Close
Log Ind Opret Bruger

Spørgsmål til jer der har fået lungemodner

  • 11 februar 2009, 18:02

    Hej. Jeg venter tveæggede tvillinger men den ene har for meget vand og jeg har ret hyppige plukkeveer så bliver fulgt hele tiden. Ultralydslægen har snakket om at give mig lungemodner om en uge hvor jeg er i 29. uge fordi de mener jeg er i overhængende fare for at føde for tidligt. Er der nogen der ved om det kan have nogle bivirkninger for barnet både på kort og lang sigt? Hvordan fik I det af at få det? Kan nemlig ikke forstå de ikke bare giver det hvis det er harmløst. Ligger jo herhjemme og er bange for at gå i fødsel inden jeg får det. Har om aftenen ca 8 plukkeveer i timen men min livmoderhals er stadig ca 4 cm så de har sluppet mig løs men bedt mig ringe hvis der er noget der bliver værre…

    11. februar 2009 kl. 18:11

    Ville helt klart tage imod det lungemodnende stof, hvi¨s jeg var dig. HAr selv fået det. Det gives som en sprøjte af 2 omgange med vist nok 12 timers interval. Gør ikke ondt. Mener ikke der skulle være nogle bivirkninger for barnet, tværtimod er det bedre stillet, hvis han/hun kommer for tidligt.

    En livmoderhals på 4cm er super flot. Så der er da gode odds for at gå tiden ud.. Gik selv med en på 7mm det sidste lange stykke tid.

    Held og lykke med det..:-)

    Knus

     

    11. februar 2009 kl. 19:24

    Jeg tror at grunden til at de ikke bare giver det er fordi, hvis du ikke går i fødsel og er så lykkelig og gå tiden ud så er der ikke nogen grund til at fremme lungernes udvikling hurtigere.

    Jeg fik lungemodner og det var 2 stik i låret med 12 timers mellemrum. Der er ikke nogen bivirkninger for dig og barn. Hvis der skulle være noget er det nok bare at du bliver lidt øm efter stikket 🙂

    Grunden til at det bliver givet er at hvis du går i fødsel nu, er lungerne ikke helt  færdigudviklet. Men da jeg fik Simon fik jeg afvide at hvis de ikke nåede at give mig det inden jeg fødte ville de give Simon det når han kom til verden. Så hvis din frygt skulle komme til at blive virklighed hvilket jeg krydser finger for den ikke gør skal du ikke gå med en kæmpe skræk.

    Jeg fik afvide på Neo at hvis de ikke havde nået at give mig lungemodneren ville Simon måske skulle ligge i respirator hvis det var i yderste tilfælde men i mage tilfælde ville de små størrelser kunne klare sig med C-pap ind til modneren havde virket. Det lyder meget voldsomt, men jeg syntes faktisk at det lød meget voldsommere end det egentlig er. Jeg fik Simon 30+5 og selv om jeg fik modner var han i C-pap alligevel. Man kommer til at hade det som pesten lol men det er ikke noget der er så voldsomt at man ikke sagtens kan nyde barnet alligevel.

    Prøver ikke at skræmme dig men vil bare gerne på en eller anden måde prøve at fortælle dig at hvis fødslen skulle gå igang er der stadig god hjælp at hente til de små.

    Vil tænke på dig og krydse finger for at de små bliver liggende i mors mave mange uger endnu, hvis ikke skal du huske at der er mange søde mennesker herinde der altid er villig til at støtte dig og svare på alle de 1000 vis af spørgsmål der med sikkerhed kommer. 🙂

    11. februar 2009 kl. 21:06

    Og kan kun anbefale det… Jeg kan ikke huske hvilke bivirkninger der var, så de kan ikke have været så slemme 😉 Dog husker jeg at der var nogle små-ting som de gav lungemodneren skylden for. Tror det var noget med at ryste lidt de dage man får det, og så få det lidt varmt. Min Noah er født 29+5, og fik kun C-pap den første dag, og jeg tror til dels at det skyldes lungemodneren. På OUH giver de det fra 24+0, ved overhængede fare for for tidlig fødsel. Jeg tiggede og bad om at få det før, men det kan man ikke hehe Men fra 24+0, er de ikke nærige med det. Var indlagt med flere der lå med livmoderhalse ned til 0,5 cm, også nogen med tvillinger. De fleste fik nok behandlingt i hvile, og den blev længere. Andre fødte for tidligt, men heldigvis ingen af dem før lungemodner, og kun succes-historier herfra. Held og lykke med det. Vil du sige at hvis de siger du er i fare for at føde for tidligt, så ring i morgen, og kræv lungemodner.

