Close
Log Ind Opret Bruger

Spørg jordemoder og sexolog Gry Senderovitz

  • Avatar
    Anonym
    2 maj 2019, 10:19

     Kære Alle,

    I får nu muligheden for at stille spørgsmål til Gry Senderovitz direkte her i vores debatforum.

    Nogle af jeres spørgsmål (de meget konkrete) vil blive besvaret direkte her i tråden, og andre (de mere generelle spørgsmål) vil blive besvaret gennem en video, som Berit vil producere.

    Gry Senderovitz er

    • medforfatter til bøgerne “Kvinde, kend din krop” og “Ung, kend din krop”
    • opfinder af ordet “kønskransen”, der blev optaget i retskrivningsordbogen i 2013.
    • Uddannet jordemoder og har arbejdet med faget i 10 år
    • Opfinder af en bækkenbundspude, der hjælper gravide og nybagte mødre med at træne bækkenbunden korrekt.
    • uddannet i klinisk sexologi og basal sexologi
    • Besøg Gry’s hjemmeside her.

    På Min-Mave står hun bag vore sektion: "Kvinde genkend din krop efter fødslen" Som du kan se lige her: https://www.min-mave.dk/artikel/baby/kvinde-genkend-din-krop

    I denne tråd er I meget velkomne til at spørge om, hvad I nu måtte søge svar på ❤️

    Mange kærlige hilsener
    Maibrit

    Avatar
    Anonym
    3. maj 2019 kl. 10:30

    Hej Gry

    Jeg er 33+3 i dag og har haft en super lækker graviditet. Men de sidste 4 dage er mine plukveer bare gået fra 0-100 nærmest. 

    De gør ikke ondt, de spænder bare, og går som regel over hvis jeg lægger mig eller sætter mig. Men når jeg f.eks. går med hunden er maven nærmest hård hele vejen. 

    Kan det betyde noget ift. fødsel at jeg pludselig får så mange eller er det helt normalt? 

    3. maj 2019 kl. 10:45

    Hej Jørgensen. Det er meget almindeligt, men noget som bør undersøges. Det er dejligt at høre at der kommer ro i det når du slapper af. Måske det er din krops måde at bede om fred og ro. Du skal dog gå til din egen læge i dag og der vil de sansynligvis lave en urinprøve for at se om du skulle have fået en blærebetændelse. Blærebetændelse er et almindeligt problem, men kan sætte gang i fødsler som helst skal vente. Hvis der ikke er en blærebetændelse, vil de vejlede dig i hvordan du skal tackle situationen og hvad du skal reagere på. Mange hilsener Gry

    3. maj 2019 kl. 11:55

    Hej, Jeg er jordemoder og arbejder med seksualitet. Det kan være i forhold til sex og hvordan vi oplever at indgå i relationer, men det er i høj grad også om hvordan vi oplever vores egne kroppe og tanker. 

    Jeg har min egen klinik hvor jeg både hjælper i forhold til helt  konkrete emner, noget der svier, er ømt eller bekymrer (en del kommer og spærger om deres egne eller deres børns kønsdele er normale) eller hvordan man kan mærke sin bækkenbund eller i mere følelsesmæssige problematikker. 

    Jeg skriver bøger, deltager meget aktivt i debatter om kropsoplevelse og holder foredrag.

    Her må du spørge om alt! Mange af os har ofte bekymringer, som vi ikke ved om vi kan henvende os omkring. Mange bskriver at de svinger mellem at tænke "det må jeg da spørge om, tænk hvis der er nogel rigtigt galt" eller "Nej, de vil nok synes jeg er hysterisk, jeg venter lidt". Det kan også være at man har spurgt sin læge og fået at vide at alt er normalt, men fortsat ikke oplever at det føles normalt. Så han man jo brug for et grundigere svar for at føle sig godt tilpas. Så spørg endelig!

    Med venlige hilsener 

    Gry Senderovitz

    3. maj 2019 kl. 12:05

    Hej Gry

    Jeg har ikke født et barn men jeg har haft en graviditet uden for livmoderen og er derfor blevet opereret og fik fjernet en æggeleder.

    Det er 1 måned siden. Det tager hårdt på mig og jeg har især svært ved at finde lysten til sex frem igen. Den er nærmest væk og det er hårdt at prøve at "skjule" det for min mand som gerne vil lave en ny "baby" og defor have sex ofte. Jeg vil også gerne være gravid igen, men jeg bliver ikke tændt. Det plejer ikke at være noget problem men efter operationen er det som om jeg har mistet kontakten til min krop/underliv.

    Det er rigtig hårdt, har du et godt råd ?

