Rugemor.

AbSaLa skrev :

Jeg fulgte kun med i debatten, men nu har flere nævnt, at trådstarter skal tænke sig rigtig godt om, inden hun sætter børn i verdenen/adopterer.

Det synes jeg ikke man på nogen måder kan sige, for ellers skal denne udtalelse italesætte alle de kvinder/mænd, der sætter et barn i verdenen, da INGEN kan vide sig sikker på fremtiden. 

Man kan enten rammes af sygdom selvom man aldrig har været syg, man kan ophøre med at eksistere efter en ulykke. ALT kan ske og derfor skal den logik aldrig være grunden til, at man vælger ikke at sætte et barn i verden.

Min mands mor (min svigermor) fik 'knogle'kræft, da han var i 7./8. klasse, og hun døde kort tid efter. Hun efterlod sig fem børn, sin mand og sin familie.

Tror du hendes mand fortryder sine børn? Er der nogen der fortryder at eksistere grundet dette? Livet er fuld af gode og dårlige oplevelser, og de fleste ønsker ikke at afslutte deres liv, når de rammer en hård periode.

Jeg har selv gået rundt og tænkt på, at jeg fra den ene dag til den anden kan dø, hvor jeg på den måde vil efterlade mig en lille baby og en mand, hvis familie bor langt væk. Det er trist for dem, men ingen kan gøre for det, og livet ophører ikke med at eksistere, hvis jeg ikke er der. 

Jeg håber for trådstarter at tingene løser sig, så du kan opleve fryden ved at få et barn og opdrage det og leve med det resten af livet. 

Men i modsætning til dig, kan TS ikke selv reproducere sig grundet alvorlig sygdom. Ergo skal hun have meget indgribende hjælp – som i tilfælde af rugemoderskab er etisk meget betænkeligt. Derudover har du i modsætning til TS en forventet levetid på +80 år. TS har (desværre) ikke en så lang forventet levetid – hun er erklæret sygdomsfri og ikke rask. Der er forskel. 

Ja det er rigtigt den store pige virkede ikke særlig glad ved at barnet skulle væk. Men jeg er sikker på med tiden og med gode snakke, samt en større alder, så ser hun anderledes på det hele.

Hos der nu blev lavet en lovgivning på dette område ville mange af disse dilemmaer i nævner forsvinde. Der vil jo på forhånd være indgået en bindende kontrakt på en masse kritiske punkter, Som retten til barnet f.eks. og nej det skal aldrig være et lønnet job! Det skal gøres af hjertet. Så sorterer man også de kvinder fra som ikke har gjort sig de store og svære tænker omkring det at give barnet videre. 

Jeg ser nok ikke alle de dilemmaer i nævner fordi jeg kun har oplevet de gode historier omkring det at være rugemor. Men ja man skal være en speciel støbning for at kunne gøre dette. Jeg ville personligt ikke kunne gennemføre det lige meget hvor meget jeg gerne ville hjælpe nogen.

Og med henblik på ts sygdom så er der en far i billedet også. Ingen kan vide sig sikre på fremtiden og inden hun overhovedet kommer i gang med dette projekt her vil der ihvertfald være gået noget tid. Det er en lang process! Så hun ville sagtens kunne erklæres rask inden dette. 

massie85 skrev :

Ja det er rigtigt den store pige virkede ikke særlig glad ved at barnet skulle væk. Men jeg er sikker på med tiden og med gode snakke, samt en større alder, så ser hun anderledes på det hele.

Hos der nu blev lavet en lovgivning på dette område ville mange af disse dilemmaer i nævner forsvinde. Der vil jo på forhånd være indgået en bindende kontrakt på en masse kritiske punkter, Som retten til barnet f.eks. og nej det skal aldrig være et lønnet job! Det skal gøres af hjertet. Så sorterer man også de kvinder fra som ikke har gjort sig de store og svære tænker omkring det at give barnet videre. 

Jeg ser nok ikke alle de dilemmaer i nævner fordi jeg kun har oplevet de gode historier omkring det at være rugemor. Men ja man skal være en speciel støbning for at kunne gøre dette. Jeg ville personligt ikke kunne gennemføre det lige meget hvor meget jeg gerne ville hjælpe nogen.

Og med henblik på ts sygdom så er der en far i billedet også. Ingen kan vide sig sikre på fremtiden og inden hun overhovedet kommer i gang med dette projekt her vil der ihvertfald være gået noget tid. Det er en lang process! Så hun ville sagtens kunne erklæres rask inden dette. 

