Close
Log Ind Opret Bruger

Sæddonor

  • 20 juni 2021, 18:35

    Hej min kæreste og jeg ønsker og få børn men da vi begge er kvinder. Søger vi derfor hjælp til sider hvor man kan købe sæd da vi har overvejet og gøre en hjemmeinseminering.

    21. juni 2021 kl. 06:52

    Hej

    Jeg ville være meget varsom med hjemmeinsemination. For det betyder at den af jer der ikke er bærer af barnet ikke automatisk kan blive medmor men i stedet skal søge om at adoptere, som man først kan når barnet er 2,5 år gammelt.

    Det undgår I ved at gå gennem enten en offentligt eller en privat klinik. For så længe inseminationen udføres af fagperson og I udfylder den rette blanket (mener det er blanket 8) INDEN behandlingen, så bliver den anden automatisk registreret som medmor ved fødslen.

    Jeg ved godt det lyder besværligt, men flere der er blevet fanget i en masse bøvl fordi de ikke fulgte reglerne. Og det ville være en dum start for jeres lille familie.

    Hvis I googler medmoderskab og kigger på familieretshuset så kan I læse mere om reglerne.

    Rigtig meget held og lykke med det!

    21. juni 2021 kl. 06:58

    Og glemte at svare på det med at købe sæd. Hvis I går gennem det offentlige så mener jeg det er gratis, hvis I vælger privat (det gjorde vi) så betaler man selv. Vi valgte Sellmer Diers sædbank da vi gerne ville have en åben donor og de har som den eneste sædbank et max på at den åbne donoren højst må benyttes til 25 børn på verdensplan. (Dog må dem der har fået et barn med donor gerne lave søskende, så antallet kan blive lidt højere, men ikke mange hundrede som man ellers kan risikere)

  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.