Close
Log Ind Opret Bruger

Skal man fortælle at ens barn lavet med doneræg

  • 15 juli 2020, 09:21

    Hej.

    Vi overvejer meget at blive gravide med doner æg, da jeg ikke har så mange æg tilbage. Nu lyder mit spørgsmål på , om man skal fortælle barnet  at det er doner barn. ? 

     

    Avatar
    Anonym
    15. juli 2020 kl. 09:35

    På et eller andet tidspunkt dukker det vel naturligt op i en samtale. Jeg spurgte da i hvert fald meget ind til, hvor børn kommer fra, da jeg var en vel 7-8 år. Så kan man fortælle der, at mor og far havde nogle udfordringer, og barnet derfor er kommet til med hjælp fra en donor. 
     

    Personligt mener jeg, at det er det samme med donorsæd. Man har ret til at vide, hvor man kommer fra. Jeg tænker, at det også på sigt giver mening i forhold til eventuelle arvelige sygdomme at vide det. 
     

    Så ja, jeg synes, at et barn har ret til at vide, at det er lavet med et donoræg. Hvornår og hvordan man vælger at fortælle det, er så op til forældrene.

    Avatar
    Anonym
    15. juli 2020 kl. 09:41

    Ja På samme måde som ved adoption. 
     

    Eller ved sygdom. 
     

    Essentielle ting som ophav og genetik har man krav på, synes jeg. 
     

    Vores barn har en genfejl. Den gør at vi er meget på hospitalet. Og den har stor indvirkning på hendes liv i fremtiden. 
    Vi fortæller hende lidt af gangen, når spørgsmålene dukker op. Og nogle af tingene er bare noget, vi taler om. 
    At alle har noget, de skal til lægen med. Eksempelvis. 
     

    I jeres tilfælde ville jeg bare sige fra starten, at man havde fået et æg. Ligesom en høne – men at du havde ligget på det, som i reden. Og derfor er du moderen. 
    Vores er begyndt at stille spørgsmål fra ca 3år…

    15. juli 2020 kl. 10:10

    Jeg synes også bare, at I skal fortælle det fra start af og flette det ind i historien om hvordan barnet blev til på en sød måde. Som andre siger, er det bare bedst at barnet ved det, hvis der skulle opstå nogle arvelige sygdomme, og så er der altså også risikoen for at barnet finder ud af det ad omveje. Så hellere bare afmystificere det ved at barnet ved det fra start. I kan jo fortælle barnet, at I ønskede det så meget og hvor heldige I var, at nogen ville hjælpe jer ❤️ Man kan sagtens gøre det til noget helt naturligt og en positiv del af jeres familiehistorie. Lidt noget andet, men min bonusdatter havde en veninde der var adopteret fra Kina. Hendes mor valgte at snakke med hende om det fra start af og gøre det til en positiv og spændende ting, hvilket betød at de f.eks. tog på rejser sammen til Kina, hvilket jeg bare synes er så fin en måde at gøre det på. 

    Avatar
    Anonym
    15. juli 2020 kl. 10:24

    Begge vores ved det og de er 6 og 11. 
    synes bestemt man skylder sine børn det. Men jeg har aldrig gjort et stort nummer ud af det overhoved. Og jeg ville aldrig bruge ordet biologisk mor. Mine børn har en mor og det er mig 🙂

    15. juli 2020 kl. 11:47

    Ja, det synes jeg man skal.

    Der er mange årsager til dette, men én af dem er at jeg ikke synes barnet skal opdage det af sig selv senere i livet. Jeg laver rigtig meget slægtsforskning og mange steder i udlandet er det efterhånden ret udbredt at få taget en DNA-test i den forbindelse. Det er ikke så stort herhjemme endnu, men mon ikke det kommer? Og tænk sig at sidde der og finde ud af at man ikke er sin mors biologiske barn. Det kan også ske at barnet opdager det på andre måder. Og nej, der kan godt være at det ikke betyder noget for forældrene, men jeg har selv en bekendt der sent i livet fandt ud af at hendes far ikke er hendes biologiske far og det ødelagde så meget for hende i så mange år.

    15. juli 2020 kl. 15:01

    Jeg er enig med de andre at man skal fortælle det og jo tidligere jo bedre. 

    Jeg vil også lige indskyde at som mor til et donoræg-barn er man stadig barnets biologiske mor. Det er den gravides krop der skaber og nærer barnet i graviditeten og man er den biologiske mor. Men man er ikke den genetiske mor. 

