Søn vil kun sin far – meget vilde reaktioner
Tagget: 5 år, forsøger, ked af det, vred
-
6 august 2023, 20:18
Hej med jer
Jeg er en mand det håber, at I kan give min kæreste og jeg et par gode råd.
Vi har en søn på 5 år der er ekstremt farglad. Det er ikke en fase – men noget der har stået på i en del år.
Det er blevet et ret markant problem – og jeg ved muligvis godt hvorfor – men jeg ved ikke hvad vi konkret skal gøre ved det.
Min søn har absolut ingen respekt for sin mor! Og det er hård kost for os alle 3. Jeg forsøger, at støtte min kæreste så meget som jeg kan, men det er ikke altid lige let.
Nu er jeg måske “bagklog”, men min kæreste har altid været aftenvagt. Det advarede jeg hende i sin tid imod, da det så ville være mig der ville stå med langt de fleste timer med børnene (vi har også en pige på 8 år). Jeg husker nemlig fra min egen barndom, at min mor var aftenvagt og derfor knyttede jeg et langt stærkere bånd til min far.
Det hjælper nok heller ikke ret meget, at jeg er den “sjove” forælder. Det er mig der tager dem med til alt muligt når mor er på arbejde, leger med dem, spiller bold med dem og alt det der. Det har altid været “min rolle” så at sige.
Vores datter er lidt mere neutral og vil os begge lige meget.
Vores søn derimod er fuldstændig uregerlig, hvis mor gør noget han ikke bryder sig om.
Han har lært en masse gloser i børnehaven selvfølgelig, hvor ord som kælling, hold din kæft, fuck dig, skrid, pik og alt muligt flittigt bliver brugt. Børnehaven ér klar over problemet, men der er et par børn som flittigt lærer de andre børn disse ord.
Så alle disse ord bliver min kæreste kaldt. Han kalder ALDRIG mig sådan noget og kunne umiddelbart ikke finde på det.
Så snart jeg hører det, så siger jeg selvfølgelig, at jeg absolut ikke vil høre der sprog – og så retter han ind med det samme. Hvis hans mor derimod prøver, så bliver hun afvist med det samme og det eskalerer.
Hun kan på INGEN måde komme til ham, hvis han bliver sur på hende. Selv hvis han bliver sur på MIG, så går det ud over hans mor.
Når det kommer til putning går det helt bananas!
Problemet er lidt her, at det 95% af dagene er mig der putter. Så når mor vil putte, så bliver han utrolig vred.
Vi forsøger at anerkende hans følelser og fortælle ham, at vi godt forstår det, men at det er mor der putter. Men han er altså 5 år og er en ret stor dreng af sin alder, så det er meget svært for hans mor, at “holde styr på ham”.
Han bliver ufatteligt ulykkelig og græder/skriger/råber i vilden sky.
Han råber konstant og hele tiden at han vil have sin far og råber ting som “far hjælp mig”.
Han mor bliver ligeså frustreret og begynder måske at hæve stemmen for ham eller holde ham lidt fast. Her står jeg så, som en lus mellem 2 negle.
For 1. jeg ønsker inderligt, at hans mor skal kunne putte. Men igen, så synes jeg ikke hun tackler det helt godt. Men jeg forstår til fulde frustrationen. Men gud nåde trøste mig, hvis jeg bringer den samtale på bane.
2. Så bliver mit hjerte virkelig og inderligt knust når jeg hører, at han er SÅ ulykkelig og ked af det. Her til aften måtte jeg selv stå ude i køkkenet og fælde en tåre.
Her til aften tog det 30 minutter med konstant skrig, gråd og råben efter mig. Han NÆGTER at lægge sig til, at sove og falde til ro.
Vi har prøvet alt muligt. At vi begge er derinde til, at at starte med, at snakke med han i løbet af dagen om det, at forberede ham lidt på, at I aften er det mor der putter.
Vi har forsøgt med diverse godnathistorier og metoder. Men så snart øjnene skal lukkes, så kan han IKKE uden mig. Han nægter og gør det IKKE.
Selv hvis jeg et ude af huset og ikke er i hjemmet, så vil han forblive vågen, græde og skrige efter mig til jeg kommer hjem igen. Og hvis ikke jeg kommer hjem lige foreløbig, så holder han sig bare vågen og/eller en sjælden gang græder sig i søvn – og det kan jeg SLET ikke bære!
Hans mor har en forventning om, at når vores søn er så ked af det og ulykkelig, at jeg “træder i karakter” og fortæller ham at “nu gider vi ikke mere!!! Så nu ligger du dig ned!!!” – men her er jeg fuldstændig uenig i fremgangsmåden.
Jeg vil gerne hjælpe, støtte, trøste, forberede, prøve, forklarer og gå ud – men at jeg skal blive “sur på ham” er imod min tankegang.
Her til aften måtte jeg igen tage over. Ikke fordi, at vi ikke er villige til, at holde fast i vores beslutnlng. Men fordi det bliver og lyder SÅ voldsomt, at man jo nærmest skulle tro, at han blev mishandlet. Det er meget ekstrem. Og så snart jeg kommer til, så går der maks 5 minutter – så snorksover han.
