Close
Log Ind Opret Bruger

Stakkels Enebarn

  • 23 maj 2022, 20:55

    Jeg skal også høre på det ihvertfald ugentligt.

    Har valgt veninder fra, fordi de ikke ville respektere at lade det ligge. Når jeg har sagt jeg ikke ville tale om det mere, har jeg istedet fået utallige indirekte kommentarer. Har faktisk ikke nogen veninder tilbage.

    Jeg får tit indirekte hentydninger fra kollegaer.

    Sidste uge sagde én til mig at de fleste jo fik to børn og at man vel glemte smerten fra fødslen (hun er meget ung og har ikke børn). Så de fleste jo fik 2 børn, når de havde glemt smerten fra den første fødsel.

    En anden kollega startede op i en snak om en tidligere kollega der ikke ville have mere en ét barn. Med snak om at hun “kun” ville have ét barn og at hendes mand sådan havde ønsket sig en familie (som om man ikke er en rigtig familie med ét barn). Velvidende om at jeg har et barn. Ligesom for at stikke til det.

    Der er også blevet spurgt ind til om der var en klausul i min kontrakt, hvor man først kunne gå på barsel efter at have været ansat i 9 mdr.

    Små hentydninger er der heeeeele tiden på jobbet.

    En anden snakker konstant om “hende der og hende der har to børn, en HELT almindelig familie har de” osv. osv. som om at vores familie ikke er almindelig. Men pakker det ind på sådan en rigtig falsk og uskyldig måde.

    Synes der er utroligt meget diskrimimiation overfor forældre der har er enebarn.

    Man må ikke engang forsvare sit valg, når man føler sig diskrimineret, så skal de modargumentere alle ens argumenter, fordi de simpelthen ikke kan tåle argumenterne og tager det som kritik mod deres familie. På trods af at de starter med at stikke til det.

     

    23. maj 2022 kl. 20:59

    Jeg er blevet mere og mere rolig ved tanken om et enebarn. Hvis vi får flere børn, er d

    23. maj 2022 kl. 21:03

    Hvis vi får flere børn, er det bestemt ikke fordi vores barn ikke skal være enebarn, men fordi vi har lyst. Det ligger dog heller ikke i kortene at vi skal have flere børn. Jeg var mere følsom overfor kommentarerne i starten, hvor jeg nu kan se at det handler om folks egen usikkerhed eller mindreværdskomplekser. Noglegange ElSKER folk desværre bare at finde ømme punkter hos andre, hvor de kan gøre andre usikre. De næres af det.

    23. maj 2022 kl. 21:16

    Jeg synes tit der er meget konkurrence mellem søskende. Især i voksenlivet. Hvem klarer sig bedst, tjener flest penge, har den bedste uddannelse, stifter familie osv.

    Den med at søskende har hinanden, når forældrene er døde giver jeg heller ikke meget for. Min far er advokat og sidder med dødsboer. Han ser på daglig basis hvordan grådighed og fordeling af arv splitter familier helt ad, så de slet ikke kan tale sammen.

    Min mor, min far og min mand har alle søskende de ikke kan med eller taler med. Min mor har en lillesøster, de kunne slet ikke sammen som børn og har ikke ønsket kontakt med hinanden som voksne. Min fars søster stoppede med at tale til min far for 10 år siden grundet en latterlig familiestridighed, hvor hun følte sig fornærmet over min mor måtte melde afbud til en sammenkomst fordi hun var syg. Der er intet bånd mellem min mand og hans søster. Jeg kan tydeligt mærke at de finder hinanden totalt ligegyldige og hvis vi endelig skal ses er alting på hendes præmisser. Jorden drejer sig rundt om hende ifølge hende selv.

    23. maj 2022 kl. 21:24

    Jeg er vokset op som enebarn. Den med at enebørn kan komme til at mangle nogle sociale kompetencer, kan da godt være rigtig på nogle punkter. Men folk med  søskende også mangle kompetencer på andre områder. Eks. kan et enebarn måske have svært ved at sætte grænser overfor andre, fordi de ikke er vant til modstand og konflikter på samme måde. Nogle folk med søskende kan måske have lidt svært ved at give andre plads, taler før de tænker osv. Synes ikke noget af det er værre end det andet. Men folk der peger fingre om manglende sociale kompetencer hos enebørn, har ofte svært ved at se indad og se på deres egne svagheder. Men enebørn er lige så gode til at være sociale og begå sig som andre med søskende.