    15. juli 2020 kl. 15:12

    Ja, naturligvis skal I det. Ellers ville I jo lyve/omgå sandheden ift. at give jeres barn vigtige informationer om sit ophav, som de selvfølgelig har krav på. Og det er da i øvrigt en smuk fortælling, der ikke skal skjules – at man havde svært ved selv at lave æg og derfor fik et foræret af en anden kvinde. 

    15. juli 2020 kl. 20:25

    Jeg synes det er meget vigtigt, at man er ærlig omkring det. Hvis man holder det skjult, synes jeg at man på en måde udviser en form for forkerthed – og det skal der på ingen måde. Det er en smuk fortælling om hvorfor netop de blev til dem ☺️
    Desuden kan de få brug for den viden senere i deres liv, når læger m.m spørger indtil familie sygdoms historik.

    Så ja – det er klart min holdning at alle børn har krav på at vide hvordan de er blevet til og kommer fra ☺️

    16. juli 2020 kl. 19:11

    Hej mailou. Jeg er selv i behandling med donoræg, da mine egne åbenbart bare ikke dur, selvom jeg har mange af dem. Jeg har læst rigtig meget om emnet både på dansk og engelsk. Jeg kan anbefale "Far, mor og donorbarn" af Kirsten List Larsen som et godt sted at starte til at få nogle forskellige vinkler på donorspørgsmålet, både om man skal vælge anonym eller åben donor og om man skal fortie eller være åben om donationen. Min mand legede i starten med tanken om man skulle undlade at fortælle barnet om det. Men efter at have fået ham til at læse op emnet, har han skiftet mening. Ud over at undersøgelser viser, at det er en svær hemmelighed at tage med sig i graven, viser alle studier også, at de mest harmoniske familier er dem, der er åbne omkring barnets tilblivelseshistorie og behandler ægdonation som en helt uproblematisk del af heraf. Jeg er selv rigtig stor tilhænger af ærlighed og åbenhed om barnets gener (selvom jeg er den eneste mor og også biologisk mor) og også stor tilhænger af benyttelsen af åben donor, så barnet har mulighed for at udforske sit genetiske ophav, hvis det behov opstår. Hvis du er interesseret i engelske bøger med studier af donorbørn og -familier er du velkommen til at skrive. Held og lykke med det ????

    17. juli 2020 kl. 08:19

    Jeg er selv gravid med donoræg, og faktisk er det endda dobbelt donation da jeg også er alene. Jeg har valgt åben donor, både med æg donor og sæddonor. Udelukkende for at give de bedste muligheder for min kommende dreng. Og så er jeg 100{0a885d9bfc6e5518501dd2170f5c4b5d950a0d4beecdcbcc061f64f481d01dfa} åben omkring det ! Dvs alle ved at jeg er gravid med donor. Det tænker jeg gør det hele væsentligt nemmere i længden og som en naturlig del af barnets opvækst. Og jeg tænker ikke så meget over, hvordan det skal “breakes” for barnet engang.

    Jeg synes jo netop at det er en utrolig smuk historie ! At jeg fik hjælp af en anden kvinde til at få mit ønskebarn. Det bliver da ikke smukkere !

    Al forskning på området viser også hvor utrolig vigtigt det er for et menneskes selvværd og ikke mindst identitets forståelse at den slags aldrig bliver en hemmelighed. I min nærmeste familie er der også donorbørn (omend der så “kun” er sæddonor), og alle ved det og vi taler helt åbent om det. Hvordan børnene har fået der at vide, ved jeg ikke, men det har aldrig været en hemmelighed i familien.

    17. juli 2020 kl. 09:07

    Hej jeg har lige læst med her da det er ret relevante for vores situation også, her venter vi på vores lille dreng som gerne skal komme inden for den næste mdr ???????? og vi har efter meget snak og overvejelse også valgt af få barn med sæddonor da min mand er bærer af en kromosom fejl og hans søn fra tidligere har arvet den. ( Og den giver en hel del udfordringer, da han er født med klump føder og dermed har været i en del operationer. Og er letter retarderet og har træk af autisme, og der ved på ingen måde er tidssvarende til sin alder) 

    Vores dilemma er så af bonus er fra far men vores lille nye er fra donor så der vil helt sikkert komme spørgsmål på et tidspunkt om hvorfor der er forskel på den ene eller anden måde.

    Jeg er enlig også rat enig med jer andre her inde om af ærlighed og åbenhed er det bedste, men hvordan fortæller man bedst af man har valgt en doner for ikke af få det med som den store desværre lider af.

