Rugemor.

Jeg er imod, at man kan leje andre kvinders livmødre. Det vil alt for hyppigt være kvinder, der af økonomiske årsager presses ud i rugemoderskab. 

Du kan selvfølgelig finde en veninde eller lignende, der vil bære et barn – men sålænge du kun er sygdomsfri og ikke rask, er det en ret stor satsning for en veninde. 

Det må være så hårdt med et sådan sygedomsforløb, som ud over at du har levet med skrækken for eget liv også har medført at du ikke kan blive mor på naturligvis.

jeg kan sagtens forstå at man ønsker at benytte en rugemor, når alle andre muligheder er væk. men herhjemme i Danmark, tror jeg såmænd ikke at det så meget er manglende forståelse for at nogle mennesker ønsker at benytte en rugemor, som det faktum at det her i landet er ulovligt at hyre en rugemor. Og det er alligevel få der ønsker at bære et barn for andre kvit og frit – hvilket jeg også finder meget forståeligt. 

og med den dokumentar der blev sendt tidligere på året om den falske rugemor, kan man virkelig se hvor risikabelt det er at benytte rugemødre herhjemme. Så var jeg dig ville jeg nok kigge over atlanten efter hjælp, hvor man er mere sikret af lovgivningen end man er hejhjemme. 

anna.nord skrev :

wolfienne skrev :

Hej kære du 

Er det ikke ulovligt at betale sig til en rugemor i Danmark? Er det ikke kun, hvis en man kender melder sig frivilligt? Efter at have set dokumentaren ‘Den falske rugemor’ sås det tydeligt st lovgivningen ikke følger området i Danmark. Det er juridisk dén kvindes barn, som har født barnet. Det tror jeg, man skal passe meget på med. 

Jeg vil anbefale at du kigger mod udlandet, hvis du ønsker en rugemor. Min tidligere kollega fik barn med hans mand, og havde brugt en rugemor i USA. Der er lovgivningen anerledes. 🙂 

Alternativt tænker jeg, om du har overvejet adoption? Der er så mange dejlige børn i verden, som ikke har den mor og far de fortjener 🙂 

 

Der er jo strenge regler for adoption, og jeg mener, at en kronisk sygdom som kræft kan være til hinder for adoption. Men man vel selvfølgelig ikke om det kan lade sig gøre, før man ansøger om godkendelse.

Det er helt rigtigt, og jeg er ikke ekspert i adoptionsreglerne men tænker det er forsøget værd. Idet rugemødre i DK er ulovligt og juridisk er man stillet så ringe, som biologisk mor i den sammenhæng. Så en opfordring til TS om at undersøge det, hvis ikke det allerede er gjort, eller finde en rugemor i fx USA, hvor man kan købe sig til det på lovlig vis, som min kollega har gjort og er meget glad for. 

Der findes altså kvinder som faktisk har så godt et hjerte at de gerne gør det kvit og frit! Jeg har oplevet det på nær hold op til flere gange. Og det er slet ikke så dårligdom i alle beskriver.

Nu nævner i den falske rugemor. Ja det er forfærdeligt og lovgivningen er helt rundt på gulvet her i landet. Men syntes i skal se dokumentaren "rugemor-Når det er gjort rigtigt" det er de smukkeste og mest fantastiske kvinder som er med i den. Den ene af dem er også min veninde. Hvis man gør det rigtigt kan det sagtens lade sig gøre. Uden at være ulovligt eller andet!

Min veninde holder faktisk foredrag og gør rigtig meget for at råbe politikerne op så de vil kigge på lovgivningen. Men med denne her tråd kan jeg både se og høre at det også er en del af vores samfund som skal vende sit syn på det. Man "lejer" jo ikke en livmoder altså ???? og det er så nemt at sige når man godt selv kan få børn.

Med henblik på adoptionsdelen så skal der gå 2 år før man kan adoptere Ja. Men er moderen selv med på at adoptere barnet væk og er den nye far ellers rask så er der ingen som vil modsætte sig den adoption.

