Close
Log Ind Opret Bruger

Sæddoner pgq infertil partner

Tagget: 

  • Avatar
    c91
    31 maj 2021, 10:59

    Hejsa

    Efter halvandet år er vi desværre endt med forklaringen, at min kæreste har 0 sædceller, han har lige fået taget biopsi af testiklerne og han mangler åbentbart noget i generne, til at danne dem 🙁

    Vi er meget kede af at vi ikke kan få vores eget 100%  Men snakker nu om donorsæd.
    Jeg har det selv meget underligt omkring, at skulle være gravid med en “andens” barn 😓 og føler jeg ikke er klar lige nu, når det er på denne måde.

     

    Jeg er også meget i tvivl om hvornår vi skal gå i gang med dette projekt.
    Er der andre som kan sige mig, hvor længe det har taget for jer at blive gravide med donorsæd, fra i besluttede jer at dette var løsningen? ☺️

    Vil gerne prøve at have en tidsramme selvom jeg ved det er svært og helt forskelligt for alle 🧡

     

     

    31. maj 2021 kl. 17:34

    Jeg blev gravid ved iui-d i første forsøg efter vi havde besluttet os og ved andet barn i andet forsøg.

    5. juni 2021 kl. 18:59

    Kram til dig🥰 vi brugte en lille måneds tid😍😇

    Det er som at læse vores historie en-til-en.
    Jeg fejler intet, og kæresten er diagnosticeret med azoospermi/fravær af sædceller og en kromosomfejl i hans DNA der gør, at han ikke kan danne sædceller overhovedet. Sidste håb var hans testisbiopsi, men den viste sig desværre også helt blank.

    Vi havde på forhånd diskuteret de mulige udfald af hele udredningen, og om vi kunne forestille os det ene frem for det andet, hvis vi kunne vælge forskellige veje at gå. Min kæreste havde forberedt sig på, at han nok ikke kunne blive biologisk far efter de indledende “tomme” sædprøver, men det skulle self undersøges til bunds før det blev vores endelige virkelighed.
    Så allerede tidligt i forløbet havde vi vendt vores tanker om brug af donor. Det der betød noget for min kæreste var, at han kunne få lov at blive far. Og for mig var det vigtigt, at han blev far til vores børn og vi kunne få den familie vi drømmer om uanset biologisk ophav. Self blev både han og jeg kede af, at hans DNA ikke kunne indgå i projektet, men til gengæld er vi så heldige, at min fertilitet umiddelbart intet fejler, så jeg kan stadig være gravid med vores fælles barn.

    I april fik han foretaget biopsien, og et par dage senere ringede vi til hospitalet og fortalte, at vi gerne ville opstarte i IUI-D behandling. 1,5 uge derefter startede jeg i behandling i naturlig/egen cyklus. Blev scannet, tog ovitrelle, og blev insemineret med den udvalgte donorsæd.  Resultatet er i øjeblikket en tidl. graviditet i 1. forsøg, hvor jeg er 6+0 i dag, og gravid for første gang i mit liv 😍

    Vi er simpelthen så glade, og også forbløffede over hvor hurtigt og ligetil det egentlig var. Min kæreste glæder sig til at skulle være far, og jeg føler mig tryg ved at have benyttet donorsæd, da jeg brugte min intuition/mavefornemmelse igennem udvælgelsesprocessen.

    Vi er mest af alt taknemmelige for, at jeg kan blive gravid, og at der er mennesker der er så empatiske og hjælpsomme, at ville donere sæd for at hjælpe par som os, hvor det genetiske bidrag desværre mangler på den ene side. Nu kan vi blive den familie vi drømte om alligevel. Det er jo fantastisk!

    I processen med at beslutte os for brug af donor, læste vi beretninger fra andre donorbørn og forældre for at få et indblik. Det gjorde os mere trygge ved processen, og mest af alt ved vi med os selv, at vores donorbarn kommer til at være ufatteligt ønsket og uendeligt højt elsket, fordi vi har kunnet give vores barn livet til trods for udgangspunktet.

    Når alt det er sagt, så ved jeg udemærket hvor svært det er, at skulle erkende, at drømmen om et barn ikke blev som man havde forestillet sig, men i det mindste kan vi få vores ønskebørn ift. så mange andre barnløse par, der kæmper en smertelig kamp for at få lov til at blive forældre og give livet og kærligheden videre. Har tænkt på hvis hverken min kæreste eller jeg kunne få børn, hvad gjorde vi så? Eller hvis min kæreste ikke ville have børn hvis hans del af opskriften ikke kunne indgå? Så mest af alt føler jeg bare en kæmpe taknemmelighed over tilværelsen, og en massiv glæde og forventning til det liv der forhåbentligt venter os som lille familie om 8 måneders tid. Dertil lettelsen over at være løftet ud af kassen af “par i behandling for barnløshed”. Den belastning er dælme ikke at kimse ad, og vores forløb har ikke engang være særligt hårdt ift. alt det mange andre desværre må igennem med IVF/ICSI-behandling af flere omgange.

  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.