    3. maj 2019 kl. 12:16

    Kære Lahal. Når vi bliver opereret, får vi jo flere ting, som skal have tid til at hele før vi kan mærke os selv igen. Hvis det kun er en måned siden, er det ikke sikkert at de sår du har fået, har dannet ordentligt arvæv endnu. Og så er der hele oplevelsen af at blive forskrækket over at være gravid uden for livmoderen, eventuel smerte og at skulle opereres på. Jeg tænker det er vigtigt at du får tid til at hele godt, både psykisk og fysisk. Hvis der begynder at være ar, der hvor du blev åbnet, skal du forsigtigt begynde at berøre området. Både for at hjælpe det til at hele uden at stramme for meget og for at "vække" nervene igen. Nogen synes det er svært at berøre og oplever enten at være følelsesløse eller at det giver en brændende fornemmelse. Du kan tage en ren olie (for eksempel mandelolie) på fingrene og røre omkring arret. Prøv at trykke lidt forsigtigt ind og prøv at lave forsigtige stræk. Når det er rigtigt helet er det rart at lave lidt kraftigere stræk og massage. Og så er det vigtigt at du får fortalt din mand hvordan du oplever det. Du har sikkert brug for flere cyklusser hvor du laver arvævsbehandling og genkender din krop, før du er fysisk og følelsesmæssigt med på at blive gravid igen. Det er så vigtigt at tage sig den tid. Så bliver din næste graviditet nemmere at nyde på mange måder. Håber du kan bruge svaret og skriv endelig til mig hvis du får brug for det igen!

    Mange hilsener

    Gry

    3. maj 2019 kl. 12:33

    Tak for dit gode svar.

    Jeg kan helt sikkrt bruge det. Jeg tror du har helt ret i jeg har brug for tid til at genkende og mærke min krop, efter det forløb. Det var smertefuldt både fysisk og psykisk og et kæmpe knæk.

    Tror jeg vil foreslå min mand at han kan massere arene med olie, så vi kan være intime uden at jeg føler jeg skal være klar til sex.

     

    3. maj 2019 kl. 12:43

    Det er en rigtigt god idé at involvere ham i helingen! Så kan I også få talt om jeres tanker om det der er sket. Lyst kommer når vi er trygge og tryghed skal have tid og omsorg. 

    Mange hilsener

    Gry

    Avatar
    Anonym
    12. juni 2019 kl. 12:44

    Kære Piger

    Denne tråd er stadig aktiv 🙂

    Så spørg løs.

    Kærlig Hilsen

    Maibrit

    Avatar
    Anonym
    12. juni 2019 kl. 17:28

    Kære Gry 

    hvad gør man, når man på 3. År er helt igennem bund træt? Min datter vågner kl 5 næsten hver dag, vi har prøvet alt. Det er som om hendes indre ur er kl 5. Vi står ikke altid op der menuen bliver også vækket der udover de andre tidspunkter jeg bliver vækket på. Jeg læste et sted at sexlysten nedsættes væsentligt hos kvinder som er trætte/udmattede pga et eksisterende barn, og at det ikke er så mærkeligt, at kroppen ikke er interesseret i at blive gravid igen. Men hvordan får man gang i sexlysten når man bare er træt ind i knoglerne på 3. År :/ min mand arbejder til kl 01.00 så han står ikke op kl 5, men følger derimod vores barn i børnehave og ordner praktiske ting hjemme til han skal møde. Jeg var/er udpræget B menneske.. men det nytter jo ikke noget. Jeg går i seng kl 9 hver dag. 

     

    Kh Maria 

    13. juni 2019 kl. 19:21

    Kære Maria,

    Det lyder hårdt, men er ikke ualmindligt. Hvad angår dit barns søvn, så er det som om nogle børn har det der kl 5 ur og der er sjældent andet at gøre end at vente til hun en dag sover længere. Du skriver at du også bliver vækket på andre tidspunkter? Sover hun med jer eller alene? 

    Og ja, sexlyst er ofte det første der forsvinder når vi er trætte. Lyst er jo afhængigt af overskud og ofte også at kunne "mærke sig selv". Hvis du oplever dig selv som B menneske, er du jo også helt skævt på din biologiske rytme. Når du spørger tænker jeg at det er fordi du har lyst til at få lyst? Hvis man først har fundet lyst til at få lyst igen, så er der noget at arbejde med. Da kan det være et spørgsmål om, sammen med sin partner, at finde frem til muligheder for at være alene og have tid til at nærme sig hinanden igen. Har I mulighed for pasning af jeres datter? Da kan det være en mulighed at lave jævnlige aftaler hvor I måske starter med en lur og derefter har tid til at mærke hinandens hænder og kys igen, uden forventning om at det skal ende med et samleje. Nogen vil oven i købet aftale ikke at have samlejer de første gange så man kan få "fred" til at mærke berøring uden at det har et formål. 

    Hvis I ikke har mulighed for pasning vil vejen videre kræve en helt personlig tilpasning til jeres muligheder og hvordan jeres kommunikation er. Da vil jeg gerne vejlede dig i telefonen hvis du har lyst til det.