Der er så meget i denne her process med rugemødre som man skal have styr på o henhold til hvad er lovligt og ikke lovligt. F.eks. må man ikkegive penge for det. Insemineringen kan kun foregå i udlandet. Vil/Kan man bruge eget dna eller købe noget (her tænker jeg på faderen og rugemor) 

Men se dokumentaren som er i 3 afsnit og du vil få et sundt og godt billede af hvad en rugemor er og burde være. Og hvor godt det er når det er gjort rigtigt

massie85 skrev :

Der findes altså kvinder som faktisk har så godt et hjerte at de gerne gør det kvit og frit! Jeg har oplevet det på nær hold op til flere gange. Og det er slet ikke så dårligdom i alle beskriver.

Nu nævner i den falske rugemor. Ja det er forfærdeligt og lovgivningen er helt rundt på gulvet her i landet. Men syntes i skal se dokumentaren "rugemor-Når det er gjort rigtigt" det er de smukkeste og mest fantastiske kvinder som er med i den. Den ene af dem er også min veninde. Hvis man gør det rigtigt kan det sagtens lade sig gøre. Uden at være ulovligt eller andet!

Min veninde holder faktisk foredrag og gør rigtig meget for at råbe politikerne op så de vil kigge på lovgivningen. Men med denne her tråd kan jeg både se og høre at det også er en del af vores samfund som skal vende sit syn på det. Man "lejer" jo ikke en livmoder altså ???? og det er så nemt at sige når man godt selv kan få børn.

Med henblik på adoptionsdelen så skal der gå 2 år før man kan adoptere Ja. Men er moderen selv med på at adoptere barnet væk og er den nye far ellers rask så er der ingen som vil modsætte sig den adoption.

Der er så meget i denne her process med rugemødre som man skal have styr på o henhold til hvad er lovligt og ikke lovligt. F.eks. må man ikkegive penge for det. Insemineringen kan kun foregå i udlandet. Vil/Kan man bruge eget dna eller købe noget (her tænker jeg på faderen og rugemor) 

Men se dokumentaren som er i 3 afsnit og du vil få et sundt og godt billede af hvad en rugemor er og burde være. Og hvor godt det er når det er gjort rigtigt

Hvad er dit forslag til hvordan hende der ønsker sig barnet, skal forberede sig psykisk på at rugemor til hver en tid kan ændre mening, så hun ikke får barnet alligevel?

Og hvilken løsning synes du er bedst for rugemors børn hun har i forvejen, for at forklare dem at mor er gravid i 9 mdr og at det kommer en baby men det ikke er DERES baby, og at de bliver storebror og storesøster, men potentielt aldrig ser lillebror eller lillesøster igen?

Og hvem synes du i TS' eksempel, skal have førsteret til at tage sig af babyen fremover, hvis TS' sygdom (forhåbentlig ikke!!) bryder ud igen, og hun ikke længere er iblandt os om 2 år – er det så rugemor? Eller TS' familie? Også hvis vi antog et eksempel hvor TS havde en blakket familie, set med rugemors øjne.. Jeg synes der er mange "hvad nu hvis'er" at forholde sig til, udover det romantiske i at det selvfølgelig er noget fantastisk at ville gøre for andre.

Kære TS. Jeg håber du finder en løsning blandt en søster, svigerinde eller meget nær veninde, eller i udlandet. Forstår selvfølgelig godt dit ønske om at blive mor. Jeg har selv lige erfaret at jeg er blevet for gammel til at donere æg til én jeg har nær, hun har dog en livmoder og ville selv kunne bære hvilket jo er alverden til forskel. Håber du finder lykke i dit liv uanset børn eller ej. 

massie85 skrev :

Der findes altså kvinder som faktisk har så godt et hjerte at de gerne gør det kvit og frit! Jeg har oplevet det på nær hold op til flere gange. Og det er slet ikke så dårligdom i alle beskriver.