    11. februar 2009 kl. 22:27

    Ja, jeg har så en helt anden oplevelse af at få lungemodner. Jeg blev rigtig dårlig tilpas, imens det blev sprøjtet ind. Jeg tror dog godt, at jeg kan komme frem til en forskel på, om man får det skidt eller ej. Den første gang jeg fik det var på Herning sygehus, hvor de konstaterede svangerskabsforgiftningen – og derfor skulle det gå hurtigt. Det lungemodnende blev meget hurtigt sprøjtet ind, og med det samme fik jeg det EKSTREMT varmt (har aldrig oplevet noget lignende). Det var så ubehagelig, og jeg kastede op og rystede. Da jeg fik det i Skejby, fik jeg lov til, at det langsomt blev sprøjet ind, og jeg havde det helt fint. Den dag min datter skulle fødes fik jeg det igen, og samme symptomer opstod som første gang, fordi det gik så hurtigt.

    Jeg prøver på ingen måde at skræmme, men her har du mit svar på, hvordan jeg fik det. Tror det er rart at have begge vinkler med. Når alt det her så er skrevet, ville jeg ALTID takke ja til at få det. Det er jo så absolut til barnets bedste. For du det på forhånd vil det heller ikke være en stressende situation, og dermed vil du sikkert heller ikke opleve nogle symptomer.

    Håber du kunne bruge det til noget.

    Kh Anne.

    12. februar 2009 kl. 07:53

    Mener ikke der er nogen bivirkninger ved lungemodner. Det skal gives 2 gange med 12 timers interval. Jeg fik at vide at hvis de ikke når at give lungemodner inden fødslen går igang, kan de sprøjte de direkte ned i lungerne når barnet/børnene bliver født.

    Jeg fødte i uge 28+3, og nåede kun at få lungemodner 1 gang… det gik lige pludselig stærkt. Sander, som er tvilling a, fik ikke lungemodner direkte i lungerne, da han selv kunne trække vejret da han blev født. Niclas, tvilling b, blev taget ved akut kejsersnit, da hans hjerterytme faldt meget. Niclas fik lungemodner direkte i lungerne, fordi han ikke trak vejret da han blev født. Sander fik det så nogen timer senere fordi han holdte på med at trække vejret. De lå begge med c-pap i lidt over en måned.

    12. februar 2009 kl. 10:07

    ud fra hvad de andre skriver det er forskelligt hvordan man oplever det.

    Men jeg fik ingen symptomer/gener af det, syntes dog det gjortde ski…….. ondt at få det. Men det er jo nok alt efter hvor pivet man er og jeg vil på ingen måde have undværet det!!!  Tror det hjalp Nicolas meget at det havde nået at virke!

    Håber det kommer til at gå godt og de bliver der inde lidt i nu

    Knus Bianca

    19. februar 2009 kl. 15:06

    Lungemodner udvidder barnets lunger så det vil have nemmere ved at trække vejret selv når det komemr ud. Jeg fik det over tre gange og mine piger fik kun cpap og holdt mange pauser undervejs. Jeg er sikekr på det var lungemodnerstoffet der gav udslaget. mine piger er født i uge 30+6 og vejede kun: Freja: 750 g og Julie 1483 g

    knus Maria

    25. juni 2015 kl. 06:10

    Hej.

    jeg har lige fået det i forgårs og igår og jeg er blusset fuldstændig op, som om jeg har taget alt for meget sol. Ligner en rød hummer og har det varmt. Og var lidt svimmel samme dag som jeg fik første indsprøjtning. Det er normale bivirkninger fik jeg at vide.

    jeg er nu 27+6, så håber da på at han bliver inde lang tid endnu…

    25. juni 2015 kl. 12:35

    Det kan kun anbefales at du tager imod tilbuddet om lungemodner mens baby er i maven. 

    Hvis det ikke nås og det efter fødslen vurderes at det er nødvendigt, vil barnet bliver bedøvet og intuberet for at stoffet kan gives direkte i lungerne. 

    Avatar
    Anonym
    25. juni 2015 kl. 21:15

    Jeg fik det ved min første ifm. at jeg var ved at føde i uge 32 – havde ingen bivirkninger af det og mindes ikke at de nævnte nogen ift. baby. Hvis der endelig skulle være nogen, så er fordelene langt større, så jeg ville også tage imod det specielt når du er i overhængende risiko for for tidlig fødsel.

    Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.