Close
Log Ind Opret Bruger

Splittet mellem børnene

  • 14 december 2016, 23:00

    Det er sådan lidt svært at beskrive hvordan jeg egentlig har det med hele situationen, men jeg kan prøve så godt som jeg kan.

    Jeg fødte den 8/12 min lille søn, som var meget præmatur i en "alder" af 23 uger og fem dage. Han er såmænd en stærk lille skid og klarer sig super flot med det hele, til trods for hans dårlige odds. MEN! Han har jo en meget lang indlæggelse at se frem til og der er i hvert fald 16 uger til at han er klar til at komme med os hjem.

    Jeg har dog en datter i forvejen, som er en sensitiv lille pige på knapt 2½ og har brug for en struktureret hverdag med faste rammer og vaner. Hun har et meget stort mor-behov, da jeg var "alene" med hende det første halve år af hendes liv ("manden" flyttede først ind da). I de dage jeg var indlagt på sygehuset, ville hun ikke spise eller sove ordenligt og var tydeligt stresset over hendes savn til mig (og jeg var ligeså slemt tilredt).

     

    Så nu står jeg her med en præmatur baby i Aalborg, omtrent 50 minutters kørsel i bil fra mit hjem, og en følsom lille pige der bare har behov for sin mor for at kunne fungere herhjemme. Hvad pokker gør man så lige? De har jo begge brug for at jeg er der for dem, men jeg kan jo ikke være to steder på én gang.

    De hiver i mig nede på børneafdelingen, hvor min søn ligger, for at jeg skal være der noget mere, på trods af at jeg først tog hjem for første gang siden fødslen igår og tilbragte hele formiddagen og den tidlige eftermiddag (9-15) dernede idag.

    Manden skal på arbejde som han plejer, da arbejdspladsen ikke kan gå med til 16 ugers orlov efterfulgt af 2 ugers barsel og er først hjemme når det er ved at være spisetid og selvom tøsen kan komme i dagpleje, så skal hun jo ikke være der hele dagen – hun skal også have tid herhjemme hvor vi bare kan slappe af.

     

    Jeg er så splittet, for jeg vil jo gerne være der for dem begge, men kan bare overhovedet ikke finde en måde at få det til at fungere på…

    14. december 2016 kl. 23:09

    I skal have fat i neo på Ålborg. Din mand får dækket 14 dage af udbetaling Danmark,  så længe afdelingen vurderer der ér behov for at i er to til fx hud-til-hud i døgndrift. Og måske det er længere tid for jer, da i jo har lange udsigter. Selvfølgelig skal han ikke jobbe lige nu, hvor jeres familie er rykket midt over. Kan ikke lige huske om det hedder paragraf 24 eller 26… Jeres barsel påbegyndes først når i udskrives.

     

    14. december 2016 kl. 23:49

    Da vi var indlagt på neonatalafdelingen med vores tvillinger, fik vi at vide, at hvis behovet var der, så var der en sagsbehandler tilknyttet sygehuset, som vi kunne snakke med. Det var i Viborg. 

    Helt ærligt, det der med at han bare skal arbejde fordi at hans job ikke går med til 16 ugers orlov, det havde jeg godt nok været fuldstændig ligeglad med. 

    Der må, som altea skriver, altså også være mulighed for orlov med udbetaling Danmark. Også selvom det ikke lige er tvillinger. Ellers ville alle hjem med et barn hjemme, og en lille på neonatalafdelingen da være ved at gå op i sømmene 

    Avatar
    mlh
    15. december 2016 kl. 00:07

    Jeg mener at din mand har ret til en sygemelding. Det fik en af mine mandlige venner i hvert fald sidste år, da deres datter blev født for tidligt. 

    Rigtig mange gode ønsker for din lille dreng og hele jeres familie!

    15. december 2016 kl. 07:03

    Vi snakkede med den Socialrådgiver der er tilknyttet den afdeling vores søn ligger på (neo) og hun sagde barer at den eneste måde han kunne få fri på, var hvis hans arbejde gik med til orlov…

    15. december 2016 kl. 07:32

    Først og fremmest hvor lyder det hårdt!!!

    nu bliver jeg lidt hård det er skrevet i bedste mening. I må håndtere situationen. Enten må du acceptere at din store får nogle hårde måneder ellers må i gøre noget. Du er nødt til at være der for den lille du kan ikke være to steder. Enten må i se om familie vil hjælpe ellers må din mand gøre noget. Din store pige er så lille at jeg ville finde en løsning. 

    Kontakt en privat sagsbehandler og dobbelttjek jeres muligheder og ellers ville jeg som mand nok tale med store ord for min arbejdsgiver og kræve deltid eller orlov og ellers tage konsekvensen hvis det på nogen måde er økonomisk muligt. 

    Og du er nød til at acceptere situationen ellers ødelægger du dig selv. Det er ingen gavnet af. 