     

    26. maj 2022 kl. 13:41

    Jeg er selv enebarn og har som barn altid elsket det og savnede dengang ikke søskende, men som teenager da min far døde meget pludseligt ville jeg ønske jeg havde en søskende og også nu som voksen hvor min familie er lille og jeg kun har min mor, så ville jeg også ønske jeg havde en søskende så vi havde hinanden den dag min mor ikke er her mere

    27. november 2022 kl. 21:24

    Det er nemlig utroligt hvad man skal høre for med kun 1 barn.

    Det er helt vildt så meget folk blander sig i det. Men der er ingen der blander sig i dem der har 3 kaotiske unger som bare kører i gear 5 dagen lang i ren overstimulering og slås dagen lang om hvem der skal have den gode plads i bilen, i sofaen, ved bordet osv.

    Min datter fylder 3 (hvilket vil sige at folk kommenterer meget på det igen, fordi nu burde en lillebebs snart være på vej igen når nu der er gået så længe!!!)

    Og mange af dem jeg kender, venter allerede (eller har allerede født) nummer 2. Og vi har stadig kun 1.

    Og det trigger folk helt vildt åbenbart.

    Ligesom når min familie kommenterer på at hun har fødselsdag i december – dét er dårlig planlagt.

    Ja, men det sommerbarn jeg faktisk ventede, det døde 15 uger henne. Så man er bare ikke herre over alt i livet, og det blev til et decemberbarn i stedet og vi er bare lykkelige for at hun lever.

    Andre tænker slet ikke over bagsiden af folks valg. Og de lukker bare l0rt ud, uden lige at tænke over hvorfor vi fx har valgt som vi har valgt. Med 1 barn.

    Det er pt hvad vores tid, økonomi, overskud, kærlighed rækker til, og vores barn har det som blommen i et æg, lad hende dog nyde det, i stedet for at have så travlt med at NU SKAL VI OGSÅ TIL AT HAVE NUMMER 2 SNART ALTSÅ. Nej.

    Men hvor er jeg både glad og ked af at der er andre i samme båd herinde. Det er også rigtig rart at læse fra enebørn eller sene enebørn, at livet er helt fantastisk uden søskende – dét er okay.

    Pyha. Mit hjerte letter.

    Planen er at vi skal have dyr på vores gård, så huset er jo aldrig tomt alligvel.

    27. november 2022 kl. 21:28

    Også fordi jeg har fået af vide at jeg (igen) skal have kejsersnit hvis jeg skal have flere børn. Og dét gør mig “handicappet” i hvertfald 3 måneder efter. Jeg er ikke super modtagelig overfor morfin, så første kejsersnit var virkelig en grim omgang.

    Der er mange ting bag mit valg som folk bare slet ikke vil lytte til, for nu må vi da også til og i gang!!!

    Dét er ikke “bare lige”..

    27. november 2022 kl. 22:34

    Jeg er også enebarn og min barndom var fantastisk. Jeg manglede absolut intet. DOG savner jeg her i mit voksenliv at have en søskende eller to. Jeg er selv mor til tre, hvis far har valgt dem fra. Så min familie består af mig og ungerne og så mormor og morfar. Ingen mostre, onkler, fætre og kusiner. Især det med at mine børn aldrig får fætre og kusiner gør ondt på mig, fordi jeg selv havde stor glæde af mine i min barndom.

    derudover har jeg en alder nu, hvor jeg begynder at overveje den dag mine forældre ikke er her mere. Jeg kommer til at stå med det hele. Og der er INGEN tilbage at dele alle barndomsminderne med. Ingen at sige “ej, kan du huske dengang vi var på camping og far gjorde….” – den er hård at sluge synes jeg.

  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.