og far, og har ikke været meget for at komme over til andre, hvilket også har gjort at det ikke er mange hn er tæt knyttet til, hvilket jeg kan se nu er en fejl..

    Men kom frisk med nogen idéer.. Også gerne fra jer som er dagplejemødre og måske har prøvet noget i samme dur…

    Takker på forhånd…

    Avatar
    Anonym
    18. maj 2009 kl. 21:25

    Bortset fra sygdomsperioden så har vi lige været igennem det samme.

    Tobias skreg fra han blev afleveret til han blev hentet og DPmor kunne ikke trøste ham. Det kunne jeg simpelthen ikke acceptere så jeg insisterede på at være der sammen med ham et par dage hvor vi bare var der en times tid sammen og så gik hjem igen. På den måde viste jeg ham at han kunne være tryg ved hende. Efter de to dage begyndte han så at være der alene – til at starte med kun 1 time. Nu kunne hun trøste ham, men han græd stadig meget. Far begyndte at aflevere ham i stedet for mig og det hjalp også lidt. Nu – 1 mdr efter han startede – er han der fra 8 til 14 og lige idag er faktisk den første dag hvor det er gået sådan rigtig godt. Han ville slet ikke med hjem da jeg hentede ham kl.14. Tobias er et meget stille barn som altid lige skal se tingene an inden han kaster sig ud i noget nyt. Han er stort set ikke blevet passet af andre end os. Disse tio faktorer tror jeg er det der har gjort at det har taget en måneds tid at "køre ham ind".

    Det er selvfølgelig svært når din datter har været så meget syg i indkøringsperioden og det vil derfor nok tage længere tid…..men vær tålmodig. Stol på DPmor og stol på din egen intuition – og gør det du har det bedst med. Snak evt. med dit arbejde om du kan få lov at arbejde halv tid den første uge så du kan hente hende til middag.

    Mht. det med at spise så har jeg hørt at det godt kan tage lidt tid før de små rollinger vil finde sig i at spise hos DP. Tobias spiser kun livretterne hos DPmor. To bidder rugbrød er alt hvad det kan blive til, men finder hun yoghurt eller banan så guffer han i sig.

    Håber det kunne give dig lidt håb om at det nok skal lykkes…..

    🙂 Mette

    Avatar
    Anonym
    19. maj 2009 kl. 07:45

    skulle Oliver også starte 1/5, som jeg så lavede om til d. 4/5. Men der blev han syg med maveinfluenza, så det blev først lidt senere. Han er meget glad for at komme i DP, og det er skønt.

    Jeg tror, det er meget vigtigt, at du som mor har tillid til dagplejemoren. Din datter kan mærke, hvis du er utryg ved situationen. Det er selvfølgelig svært at gå, når hun græder sådan, men jeg tror, at det er den eneste måde. Græder hun sådan hele dagen? Hvis det kun er mens du afleverer og går, kan du så ikke blive i baggangen eller lignene, indtil hun er færdig med at græde…? Man har det meget meget bedre, når man går der fra og har hørt at ens barn ikke græder.

    Jeg synes også, du skal høre arbejdet ad, om du ikke må gå til middag den første uge. Så er det jo nogle korte dage, hun får i den første uge. Stol på dagplejemoren og vis overfor din datter, at hun sagtens kan være tryg hos hende.

    Held og lykke med det..

    19. maj 2009 kl. 12:25

    Jeg er lige startet som dp og har lige kørt en lille pige ind der har gjort ligesom du beskriver din datter gør.

    De 2 første dage græd hun meget og ville ikke rigtig spise, så fandt vi ud af at hun var syg med halsbetændelse. Efter weekenden kom hun igen, var måske ikke helt på dubberne, havde måske lidt ondt i halsen. Dette resulterede i at hun græd og græd og græd, specielt tirsdag var hård. Jeg kunne kun gå med hende på armen og overhovedet ikke sætte hende fra mig. Jeg kunne ikke engang sidde med hende nede på gulvet så græd hun, men så snart jeg rejste mig med hende og gik rundt holdt hun op. Men… Det var så tydeligt at det var fordi hun lige skulle mærke den der tryghed og lære hvor hun hørte til. For nu gik far og mor jo bare og så ville det jo være ganske forfærdeligt hvis jeg også gik.