Så lad os forestille os, at en rugemor bliver gravid med et barn, der til NF viser sig at have downs. Rugemor nægter abort, de biologiske forældre nægter at få et sygt barn. Hvad så?

Eller at rugemor i sidst graviditeten får et stort herpesudbrud på kønsdelene, men nægter det anbefalede kejsersnit, og barnet får en hjernebetændelse og bliver dybt hjerneskadet. Hvad så?

Eller at de biologiske forældre pludselig bliver skilt under graviditeten og ikke vil have barnet. Hvad så?

Der er 1000 faldgrupper! En meget stor økonomisk kompensation kan gøre meget, men er etisk særdeles vanskelig. 

Jeg tror på, at der findes få lykkelige ludere. Der er sikkert også lykkelige rugemødre. Men så er der ALLE de andre, som fortjener vores beskyttelse. 

(Der er også meget få mennesker, som med glæde giver deres ene nyre til værdigt trængende fremmede – men der er også et stort sort marked for organer, perspektiverne er skræmmende!)

Jeg synes det er en interessant debat, og jeg er helt enig i at der er alt for mange faldgruber. Jeg er imod brug af rugemødre, af den simple årsag at jeg synes vi glemmer det allervigtigste – børnene!! Al forskning viser at barnet knytter sig til sin mor allerede i fosterstadiet: det lærer hendes stemme at kende, hendes lyde og bevægelser, og det er dette som barnet finder tryghed i når det er blevet født ind i en stor fremmed verden hvor alt er nyt og ukendt. 

Jeg synes ligeledes det er dybt problematisk hvis rugemoren modtager betaling, for lige netop dette gør barnet til en vare, og det synes jeg er dybt problematisk. Ikke alt bør være til salg.  

Børn er ikke en menneskeret, og vi har ikke “ret til” at blive forældre på bekostning af børnene.

massie85 skrev :

Jeg tror lidt du misforstår hvordan jeg har det med det her rugemor. Jeg er ikke blind overfor disse situationer.

Som lovgivningen er lige nu er det pisse farligt og alle de her dilemmaer kan opstå… MEN hvis der bliver lavet en lovgivning hvor der laves kontrakt så forsvinder disse dilemmaer. Har du f.eks. set en kontrakt udført i USA f.eks. hvert dilemma som kan tænkes er dækket ind. For både forældrenes og rugemors sikkerhed ????

Hvis du i dag i DK vil benytte dig af en rugemor skal du bruge en du kender. En du kan stole på og det er så mega vigtigt at få talt om alle disse situationer som kan opstå! Derfor vil jeg anbefale en som skal benytte sig af en rugemor at læse sådan en kontrakt. Ved godt man ikke kan lave en juridisk binding her i landet som det ser ud nu. Derfor man skal passe så meget på.

Men jeg siger bare rugemor kan sagtens være en god idé bliver det gjort rigtigt og ville vores politikere sørge for ordnet forhold ville det kun være godt i mine øjne ❤

Og min pointe er (udfra mine eksempler), at der er alt for meget, man ikke kan skrive i en kontrakt. 

Hvis og såfremt man ønsker at lade sit barn vokse i en anden kvindes livmoder, må man vælge en kvinde, der gør det af kærlighed (for både fertilitetsbehandling og graviditet kan være farligt og sundhedsskadeligt). Og hvis handlingen skal være uden økonomisk bagtanke, er der kun kærlighed tilbage. 

Men hvad så med bækkenløsning, sfincterruptur, svangerskabsforgiftning? Generelt alle de komplikationer, som kvinden kan få i graviditeten og som (i nogle tilfælde) kan give livslange problemer. Hvordan skal hun egentlig kompenseres for dem? Hvem skal betale for fysioterapeut mm. – hvad med fødselsdepressioner? Hvis ikke rugemoderskab skal være betinget af inderlig kærlighed, bliver det en dyr affære – bare i forsikringer. Hvem skal betale? Skal det fortsat være sådan, at det kun er de rige, der har råd? Eller skal staten til at leje livmødre?

Gilead?

