Close
Log Ind Opret Bruger

sår på brystvorterne

  • Avatar
    Anonym
    10 oktober 2020, 01:49

    Jeg fødte d. 7/10, var indlagt på mor/barn afdelingen efter pga jeg havde GDM. Her blev jeg lært op i amningen, hun er rigtig god til at åbne munden og sutter meget kraftigt, nu er jeg hjemme og sundhedsplejersken kommer først på mandag. Mine brystvorter er så ømme og de er fulde af sår, det er så frustrerende for kan ikke holde ud at amme min datter, hvilket jeg er frygtelig ked af…

    jeg har købt cremer der skulle hjælpe, samt en ammebrik, men min mælk er ikke løbet til endnu, så den er ikke så aktuel… når jeg ammer hende bliver hun ved og ved med at sutte og sidder og spænder i hele kroppen, hvilket heller ikke hjælper, hvis det stod til hende kunne hun lægge ved brystet i flere timer, jeg har en ide om at det er fordi at hun ikke får nok at spise, for hun søger konstant efter mad og er utrøstelig… og det er en kamp at få hende til at sove efter amningen fordi hun selvfølgelig er sulten.

    Selvom jeg har vild dårlig samvittighed har jeg valgt at give hende MME her til nat, hvilket resulterede i at hun blev dejlig rolig og faldt hurtigt i søvn igen og at jeg ikke skal sidde og kæmpe med hende i flere timer og at jeg skal sidde og tude af frustrationer…

    Er der andre der har oplevet noget lignende og har valgt at stoppe med amningen? Eller fået det op at kører igen trods problemer? 

    10. oktober 2020 kl. 07:21

    Hvis du gerne vil amme og du på nogen måde orker det så ville jeg give det et døgn eller to mere. Det er normalt at der går tre-fire døgn inden mælken løber til og barnet sutter en masse for at stimulere produktionen. Du kunne evt tage fat i fødegangen og få hjælp til at kontrollere om barnet har korrekt fat på brystet. Bare for at være sikker på at fet ikke er det der gør at der går hul. 
    Men jeg vil sige ud fra egen erfaring at sår og smerter og et uroligt barn de første dage inden mælken løber til ikke betyder at der nødvendigvis er noget galt. Der har været sådan ved i hvert fald tre af mine børn – Den første er så længe siden at jeg har fortrængt hvordan det var ???? Jeg fik min nr 4 for en lille måned siden. Mælken løb til efter 3-4 døgn og da jeg fik et stort og sultent barn så ammede hun også rigtig meget de første dage hvor der ikke vare ret meget mælk og hun var ret urolig. Jeg fik også sår selvom hun havde helt korrekt fat, men de helede helt i løbet af et par dage da mælken løb til. Jeg ved ikke hvilken salve du har fået, men jordemoderen anbefalede mig lanolinsalve som jeg synes var god. 
    Så jeg vil sige at hvis du ønsker at amme så hæng i. Det er piv hårdt de første dage og kan være forbundet med så store smerter så man bare slet ikke kan overskue det, men det bliver så meget bedre når mælken løber til. 

    10. oktober 2020 kl. 07:42

    Det lyder meget som de første par dage med min datter. Hun blev født en onsdag og om lørdagen var jeg SÅ klar til at gå over til mme på flaske. Hun kunne kun ligge ved brystet i fem minutter, så måtte jeg tage hende væk, fordi det gjorde så ondt i mine brystvorter. Jeg har efterfølgende både fået sundhedsplejerske og ammevejleder til at kigge på hende sutteteknik, og den har været helt fin.

    Søndag aften var jeg helt ødelagt og grædefærdig. Min mand skyndte sig ud for at købe en brystpumpe, og sikke en forskel! Jeg fik tømt brysterne, mine brystvorter fik en pause (fordi trykket er anderledes ved en pumpe end når babyen sutter) og vigtigst af alt: vores datter fik mad. Der gik et par dage mere, og så var sårene helet op, og jeg kunne meget bedre holde til at amme hende. Efter måske to uger var der ingen sår eller smerter længere.

    Vi har fuldammet i fem måneder nu ❤️ men det har krævet meget, og det har været mega hårdt og og hvor har jeg tvivlet på mig selv og mine evner som mor! Sender dig et kram, håber I finder en løsning der fungerer for jer.