    Tirsdag snakkede jeg med moren om det og vi aftalte at hun først skulle komme onsdag efter første lur. Så kom hun, moren var der en 10 minutter og så begyndte balladen igen. Hun græd og græd og græd, men ikke mere end at når jeg havde hende på armen var der ingenting. Mens vi så sad og spiste frokost (som indtil da havde indeholdt en hel del græderi) så moren hvor galt det var. Men samtidig oplevede den lille pige også at moren næsten lige var gået og nu kom igen og at det faktisk var ok at sidde og hygge sig med maden.

    Så torsdag havde jeg bare en helt anden pige der blev afleveret. Hun var glad og legede og hyggede sig. Sov med det samme når jeg puttede hende og havde det bare godt. Det var ligesom om at hun nu havde accepteret at "okay jeg blir afleveret, men Trine er her indtil min far og mor kommer og henter mig igen". Jeg sørgede for at blive ved med at snakke til hende hvis jeg gik ud af rummet, så hun hele tiden var klar over at selvom hun måske ikke lige kunne se mig i 5 sek var jeg der altså endnu. Og det har bare gået godt siden.

    Så giv din datter korte dage, evt kom derom mens de spiser frokost. Lad være med at trække afskeden ud og sørg for at hun ser dig gå.’

    Hun skal nok lære det, hun skal bare lige vænne sig til at det ikke er far og mor der er ved hende om dagen mere.

    Trine

    19. maj 2009 kl. 18:50

    Hej alle sammen…

    Tusind tak for alle jeres svar.. Jeg kan glæde jer med at dagen i dag har været rigtig god, heldigvis…

    For at svare på nogen af jeres spørgsmål kan jeg sige at hun faktisk græd hele tiden, med meget korte pauser. Far har været på banen med hensyn til at aflevere,da vi tænkte at det måske ville være lidt nemmere for hende at det var ham som gik, når hun jo er vant til at det er ham som går hver morgen..

    Vi har været hos hende i nogen dage, og vi har været hos hende i ½ time så hun lige kunne falde til inden vi gik, og ja, vi har stort set prøvet alt.. Men der er ikke rigtig noget som har virket..

    Men idag, var der en klar forbedring.. Det var mig som skulle aflevere idag. Jeg sagde farvel til hende ude i gangen, og gik faktisk hurtigt efter. Hun græd da dgpor gik ind i stuen med hende, men jeg ringede til hende 20 min. senere for at høre hvordan det gik, og hun fortalte at det bare gik så godt. Hun kravlede rundt ude i haven og legede med de andre børn. Det var bare sådan en dejlig ting at høre. Vi aftalte at hun skulle prøve at sove der i dag og at jeg så skulle hente hende når hun havde sovet..

    Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg har haft svært ved at aflevere hende, men jeg synes selv at jeg stoler og er glad for vores dgpm. Men det kan da godt være at hun kan mærke at jeg ikke er 100 {3da96c95f93ed2e6e708c49348a311507666a6ffe2f674550eb214f81f90d156} glad for det.

    Det hele havde gået rigtig fint. Hun havde dog ikke spist særligt meget, men sådan er det..

    Men dejligt at vide at der også er andre som har oplevet det og at det nok skal komme…

    Endnu engang tusind tak for jeres svar alle sammen… Dejligt med nogen gode råd.

    Avatar
    Anonym
    20. maj 2009 kl. 07:18

    Dejligt at høre at det allerede går bedre.

    Mht. at være 110 {3da96c95f93ed2e6e708c49348a311507666a6ffe2f674550eb214f81f90d156} tryg og glad ved DPmor så tror jeg ikke man bliver det før barnet har det godt der. Jeg kan da sagtens se på de andre børn at de er super glade for vores DPmor – og forventer da også helt klart at Tobias bliver det….men min tryghed ved hende stiger da helt klart jo bedre dagen er gået.

    Håber fremgangen fortsætter (og hvorfor skulle den ikke det??) så det slet ikke bliver nødvendigt for dig at bekymre dig om indkøring når du starter på job.

    🙂 Mette

    Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.