Stakkels Enebarn

Jeg er gravid nu, og jeg er “one and done”. Vi har aktivt valgt kun ét barn. Og folks holdninger kan faktisk rende mig. 😄

Jeg var enebarn indtil jeg var knap 10 år, da mine forældre havde svært ved at få børn/barn efter mig. Jeg følte ikke at jeg som sådan manglede noget i min barndom ved ikke af have en søskende. Det eneste jeg faktisk gerne ville have, vist det endelige skulle være, var en storebror. Da jeg så endelig fik en lillesøster, var jeg pave stolt! Også selvom det var hårdt at lære at alt ikke handlede om mig mere. Nu er jeg selv 28 og min søster 18 år og jeg ville selvfølgelig aldrig være hende for uden nu. Men man kan bestemt godt have et skønt liv uden søskende.

Jeg kan dog fra mine forældres perspektiv sige, at de arbejdede meget hårdt for at give mig en søskende så jeg ikke ville være “alene” når deres tid skulle komme. Ikke at man ikke danner sig sin egen familie, har venner, svigerfamilie, fætre/kusiner m.m. Men bare det, at man ikke er alene i livet.

Som du selv siger, er der ingen garanti at søskende kan sammen. Og hvis du havde spurgt 15 årige mig med en søster på 5 år. Så havde jeg nok ikke kunne se, at vi nogenside ville kunne få gavn af hinanden. Men som alderen skrider frem og forskellen udlignes, så er det skønt at have en at dele tingene med. For vores vedkommende er det også rart at have en, at tale med når mor og far er urimelige og danne en alliance med. For ingen ved jo hvor dumme de kan være, udover os 😉

Jeg er sikker på at jeg ville have haft et dejligt liv uden min lillesøster, men jeg er også overbevist om, at det er blevet endnu bedre grundet hende. Det er kun dig der kan mærke hvad der er rigtigt for jer. Og hvis det ikke sker, så kender dit barn ikke til andet. Men hvis det gør, om 2, 5 eller 10 år. Så kan man sagtens blive tætte søskende alligevel.

Alt held og lykke 😊

det hjælper helt sikkert at de kommer i institution og det er heller ikke givet at dit barn får svært ved det. Men der er nogen ting som sociale spilleregler der kan være svære: give plads til andre, ironi mv.

Det at du skal forsvare dig selv synes jeg kommer med i pakken at få børn, jeg synes siden jeg har fået børn har jeg skulle forsvare alle de ting vi gør: samsovnung, amning til 1 1/2, valg af parfumefrie produkter, valg af dagpleje/vuggestue privat/offentligt osv osv osv. ikke at det er okay, men der er SÅ mange der har meninger om forældreskab og børn

Tror ikke du skal tage det så tungt.. har hørt for det samme i 11 år nu (venter først nr 2 nu).

folk der ikke vil have børn og har taget et aktivt valg om det hører også for det, og folk med mange børn hører også for det.

Alle har en mening om alting, der må man bare være hård og sige man ikke har bedt om deres mening og de skal passe deres egen tallerken.

Der er ingen evidens for at enebørn har dårligere sociale kompetencer og sværger ved at indgå i relationsdannelse end børn med søskende. Det er sådan noget ammestuesnak og ikke andet. At man vælger at se realistisk på egne muligheder for at yde tilstrækkelig omsorg i stedet for at sætte børn i verden man ikke magter er i min verden virkelig stort og flot! Jeg synes at der generelt er mange der har holdninger om andres børneopdragelse og livsvalg – og hvorfor egentlig det? Jeg tænker det er en smule uforskammet at sidde og kloge sig på andres valg i livet.
Du skal stole på dig selv og de valg du træffer, for du er eksperten på dit liv!
Jeg har også oplevet dumme kommentarer og synsninger jeg på ingen måde har bedt om og faktisk er blevet ret kede af. Jeg har dog taget den beslutning at jeg ikke vil bukke nakken og stå til regnskab eller stå i en situation hvor jeg skal forklare mine valg overfor andre. Nu lukker jeg simpelthen bare folk ned – nej vi ønsker os ikke flere børn og det er vores beslutning ikke noget jeg har lyst til at snakke mere om.