    15. december 2016 kl. 07:45

    Jeg blev også lige lidt ramt, selv om jeg ved du ligger ned i forvejen. For det første, så er det ikke korrekt – og kan slet ikke forstå sygeplejerskerne ikke har udleveret de papirer på dag 1. Det fik vi, i år. For det andet, så må i gøre op med den arbejdsgiver – Ingen kan da passe et job ordentligt i den situation, og han kan da ikke være på sygehus aften og nat, og så gå på job?? Alt er da stadigvæk meget skrøbeligt, og han må da være helt splittet ad..

    Jeg tænker også i hurtigst muligt må finde et stabilt netværk, der kan tage din datter, og så en aftale om at hun kommer til Ålborg mellem 15-20 hver dag. Jeg kan godt forstå de reagerer, hvis i har så lille et barn liggende på neo, uden én af jer som primære omsorgspersoner er til stede hele tiden. 

    Var det her, så måtte job være job, og så må kampen tages bagefter. Vi har desværre lige flyttet rundt, og roder lidt her, ellers kunne jeg lige have fundet de papirer vi udfyldte. 

    Avatar
    Anonym
    15. december 2016 kl. 08:02

    Sikke en situation.. men det lyder da slet ikke nok at være der fra 9-15. Jeg kan godt forstå at de rykker i dig. Din søn er født så tidligt at de ikke ville forsøge at redde ham var det blot dage før hans chancer for overlevelse og færre men    og overlevelsesvilje afgøres altså af om du eller din mand er der, rør ved ham,  og synger for ham Har ham på brystet osv.

    Jeg ønsker virkelig ikke at sparke når en ligger ned… men det er da normalt at forældre er der hele tiden – en af dem. Eller meget af tiden.  Jeg forstår personalet fordi det er alvorligt når de fødes så tidligt. .. tager du så hjem kl. 15 og er hjemme resten af aftenen og natten..?

    jeg ville tale med store bogstaver overfor arbejdsgiver og så lade job være job. Bed om hjælp fra venner og familie sp meget i overhoved kan… og få hentet din datter på besøg på hospitalet. Jeg kender nogen hvor der opstod meget jalousi fordi barnet led afsavn derhjemme og så det som babys skyld. Jo mere i tager hende med på hospitalet jo mere knytter hun sig til lillebror og bliver ikke irriteret på ham.. men jeg bed jo ikke om han ser ok ud. Kan måske være et skræmmende syn med så tidligt fødte evt. Med slanger.

    Bed om hjælp alle de steder i kan…… og du må nok indstille dig på at være mere på hospitalet og så få besøg. Din datter overlever – lige nu kæmper din søn.

    Kram

     

     

    15. december 2016 kl. 08:26

    Du skal bo ved siden af din søn, altså være der hele tiden. Hvis det slet ikke kan hænge sammen på anden måde, kan du selvfølgelig blive tvunget til at køre hjem hver dag kl 15.30 og hente fra dagpleje og så køre tilbage til din søn kl 19. Jeg bliver bekymret, når du skriver 'nede' på børneafdelingen – du er vel medindlagt med din søn? Du skal jo prioritere ham højere end noget andet. 

    15. december 2016 kl. 09:13

    Nu har jeg selv en nær veninde der har stået i samme situation, og hendes søn skulle have fuldstændig stilhed, da han var indlagt på Skejby. Hun og manden måtte gerne sidde ved siden af og røre osv, men der måtte kun hviskes, for alle de lydindtryk var alt for voldsomme for en baby på 500 gram. Så det der med at have en storestøster på 2-3 år med på sygehuset i flere timer for at hun skal knytte bånd til sin lillebror er ikke realsitisk. Min egen søn på 3 år ville i hvert fald ikke kunne liste rundt og hviske og holde lydniveauet på så lavt et niveau i ret lang tid af gangen. 

    Kære trådstarter. Jeg forstår dit dilemma, men du er nødt til at vurdere, hvem af dine børn der har mest behov for din tilstedeværelse lige nu. Din søn ligger på sygehuset og kæmper for sit liv. Din datter er lidt mor-pylret og savner dig naturligvis hjemme, men hun er sund og rask (antager jeg). Din søns behov er større end din datters. Selvom han bare ligger og sover det meste af tiden, så har han brug for dit nærvær. Jeg ved, at det skærer dig i hjertet, men din datter skal nok klare sig. Alternativt må i kigge nærmere på muligheden for, at din mand bliver sygemeldt som medindlagt med sygt barn, så han kan være hos Jeres søn hele tiden, mens du så tager hjem og får hverdagen til at fungere for din datter. Jeg er enig med de øvrige i, at én af Jer bør være på hospitalet. Der kan ske så meget i disse skrøbelige uger, og det hele kan vende i løbet af ganske kort tid. Jeg ønsker Jer alt det bedste. 

