Close
Log Ind Opret Bruger

hvornår skal man give op?

  • 21 oktober 2018, 09:51

    Jeg kender det med at have en svigermor, der skal tales eftet munden! Det er ærgerligt, når man bliver nødt til det, for at få den smule gode, der er i forholdet, og det er meget anstrengende at skulle tale en person efter munden hele tiden og gå på liste-tæer for ikke at "ramme ved siden af", fordi en person er så indædt, at vedkommende bare venter på enhver undskyldning for at overfuse dem, som han/hun "holder af"/holder af vedkommende. Tingene skal bare gå efter sådan en persons hoved, og det er ikke sjovt at skulle være undertrykt på den måde hele tiden.

    Du er heldigvis ikke i kontakt med din svigermor, og dit barn er også sluppet for det, men din mand står stadig i det, fordi hun desværre også er hans mor. Jeg kan forestille mig, at det er svært for ham i det hele taget at være sammen med en, som hans mor ikke kan fordrage – ikke at du er svær at være sammen med, men det må godt nok være svært at skulle kæmpe med sin mor om en beslutning, der er så vigtig for én, i stedet for at hun bare er glad på éns vegne (uden at vide det har sandsynligvis ikke noget med dig at gøre, men bare fordi det giver en eller anden magt, at få lov til at være sur over, hvem ens børn er sammen med). Jeg ved godt, det er hårdt, at han ikke siger fra over for din svigermor, men hun er selvfølgelig godt klar over, hvorfor han stadig er sammen med dig, selvom han måske ikke siger fra med ord.

    Måske er der også noget jalousi i begge retninger. Jeg kan kun sige, at du bliver nødt til at lægge den jalousi, som du evt. har, på hylden, for det gavner dig ikke (tværtimod), og det hjælper dig ikke med at få retfærdighed ift. din svigermor. Det eneste, der sker, er at det går ud over dit forhold til din mand, som sidder som en lus mellem to negle, og det er hun simpelthen ikke værd! Din mand forsøger at hive det gode ud af forholdet til sin mor, som han kan, selvom det må ske på bekostning af, at han hele tiden skal passe på hvert et skridt han tager, når han er sammen med hende – det må ikke være sjovt for ham (selvom det selvfølgelig heller ikke er sjovt for dig). Han er også offer, selvom det kan være irriterende.

    Nok om svigermor. Har du overvejet, om din mand måske også kan have fødselsdepression? Mænd reagerer anderledes end kvinder, når de er deprimerede, og han er måske både presset af sin mor, og en lille ny og andre ting, som gør at det hele er lidt overvældende.

    Jeg synes, før du tager beslutning om evt. at gå fra din mand, så er det vigtigt, at I får afklaret om han også har en depression, der skal behandles (snak med sundhedsplejersken og evt. lægen), du skal også selv behandles, og du skal være sikker på, at I har snakket sammen (på en ordentlig måde), om hvordan I skal klare tingene (læg en slagplan), og hvis det er nødvendigt, at en terapeut hjælper med det i første omgang, så gør det! 🙂 Og hvis du i en  kortere periode har brug for "en ferie", hvor din mand f.eks. bare kommer på besøg et par timer en gang om dagen, hvor I fokuserer på kvalitetstid, så det bliver en positiv oplevelse, så gør også det! 🙂 Det kan være du har noget familie, du kan bo hos et par uger, så de kan hjælpe med den lille, mens du lader op? Det er i hvert fald vigtigt, at I begge får ladet op, og at I begge kommer igennem depressionen på bedst mulig måde, og først derefter kan der være overskud til at pleje jeres forhold.

    Pøj pøj med det hele 🙂

    21. oktober 2018 kl. 12:08

    Hov! Det er jo et år gammelt indlæg! :-O Gad vide, hvordan det mon er gået…?

    21. oktober 2018 kl. 12:18

    Tusind Tak for jeres svar, selvom indlægget er gammelt.

    Men en update er vi stadig er sammen, har det bedre end nogensinde. Ingen kontakt med svigerfamilien overhovedet. Det har faktisk hjulpet en hel del, da der ikke kommet splid osv. :)!

    Viser 3 indlæg - 16 til 18 (af 18 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.