Close
Log Ind Opret Bruger

en lille smøre!

  • 10 maj 2006, 18:57

    Jeg har netop været ved lægen i dag. Han kunne jo bekræfte, at jeg er gravid – og gav mig ret  i min egen terminsberegning – jeg har en lang cyklus, så jeg følger ikke “gængse regler”. Jeg var så sent som for tre uger siden dernede i andet ærinde og fik nævnt at jeg ikke  bruger p-piller mere. Ikke fordi vi godt ville have mig gravid, men fordi jeg blev dårlig af dem. Jeg har  så gennem flere perioder målt morgentempratur og kortlagt  min cyklus med stor præcision. Lægen giver mig ret i, at man for så vidt sagtens kan bruge den katolske metode (altså kendskab til sine fertile perioder og afholdenhed her for at undgå graviditet) som prævention. Jeg  har en mild grad af  PCO og med mine lange perioder  er “risikoen” jo mindre. Han sagde dog også – som jeg godt vidste – at metoden ikke er 100% sikker og man derfor ikke skal bruge den hvis man ikke vil sige velkommen til et barn! 


    I dag var der så lidt jokes på den konto! – katolske familier er jo også tit ret  børnerige!  Vi har brugt metoden efter bogen, men min mands reproduktive celler  er åbenbart af den seje slags, for de klarede fire døgns overlevelse inden jeg kunne måle  ægløsning. Derfor ved jeg også præcis hvornår jeg blev gravid – og det er da lidt skægt. 


    Men nøj hvor tingene har forandret sig allerede i forhold  til, da jeg skulle have Søren. Da var vi meget usikre på terminen, og jeg blev derfor scannet tidligt. Det viste sig at jeg var i uge 13. og de kunne så også lige måle  nakkefold osv. Det var rart at have set en fin rygrad, et hjerte der slog og to ben og to arme – det gav lidt mere ro for de bekymringer man jo altid har. Men uden den upræcise cyklus ville jeg slet ikke være blevet scannet en eneste gang. 

    Denne gang skal jeg blodprøves i uge 8,   scannes i uge 11-13 (nakkefold og terminsberegning) og scannes i uge 19-20 (misdannelsesscanning). Desuden vil jeg blive tilbudt scanning hver uge fra uge 36. for at vurderer barnets størrelse, idet min første fødsel blev akut kejsersnit efter  et langt  forløb. Søren vejede 4640 gram og havde et hovedomfang på 40 cm så han sad fast i mit bækken og kom ingen vegne trods “gode” veer. Vurderer man så at barnet bliver for stort, vil jeg enten blive tilbudt tidligere igangsætning eller planlagt KS. 

    Det er lidt vildt at tingene ændres så meget på kun halvandet år. Jeg syntes i første graviditet, at der var alt for få undersøgelser, jeg elskede at få at vide at alt var tip-top flot. Denne gang  lyder det til, jeg får  min lyst styret!!

    Glæder mig til at se rejen på skærmen!!

    Og tak for tålmodigheden – jeg KAN bare ikke fatte mig i korthed

    Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.