Sentimental logik

Indsendt af bruger på Min-mave (kopieret fra den gamle platform)

På et tidspunkt havde vi min kærestes 2 døtre hver anden uge istedet for hver 2. weekend.

Et par dage i streg, var det mig der stod for at aflevere pigerne i henholdsvis skole og børnehave. De har været 6 og 3½ på dette tidspunkt. Nynne sidder i barnestolen bag på min cykel og Silje cykler selv.

Først afleverer vi Silje i skolen.

Silje skal jo lige give Nynne et farvel knus. Derefter kigger Silje, Nynne, dybt ind i øjnene og siger med hjerteknusende stemme, med en hånd på hendes hjerte, at hvis hun kommer til at savne hende, er hun lige herinde i hjertet.

Nynne får næsten tårer i øjnene og nikker. Silje løber ind i skolen og alt er glemt.

Dagen efter foregår det hele på samme måde..

Den 3. dag er Silje på vej ind i skolen, da Nynne kalder på hende for at give et knus og sige farvel.

Så kigger Nynne, Silje, dybt ind i øjnene og siger med hjerteknusende stemme, at Silje skal huske på, at hvis hun kommer til at savne hende, så er hun lige henne i børnehaven!

Jeg synes det var så rørende at stå og se på, at jeg næsten fik tårer i øjnene selv.. Og Nynnes kommentar til sidst, var altså bare toppen!