    Avatar
    Anonym
    10. oktober 2020 kl. 07:43

    Jeg gjorde det samme som dig.. jeg græd og græd fordi der var sår hele tiden og det gjorde så sindssygt ondt. Han var ked af det hele tiden, græd rigtig meget og var meget urolig. Jeg var indlagt en uge efter akut kejsersnit og flere sygeplejerske var forbi og tjekke om det så rigtigt ud, det samme gjorde jm. Til sidst vardet min sp der sagde, at jeg ikke skulle have dårlig samvittighed over at droppe amning hvis ikke jeg ville mere. Det ville jeg gerne, men jeg magtede det helt ærligt ikke. Jeg var så slidt af at have en baby der græd konstant, gav op ved brystet og bare lagde sig til at sove selvom jeg prøvede at holde ham vågen ved af vække ham, nulre ører, buldrer fødder og hænder, så tabte han sig rigtig meget over de 3 uger og så var det nok for mig. Min pointe er… du skal ikke have dårlig samvittighed over at give ham mme. Det er pisse svært, for mange, det med amning. Men som en anden siger, kommer det an på hvor meget du vil det amning, fordi får meget nemmere mælken via flaske end via brystet og skal dermed ikke arbejde så hårdt. 
     

    jeg er gravid igen og har tænkt mig at købe en Mendela sutteflaske, den der skulle ligne brystet mest, sådan at det ikke bare vælter ud. Jeg har jo nu et barn i forvejen om kommer ikke til at gøre hvad som helst for amning næste gang. 
     

    Avatar
    Anonym
    10. oktober 2020 kl. 08:05

    Jeg ville sige: Hold ud til på mandag. Det kan gøre SÅ ondt i starten, især lige inden mælken løber til. Jeg vil meget hellere føde end etablere amning rent smertemæssigt.

    Og køb Lansinoh-salve – ifølge min jordemoder den eneste, der virker ordentligt. Jeg brugte kun den – og efter hver eneste amning – og kunne mærke forskel inden for få timer. 

    Og am fra det samme bryst ca 2-3 timer ad gangen. Så får det andet fred imens. Og du får stimuleret produktionen godt. 

    Og bare bryster og hud mod hud så meget som overhovedet muligt (skru radiatoren op på 25 grader – det er det værd 😉 ). 

    10. oktober 2020 kl. 10:18

    På med brikkerne. De kan sagtens bruges selvom mælken ikke er løbet til endnu. Min mælk løb først til efter 4-5 dage. Jeg lavede heller ikke andet end at amme, mine brystvorter var færdige. Så jeg var glad for brikkerne, som jeg brugte et par uger og fik derefter ammehjælp til at komme af med dem. Jeg ammer stadig min datter, som er snart 7 måneder nu. Det er det værd. Det er hårdt, men det værd. 

    10. oktober 2020 kl. 10:30

    Jeg kæmpede med amningen i 3 måneder, så gav jeg op. Der var mange årsager til, at det bare ikke virkede, men det tog rigtig lang tid at tage den endelige beslutning, og derefter tog det også lang tid at acceptere, at jeg bare ikke kunne amme.

    Et af de bedste råd jeg stødte på, var at dyppe brystvorterne i danskvand og lade dem lufttørre. Det gør helingsprocessen så meget hurtigere. Lanolinsalve er også guld værd – den tager smerterne (eller i hvert fald nogle af dem), men den gør intet for at hele sårene, den er "kun" smertestillende.

    Hvis du gerne vil amme, så giv det en chance. Du kan både vælge at fuldamme eller amme delvist (det gjorde jeg), hvor du supplerer med flaske. Men hvis du meget gerne vil amme, så vent lidt med flasken. Hvis din baby ikke får helt nok i starten, så am lidt oftere (hvis du kan) eller supplér vha. en sprøjte eller et snapseglas.
    Det siges, at den første måned er den værste, så hold ud (igen hvis du gerne vil amme). Det gjorde ingen forskel for mig, men hvis smerter og sår pga. meget amning i starten er det eneste, så hæng i. "Det er bare en fase" 😉 Held og lykke med det.