    15. december 2016 kl. 09:19

    Abracadabra skrev :

    Du skal bo ved siden af din søn, altså være der hele tiden. Hvis det slet ikke kan hænge sammen på anden måde, kan du selvfølgelig blive tvunget til at køre hjem hver dag kl 15.30 og hente fra dagpleje og så køre tilbage til din søn kl 19. Jeg bliver bekymret, når du skriver ‘nede’ på børneafdelingen – du er vel medindlagt med din søn? Du skal jo prioritere ham højere end noget andet. 

    Jeg ved ikke, hvordan det er i Aalborg, men i Skejby ligger de ekstremt præmature på specielle stuer, og de medindlagte forældrene bor ikke på samme stue som deres børn. Der sidder en sygeplejerske på barnets stue 24 timer i døgnet og overvåger, og der er ofte 2 børn på samme stue. Forældrene kan så komme og gå og sidde ved siden af kuvøsen, men forældrene har ikke seng på stuen og kan ikke overnatte i samme rum som deres børn. Min veninde og hendes mand var så heldige at få en lejlighed i Trygfondens familiehus, så de boede 2 minutters gang fra Neo. De sad selvfølgelig ved deres søn så meget som muligt, men de var nødt til at gå "hjem" for at spise, sove osv.

    15. december 2016 kl. 09:32

    Jeg melder mig i koret – enten mor eller far må lige nu prioritere at være ved sønnike 24/7. Din datter vil blive påvirket, sådan er det – det bliver I alle, fordi I står i en krise.

    Det er nu der skal trækkes på alle tænkelige netværk. Hvis jeg var din mand, var jeg sygemeldt på stedet – fuldstændig uafhængigt af hvad mit arbejde i øvrigt ville mene om den sag. Det er hans børns liv det drejer sig om, så jeg ville dælme forlange noget forståelse – eller simpelthen gå til egen læge efter en lægeerklæring på "stress", eller hvad pokker vi kunne hitte på, hvis arbejdsgiver ikke forstår alvoren.

    Hele jeres netværk må i sving – hjælpe med at handle, lave mad til fryseren, lege med storesøster, sørge for transport, osv. Var jeg pårørende til jer, ville jeg hellere end gerne sætte mit eget liv på stand-by i nogle uger, for at gå ind og hjælpe med aflastning. Om det passer ind? Nej … men der er tale om en nødsituation!

    15. december 2016 kl. 09:33

    Jeg ønsker jer al det bedste.! Jeg kan godt forstå du er splittet. Har I ikke noget netværk I kan trække på? Som evt kunne hente jeres datter hver dag og rykke ind hos jer for denne tid? Så kunne du og far have 'skiftehold' Hvor du er hos jeres søn nat, morgen, dag og så din mand kommer om aftenen hvor du evt kan tage hjem til jeres datter og spise aftensmad eller putte, for så at køre tilbage til jeres søn og far så køre hjem og sover og aflevere om morgene? 

    Det bliver nogle rigtig hårde mdr både fysisk og psykisk. Men jeres lille søn har brug for én af jer hele tiden. Det er SÅ vigtigt for hans videre færden i livet og for jeres bånd. Du vil aldrig tilgive dig selv hvis en af jer ikke var der til alle de små fremskridt han vil gøre igennem den næste tid. Husk på, han skulle jo være i din mave længe endnu. Der ville han have brug for dig hele tiden. Ligesom nu. Nu er han bare udenfor maven, men hans behov for dig er ikke blevet mindre. Tvært imod.

    sender jer alle en masse tanker og styrke til de næste mange mdr. Og husk. Han bliver ældre og stærkere dag for dag men lige nu er han helt helt ny. Med tiden vil han ku klare mere som fx besøg af søster. 

    Rigtig meget held og lykke i fremtiden.

    Avatar
    Anonym
    15. december 2016 kl. 09:35

    Hej.

    Jeg er selv netop kommet hjem efter et langt forløb på neonatal afd. og forstår at det er en svær og hård tid du står midt i.

    Men jeg forstår ikke at du kan/må være så meget væk fra din lille søn – det er livsvigtigt for ham at du eller din mand er der det meste af tiden – deltager i pleje og skaber tryghed.

    Få familie eller venner til at hjælpe med at skabe trygge rammer for din datter.

    Held og lykke med det hele.

     

    Avatar
    Anonym
    15. december 2016 kl. 09:45

    Tænkte nu heller ikke flere timer.. men hvis far og mor er der kan de jo også skiftes til at være med hende et andet sted på hospitalet. 

    Jeg tænker blot når situationen er som den er – at de er nødt til indrette deres liv omkring hospitalet og ikke hjemmet. Det kan jo nok ikke være anderledes i en sådan periode. Det er lidt en undtagelsestilstand der skal overleves hvor alle lider savn og ofre sig.

    Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 43 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.