Nu nævner i den falske rugemor. Ja det er forfærdeligt og lovgivningen er helt rundt på gulvet her i landet. Men syntes i skal se dokumentaren “rugemor-Når det er gjort rigtigt” det er de smukkeste og mest fantastiske kvinder som er med i den. Den ene af dem er også min veninde. Hvis man gør det rigtigt kan det sagtens lade sig gøre. Uden at være ulovligt eller andet!

Min veninde holder faktisk foredrag og gør rigtig meget for at råbe politikerne op så de vil kigge på lovgivningen. Men med denne her tråd kan jeg både se og høre at det også er en del af vores samfund som skal vende sit syn på det. Man “lejer” jo ikke en livmoder altså ???? og det er så nemt at sige når man godt selv kan få børn.

Med henblik på adoptionsdelen så skal der gå 2 år før man kan adoptere Ja. Men er moderen selv med på at adoptere barnet væk og er den nye far ellers rask så er der ingen som vil modsætte sig den adoption.

Der er så meget i denne her process med rugemødre som man skal have styr på o henhold til hvad er lovligt og ikke lovligt. F.eks. må man ikkegive penge for det. Insemineringen kan kun foregå i udlandet. Vil/Kan man bruge eget dna eller købe noget (her tænker jeg på faderen og rugemor) 

Men se dokumentaren som er i 3 afsnit og du vil få et sundt og godt billede af hvad en rugemor er og burde være. Og hvor godt det er når det er gjort rigtigt

Men tænker du ikke, at det er med god grund, at der skal gå to år ?

Er det – set fra barnets synspunkt – "godt nok",at der er en rask far, hvis moderens sygdom – hvad jeg virkelig ikke håber – bryder ud igen ?

AbSaLa skrev :

Jeg fulgte kun med i debatten, men nu har flere nævnt, at trådstarter skal tænke sig rigtig godt om, inden hun sætter børn i verdenen/adopterer.

Det synes jeg ikke man på nogen måder kan sige, for ellers skal denne udtalelse italesætte alle de kvinder/mænd, der sætter et barn i verdenen, da INGEN kan vide sig sikker på fremtiden. 

Man kan enten rammes af sygdom selvom man aldrig har været syg, man kan ophøre med at eksistere efter en ulykke. ALT kan ske og derfor skal den logik aldrig være grunden til, at man vælger ikke at sætte et barn i verden.

Min mands mor (min svigermor) fik ‘knogle’kræft, da han var i 7./8. klasse, og hun døde kort tid efter. Hun efterlod sig fem børn, sin mand og sin familie.

Tror du hendes mand fortryder sine børn? Er der nogen der fortryder at eksistere grundet dette? Livet er fuld af gode og dårlige oplevelser, og de fleste ønsker ikke at afslutte deres liv, når de rammer en hård periode.

Jeg har selv gået rundt og tænkt på, at jeg fra den ene dag til den anden kan dø, hvor jeg på den måde vil efterlade mig en lille baby og en mand, hvis familie bor langt væk. Det er trist for dem, men ingen kan gøre for det, og livet ophører ikke med at eksistere, hvis jeg ikke er der. 

Jeg håber for trådstarter at tingene løser sig, så du kan opleve fryden ved at få et barn og opdrage det og leve med det resten af livet. 

Nu er der stor forskel på, om man allerede har/har haft sygdommen og så på, om man aldrig har været alvorligt syg.

Og der er forskel på at være sygdomsfri og så på at være erklæret rask.

Der er en grund til, at man ikke kan blive godkendt til at adoptere, inden der er gået et godt stykke tid.

Det er bedst, hvis man har fået sygdommen på lang afstand, da risikoen for tilbagefald er størst inden for de første år.

Og du skriver "Tror du, hendes mand fortryder sine børn" 

Men fokus skal jo ikke være mest på de voksnes behov  – men på børnenes.

Jeg har som sagt været vidne til, at min søsters børn skulle opleve deres mor blive alvorlgit syg. 

Ja, vi kan alle sammen blive syge, men som sagt – der er altså forskel.

Der er en grund til, at mange af de kvinder, der har været igennem en kræftsygdom, venter i flere år med at sætte børn i verden.