    Vi har faktisk været gravide normalt inden donor og der fandt de ud af at fosteret var bærer dagen inden 12 uge, så der hade vi ikke særlig lang tid til af bestemme os for om vi ville prøve og få barnet eller om det måtte fjernes. Og det ville vi ikke udsætte os selv for igen. så derfor donor! 

    Er der andre af jer der har været eller er i denne situation? 

    ????????‍????‍????????????

    17. juli 2020 kl. 19:55

    zanne.p skrev :

    Hej jeg har lige læst med her da det er ret relevante for vores situation også, her venter vi på vores lille dreng som gerne skal komme inden for den næste mdr ???????? og vi har efter meget snak og overvejelse også valgt af få barn med sæddonor da min mand er bærer af en kromosom fejl og hans søn fra tidligere har arvet den. ( Og den giver en hel del udfordringer, da han er født med klump føder og dermed har været i en del operationer. Og er letter retarderet og har træk af autisme, og der ved på ingen måde er tidssvarende til sin alder) 

    Vores dilemma er så af bonus er fra far men vores lille nye er fra donor så der vil helt sikkert komme spørgsmål på et tidspunkt om hvorfor der er forskel på den ene eller anden måde.

    Jeg er enlig også rat enig med jer andre her inde om af ærlighed og åbenhed er det bedste, men hvordan fortæller man bedst af man har valgt en doner for ikke af få det med som den store desværre lider af.

    Vi har faktisk været gravide normalt inden donor og der fandt de ud af at fosteret var bærer dagen inden 12 uge, så der hade vi ikke særlig lang tid til af bestemme os for om vi ville prøve og få barnet eller om det måtte fjernes. Og det ville vi ikke udsætte os selv for igen. så derfor donor! 

    Er der andre af jer der har været eller er i denne situation? 

    ????????‍????‍????????????

    Jeg syns i skal være helt ærlige; far og mor ville rigtig gerne have en baby, desværre bliver baby syg når vi selv laver en, så derfor har vi fået en til at hjælpe os. Men far elsker dig lige som meget som "bonus".

    Sådan ville jeg nok servere den fra jeres barn var lille. Og så udvide den i takt med at han bliver ældre ???? jeg synes absolut at det er helt relevant og vigtig viden for barnet, og ikke, noget man skal holde hemmeligt ???? og så er det jo i øvrigt en helt ærlig sag, når man ikke ved hvor syg et evt barn, som din mand var biologisk far til, ville blive. 

    Avatar
    Anonym
    18. juli 2020 kl. 20:04

    Hej

    Jeg er vist af en anden holdning end de fleste. 
    Jeg synes ikke nødvendigvis, at barnet skal vide, at det er donorbarn i en tidlig alder. Jeg synes, at man skal kigge på det barn, der kommer ud af det og løbende vurdere, hvornår det gavner barnet at vide besked. 
    Det er ikke alle børn, der vil kunne kapere sådan en oplysning som 5-årig eller som 13-årig. 
    Jeg synes ikke, at det skal være noget alle står på spring for at fortælle. Det skal være til gavn for barnet og ingen andre. 
    Jeg ved ikke, om det giver mening? Hvis det er til gavn for barnet, når det er 4 år, så fortæl det. Hvis det er til gavn for barnet, når det er 17 år, så fortæl det der. 

     

    18. juli 2020 kl. 20:19

    Ettol skrev :

    Jeg synes også bare, at I skal fortælle det fra start af og flette det ind i historien om hvordan barnet blev til på en sød måde. Som andre siger, er det bare bedst at barnet ved det, hvis der skulle opstå nogle arvelige sygdomme, og så er der altså også risikoen for at barnet finder ud af det ad omveje. Så hellere bare afmystificere det ved at barnet ved det fra start. I kan jo fortælle barnet, at I ønskede det så meget og hvor heldige I var, at nogen ville hjælpe jer ❤️ Man kan sagtens gøre det til noget helt naturligt og en positiv del af jeres familiehistorie. Lidt noget andet, men min bonusdatter havde en veninde der var adopteret fra Kina. Hendes mor valgte at snakke med hende om det fra start af og gøre det til en positiv og spændende ting, hvilket betød at de f.eks. tog på rejser sammen til Kina, hvilket jeg bare synes er så fin en måde at gøre det på. 

    Enig og alligevel…… små børn har måske ikke brug for mange detaljer, men enig jeg synes også barnet skal vide det fra starten af for mig er starten når de selv begynder at vide hvordan børn "normalt" laves ????

    Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 16 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.