F.eks i weekenden, når vi alle 4 er hjemme. Så foretager jeg ofte vores indkøb – også her nægter min søn, at blive tilbage. Han bliver så ulykkelig og ked af det. Og så står han bare i vinduet og råber/skriger efter mig og beder mig om ikke at køre.
Jeg har læst ufatteligt meget om det er problem de seneste uger. Men jeg kan simpelthen ikke komme en løsning nærmere.
Jeg læser, at det er lidt unormalt at en 5-årig skulle have det sådan og at det oftest kun er mindre børn der har morsyge/farsyge- og jer er det i perioder. Det her er ret konstant med meget få/enkelte undtagelser i ny og næ.
Forslag, idéer og erfaringer ønskes med kyshånd!
7. august 2023 kl. 06:26Kære dig
Ærligt, så lyder du simpelthen som om, at du er Verdens bedste far! Men det første step må være, at du og din kæreste bliver enige om tilgangen til jeres søn. Vores søn på 5 år har haft det lige sådan, men med mig som mor i stedet. Først da min mand og jeg blev enige om, hvad vi siger til ham hvornår, rettede det sig stille og roligt. MEN det tager tid, og det kræver, at jeres søn selv får lyst til at opsøge sin mor.
Vi havde ingen forventninger til vores søn, og når han ville have mig, så FIK han det. Vi mødte ham altid i hans behov, og da han ikke længere blev tvunget til, at far SKULLE gøre visse ting imod vores søns vilje, ja så kom det helt af sig selv.
Ingen børn skal græde sig selv i søvn, og ingen børn skal føle sig forkerte.
Du må være en kæmpe tryghed, sikker havn, stabil og rolig. Og netop fordi du er tydelig og tammesættende, så ved din søn, hvad du forventer.
Derfor er mit bedste råd: Tag den svære samtale med din kæreste, og bliv enige om noget konkret. Det vil også gøre det lettere for jeres søn at navigere i, hvis i er enige, og kan mærke det ❤️
Held og lykke
7. august 2023 kl. 22:10En klar første fejl er helt sikkert at du tager over, for det lære ham lige præcis at hvis han skaber sig nok så skal far nok komme ind til sidst alligevel. Fejl nummer 2 er at din kæreste lader sig påvirke og ikke sætter sine egne grænser godt nok. Det hjælper ikke hun hæver stemmen af ham og bestemt heller ikke at du gør, men det er helt okay at hun fortæller i en rolig tone at den opførsel vil hun ikke være med til så hvis ikke han falder til ro vil hun forlade lokalet og så må han falde i søvn alene og så er det voldsomt vigtigt at du ikke går ind til ham eller snakker til ham igennem døren eller noget. Hvis i gerne vil have mor skal putte så skal du holde dig ude af situationen for at du træder til viser sønnen at du heller ikke har respekt for hende, desværre. Så enten skal du stå for de putninger indtil han selv beder om andet eller også skal i stå fast uden at blive sur på ham. Det er virkelig vigtigt for børn at man står fast i sine principper, grænser og sådan og viser dem at det er ikke dem der bestemmer. De bliver snotforvirret af det andet og det giver bare endnu større problemer 🌸
7. august 2023 kl. 22:33Det lyder svært og som du også er inde på lidt atypisk i så høj en alder. Du er jo de. Primære omsorgsperson, da du har stået med alle hverdagstingene, og din søn har åbenbart et stort tryghedsbehov som det stadig kun er dig der kan opfylde.
Jeg ville for nu droppe at lade mor putte. Der kommer ikke noget godt ud af det, og det skaber forvirring, at du pludselig overtager, selvom jeg godt kan forstå det. Jeg tror fokus skal være på at skabe en sjov og kærlig relation til mor. Når Inlaver noget sjovt skal hun være med og senere også være den, der tager på ture med dem. Har hun mulighed for at skifte til dag- eller nattevagt eller alternere det? Det ville være godt hun var mere til stede under daglige, da det kommer til at tage tid at ændre dynamikken. Hvis ikke må I aktuelt indse at du er primærforælderen. Hvordan det bliver senere er jo svært at spå om.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
-
-
Graviditetsmails
Få Min-Maves daglige mail om din og babys udvikling under graviditeten Debatter
- At miste
- Baby (0-12 mån)
- Babysitting
- Børn (1+ år)
- De kreative forældre
- Debatter opdelt efter landsdele
- Familie
- Fertilitetsbehandling
- Forældregrupper
- Fødslen
- Generelle debatter
- Gravid
- Iværksætternes klub
- Køb og salg
- Lukkede grupper – Blandet
- MM taberklubben
- Om Min-mave
- Ønsker graviditet
- Terminsgrupper
- Vi har BRUG for rene linjer!
-
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Ja tak, tilmeld mig Min-Mave.dks ugentlige Nyhedsbrev.
Jeg tilmelder mig også Blognyhedsbrevet samt Særnyhedsbrev, der begge udsendes i ny og næ. Nyhedsbrevet omhandler bl.a. graviditet, familieliv, relevante og nye artikler, samfundsdebatter og konkurrencer. Vi behandler dine personlige oplysninger som beskrevet i vores persondatapolitik, som kan læses her.
- Der er ingen kommende begivenheder.