Abracadabra skrev :

trallalej skrev :

Selma29 skrev :

Jeg synes det er en interessant debat, og jeg er helt enig i at der er alt for mange faldgruber. Jeg er imod brug af rugemødre, af den simple årsag at jeg synes vi glemmer det allervigtigste – børnene!! Al forskning viser at barnet knytter sig til sin mor allerede i fosterstadiet: det lærer hendes stemme at kende, hendes lyde og bevægelser, og det er dette som barnet finder tryghed i når det er blevet født ind i en stor fremmed verden hvor alt er nyt og ukendt. 

Jeg synes ligeledes det er dybt problematisk hvis rugemoren modtager betaling, for lige netop dette gør barnet til en vare, og det synes jeg er dybt problematisk. Ikke alt bør være til salg.  

Børn er ikke en menneskeret, og vi har ikke “ret til” at blive forældre på bekostning af børnene.

Så adoption er forkert? 

… og sjovt nok kan du tillade dig sådanne holdninger med to børn selv. Ej – come on

Adoption skal jo være med barnets interesser for øje: Man bortadopterer børn, der ikke kan være hos deres forældre. Men det ER et stort traume for mange børn at blive revet bort fra deres vante omgivelser og sendt til måske et nyt land, med andet klima, sprog og skal bo hos reelt fremmede. Mange, mange af børnene får livslange problemer… men hvis alternativet er et børnehjem eller en rendesten, er valget jo lettere. 

Helt enig i det du skriver.

Min pointe var blot at jeg synes argumentet mht at barnet knytter sig til en i maven, som et argument for at man ikke skal/bør bruge rugemødre, er tyndt. Adoption er jo netop mere indgribende og praktiseres i stor stil.

Abracadabra skrev :

trallalej skrev :

Abracadabra skrev :

trallalej skrev :

Selma29 skrev :

Jeg synes det er en interessant debat, og jeg er helt enig i at der er alt for mange faldgruber. Jeg er imod brug af rugemødre, af den simple årsag at jeg synes vi glemmer det allervigtigste – børnene!! Al forskning viser at barnet knytter sig til sin mor allerede i fosterstadiet: det lærer hendes stemme at kende, hendes lyde og bevægelser, og det er dette som barnet finder tryghed i når det er blevet født ind i en stor fremmed verden hvor alt er nyt og ukendt. 

Jeg synes ligeledes det er dybt problematisk hvis rugemoren modtager betaling, for lige netop dette gør barnet til en vare, og det synes jeg er dybt problematisk. Ikke alt bør være til salg.  

Børn er ikke en menneskeret, og vi har ikke “ret til” at blive forældre på bekostning af børnene.

Så adoption er forkert? 

… og sjovt nok kan du tillade dig sådanne holdninger med to børn selv. Ej – come on

Adoption skal jo være med barnets interesser for øje: Man bortadopterer børn, der ikke kan være hos deres forældre. Men det ER et stort traume for mange børn at blive revet bort fra deres vante omgivelser og sendt til måske et nyt land, med andet klima, sprog og skal bo hos reelt fremmede. Mange, mange af børnene får livslange problemer… men hvis alternativet er et børnehjem eller en rendesten, er valget jo lettere. 

Helt enig i det du skriver.

Min pointe var blot at jeg synes argumentet mht at barnet knytter sig til en i maven, som et argument for at man ikke skal/bør bruge rugemødre, er tyndt. Adoption er jo netop mere indgribende og praktiseres i stor stil.

Jeg er uenig med dig. 

I tilfælde af adoption sker det som følge af den biologiske families tragedie, der gør, at barnet ikke kan vokse op hos sine biologiske forældre. Man har barnets interesse for øje – for børnehjem er sjældent sundt for småbørn.

I tilfælde af rugemoderskab PLANLÆGGES at fjerne barnet fra den kvinde, det har en tilknytning til. Man har IKKE barnets interesse for øje – men de ressourcestærke forældre (altså dem med æg/sæd).

 

Ok – ja så misforstod jeg dig. Jeg mener at den største tilknytning sker efter fødslen og ikke fordi man har være i livmoderen hos en bestemt kvinde… 

i forhold til at sikre barnes tarv… hvor skal grænsen så være. Det bedste er måske to forældre som bliver sammen og passer deres barn. Men man giver jo f.eks. Behandling til enlige kvinder. 

Personligt synes jeg det er et større tab for et barn kun at have en mor end at det lige fra fødslen bliver omsorgsfuldt taget sig af et par (efter at være født af en anden kvinde). Og jeg synes alligevel ikke man skal forbyde hjælp til enlige overhoved.