Close
Log Ind Opret Bruger

Solomor-overvejelser – erfaringer efterspørges

Tagget: 

  • 26 juni 2023, 21:39

    Jeg har i det sidste lille års tid gået med overvejelser om at blive solomor, men har rigtig mange tanker og spørgsmål, som jeg syntes er svære at finde ud af – jeg håber derfor at nogen har tid/lyst til at dele jeres erfaringer.

    Det kommer til at lyde sådan lidt firkantet på skrift, men jeg håber I vil bære over med mig 🙂

    I første omgang: Hvordan tog I beslutningen og mærkede, at det skulle være nu? Jeg frygter, at jeg ikke vil det nok, og at jeg overvejer fordi min alder gør, at jeg snart skal begynde at tage stilling (jeg er single og lige fyldt 36). Jeg har rigtig mange børn i mit liv som jeg er meget tæt på (niecer, nevøer og gudbørn) og elsker højt, men jeg har aldrig haft en følelse af, at jeg ville ønske de var mine… omvendt er det også en svær tanke, at jeg aldrig selv skulle være forælder.

    Derudover — og det er muligvis et lavpraktisk spørgsmål, men det fylder… i forhold til arbejde,  har I erfaringer med arbejdstider, hentning, sygedage? Jeg har søde forældre og familie, men ser ikke en fremtid med bedsteforældre som jævnligt henter, og jeg kan syntes det næsten virker umuligt at gøre alene, selvom jeg jo ved at mange får det til at fungere. Muligvis også fordi jeg ser veninder på tæt hold, som bakser med hverdagen, selvom de er to forældre.

    På forhånd tak for input 🙂

    Hilsen tvivleren

    26. juni 2023 kl. 21:56

    Jeg var 17 da jeg fik min søn, hans far og jeg gik fra hinanden da han var 1 år, og min familie bor i modsatte ende af landet.
    Ærligt? Det har været BEN HÅRDT. Ingen til at passe hvis han eller jeg var syge, ingen der lige kunne hente ham. Jeg havde heller ikke kørekort så dvs skulle han til lægevagt var det taxa eller offentlig transport. Det var hårdt at tage uddannelse, have job osv og få det til at fungere men jeg har altid sat ham først og sagt til og fra og fået det til at fungere. Han var astma barn og blev indlagt på hospitalet den ene gang i en uge, hvor jeg måtte sidde om natten når han sov og skrive min eksamensopgave endda 😅 det har bestemt ikke altid været lige nemt. Men når det er sagt, ville jeg aldrig gøre det om!

    min mand er ikke hjemme det meste af tiden (måske et par dage om måneden som det er lige nu) og står med min dreng nu på 12 år, og vores fælles datter på 1 år + 1 mere på vej. Og det er da også hårdt.. Men man klarer det når man står i det for de bringer så meget lys og glæde ind i ens liv. Og selv når jeg har ligget med migræne, den store skal have hjælp til lektier og den lille hænger om min arm som kunne jeg forsvinde hvert sekund så er jeg lykkelig, for hver eneste dag jeg har med mine børn, også de hårde dage.

    jeg tror aldrig man bliver helt klar, jeg tror ikke man kan planlægge noget på forhånd og tro det vil køre nemt, for det er hårdt at have børn særligt når man er alene om det. Men de er det værd. Så du skal mærke efter hvad der er rigtigt for dig ☺️❤️

  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.