    Avatar
    Anonym
    10. oktober 2020 kl. 12:47

    Jeg prøver virkelig at holde ved, i nat har jeg sovet måske 1 time, hun stritter i mod hver gang jeg prøver at lægge hende til og skriger som en sindssyg, jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre.. hvis hun endelig falder i søvn i mine arme og jeg prøver at lægge hende går der 10 min så skriger hun helt utrøstelig i 10 min, og pludselig falder hun i søvn igen, selvom jeg sidder med hende i 10 min, 30 min eller 1 time og bed hun sover og jeg så lægger hende starter det forfra… 

    10. oktober 2020 kl. 13:19

    Nu ved jeg ikke hvor i landet du bor, men der er private jordemoder klinikker fordelt i hele landet, og de er altså guld værd. Stort set alle har udfordringer med amning blandt førstegangsfødende, for det er noget der skal læres, og ikke noget man bare naturligt og intuitivt ved som nybagt mor.
    Jeg har selv taget ammekursus hos en privat klinik for at blive en smule forberedt, og det var sandt at sige et fantastisk kursus. For idag får du ikke den nødvendige hjælp i det offentlige -det er ganske enkelt sparet væk. De få minutter du får på barselsgangen og med sundhedsplejersken er ganske enkelt ikke tilstrækkeligt. Og går der først hårdknude i amningen kan det være virkelig svært at få det ordentligt i gang.

    Så hvis jeg var dig ville jeg med det samme tage fat i en privat jordemoderklinik. Ja det koster nogle penge, men det er SÅ godt givet ud. Det er langt fra kun sutteteknikken der er afgørende for en god amning. Det er lige så meget at du har korrekt fat i baby, meget gerne hud mod hud, og så læg barnet til så ofte du overhovedet orker. Og så sørg for, at du ikke bliver kold på brystet samt fødder og underben ! Det kan nemlig meget let give brystbetændelse (spørg enhver landmand der har malkekøer -vi kvinder fungerer anatomisk lige sådan). Så på med uldsokkerne og sørg for at holde dig varm.

    Min jordemoder bander ammebrikker langt væk -de skal KUN bruges hvis der er absolut ingen anden udvej og skal absolut ikke benyttes præventivt. I værste fald kan barnet ikke få nok mælk, da det kan være svært at sutte igennem brikkerne, og så bliver din mælkeproduktion understimuleret og du vil ikke producere nær nok mælk. Og så går det kun endnu mere i hårdknude !

    Og så husk, at det tager op til 5 uger at få etableret en god amning. Giv dig selv RO i de uger, og fokuser på amningen. Undlad så vidt muligt at have andet i kalenderen. Min jordemoder fortalte at hun forskansede sig med baby i dagevis og bare så Netflix og ammede. Ingen besøg og ingen forstyrrelser -bare ro, varme, hud mod hud og afslapning. Og så brug Lanolin olie (eller anden lign olie), som smertelindring.

    Men for at du ikke skal miste modet, ville jeg, hvis jeg var dig, tage kontakt til en privat jordemoderklinik. De er vant til at håndtere amninger som er gået i hårdknude, og de giver sig den tid der skal til i modsætning til det offentlige.

    10. oktober 2020 kl. 13:25

    oONinisOo skrev :

    Jeg prøver virkelig at holde ved, i nat har jeg sovet måske 1 time, hun stritter i mod hver gang jeg prøver at lægge hende til og skriger som en sindssyg, jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre.. hvis hun endelig falder i søvn i mine arme og jeg prøver at lægge hende går der 10 min så skriger hun helt utrøstelig i 10 min, og pludselig falder hun i søvn igen, selvom jeg sidder med hende i 10 min, 30 min eller 1 time og bed hun sover og jeg så lægger hende starter det forfra… 

    Kære du, det lyder virkelig ikke sjovt – men heller ikke unormalt. De første par dage er vanvittige, og man er uforberedt og lidt i chok. Ift at lægge hende fra dig kan du måske prøve bæresele eller vikle. Så er hun tæt på dig, men du har armene fri. Eller har du en partner, som kan aflaste dig lidt?

    Avatar
    Anonym
    11. oktober 2020 kl. 02:24

    Jeg oplevede det samme.  Det er så smertefuldt. For mig hjalp det at bruge lanolin salve sammen med mepilex plaster (fra apoteket)! Vigtigt med det plaster!!! Det gjorde underværker! 
     

    men lige så vigtigt er at dit barn sidder rigtigt ved brystet. Så sårene kan hele. 
     

    Hold ud hvis du kan. Det kan godt lykkedes. 
    men køb det plaster. Så kan dine brystvorter få to imellem amningerne uden at de tørrer ud.

    Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.