    Mange hilsener

    Gry

    Avatar
    nyj
    13. juni 2019 kl. 20:30

    Hej Gry

    Jeg er første gangs gravid, og er idag 19+1.

    Det har ikke været en hård graviditet indtil videre, MEN jeg har levet i angst fra dag 1! I starten var jeg så bange for at jeg vil miste min baby og få en SA. Efter vi var til NF scanning var jeg rolig i nogle dage, og så kom angsten igen, fordi jeg høre at mange også kan få en senabort f.eks. i uge 20. Jeg havde en tid til MDscanning i mandags og jeg var bare så nervøs, for at der vil være noget galt, men heldigvis var alt godt og babyen havde det fint og voksede som den skulle. Igen var jeg rolig i nogle dage og nu er angsten kommet igen! Jeg er stadig bange for at der ville ske noget i uge 20, og jeg har hørt at barnet først kan reddes efter uge 23, så nu vil jeg ikke kun igennem uge 20 men også igennem uge 23. Så i hele 4 uger vil jeg nu være så nervøs og bange, indtil jeg er nået igennem til uge 24.

    Hvad skal jeg gøre? Jeg har virkelig brug for at nogen letter mig og beroliger mig. Hvad er chancen for at der vil ske min baby noget? Jeg er også bange for at når jeg begynder med at mærke babyen, at jeg lige pludeselig en dag heller ikke kan mærke den mere 🙁 er så træt af at tænke sådan. Jeg læser også alt mulige dårlig ting, som andre har oplevet både her på siden og på facebook, pg det gøre det bare ikke nemmer:(

    14. juni 2019 kl. 08:22

    Hej Gry

     

    Min kæreste og jeg venter vores første barn her til september. Det har været en på mange måder hård graviditet følelsesmæssigt, da vi siden NF-scanningen har skulle bekymrer os om alt fra mulige kromosomfejl, hjertefejl og misdannelser. Heldigvis er vores lille dreng helt sund og rask og vokser det han skal. Hvor jeg er begyndt at slappe af igen og endelig bare nyder min graviditet, er min kæreste stadig nervøs. Han er meget bekymret for om både vores søn og mig nu har det godt. Vi har på intet tidspunkt i graviditeten haft sex, i starten mest fordi min lyst var væk, men nu fordi at han ikke tør af frygt for at skade baby og mig. Det er rigtig hårdt og jeg savner det virkelig, men jeg respekterer også at han er bange for at noget kan gå galt. Men hvordan er det med graviditet og sex, udgør det en risiko?

    14. juni 2019 kl. 12:09

    Hej Anne, Nej sex skader ikke graviditeten og fosteret. Der kan være nogle situationer, for eksempel hvis man har blødt i løbet af graviditeten, hvor man fraråder samleje, men slet ikke generelt! Det er dog meget almindeligt at lysten bliver påvirket af den ene eller begge parter på forskellige måder og især hvis man har startet graviditen med den slags chok og angst, som I har. 

    Mange oplever også at den måde, de plejer at opleve deres sex og deres lyst på, er svær at forene med de spirende forældre oplevelser. Det er måske det din kæreste også mærker? At omsorgen for dig og jeres barn er et mere sårbart "sted" end lyst og seksuel hengivenhed. Måske det er sådan en slags snak I har brug for at have med hinanden. Måske I kan begynde at nærme jer hinanden seksuelt på nye måder og måske med samlejer hvor du sidder på ham og dermed er den styrende/aktive? 

    Håber I kan bruge det til noget! Det er hårdt ikke at opleve intimiteten i det fælles spirende forældreskab!

    Mange hilsener

    Gry

    14. juni 2019 kl. 12:38

    Kære NYJ, Det lyder meget hårdt! Jeg tænker at du har brug for at tale med en fagperson for at finde en måde at skabe din egen tryghed, både i resten af din graviditet og når du er blevet mor. Det er jo lige netop den klassiske forældreskabs angst, som du beskriver og den er igtig at tage fat på, især når den melder sig så kraftigt og tidligt, som du oplever. Netop det, som du beskriver, at være tryg lige efter kontakt til en, der scanner elelr anden fagperson og så hurtigt miste tilliden til at det hele bliver godt, er ret klassisk. Det vil være så godt for dig og dit barn, hvis du får støtte til at finde en "indre sikkerhed". Der er både nogle muligheder for støtte i offentligt regi og flere dygtige private, som kan hjælpe dig. Det er afhængigt af hvor du bor og jeg kan ringe dig op hvis du er interesseret og hjælpe dig med at finde en fagperson nær dig? Du kan skrive til mig på [email protected] hvis du gerne vil have jeg ringer.

    Mange hilsener

    Gry

    Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 21 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.