Close
Log Ind Opret Bruger

Rigtig dårlig tal ved doubletest! Andre?

  • 26 oktober 2020, 20:17

    Jeg søger nogen der har erfaringer med rigtige dårlige tal til doubletesten.

    Desværre har jeg fået tallene tilsendt i den app hvor jeg kommunikere med lægerne på diabetes-ambulatoriet, og jeg har derfor ikke kunnet undgå at se dem 🙁

    Beta Hcg: 101

    Papp-a: 0,035

    Det er henholdsvis meget højt og ALT for lavt :'( Jeg var 8+3 da prøverne blev taget, og er 33 år.

    Jeg ved godt at de ikke kan stå alene, men der er bare helt ekstremt lang tid til nf om 4 uger! Jeg har brug for at høre andres erfaringer, og overvejer om jeg skal kontakte sygehuset for at høre om der fx kan laves en NIPT-test så snart det er muligt. Google fortæller mig på nogle sider, at ved et PAPP-A tal der er SÅ lavt så skal der tilbydes yderlige udredning fx NIPT eller moderkagebiopsi uanset hvad nf viser. Nogen der ved om det er korrekt?

     

    26. oktober 2020 kl. 21:14

    Er du sikker på det ikke ser ok ud? Min HCG beta var i hvert fald tæt på det der, min Papp A var dog lidt højere.

    Ellers prøv denne: https://www.graviditetsberegner.dk/mom.html

    26. oktober 2020 kl. 21:16

    Det er ærgerligt at du har fået tallene og nu ikke kan få dem ud af hovedet inden nf. Jeg har selv været der, så forstår dine tanker. 

    Men tallene kan ikke stå alene, og det ved du jo sikkert også godt. Der er så mange faktorer, der spiller ind, at man selvfølgelig ikke selv kan tolke på dem. For det første skal tallene tages i forhold til hvornår prøven er taget, altså hvor langt du var henne. For det andet er der en masse andre ting der spiller ind som alder, etnicitet, om du har været i fertiltetsbehandling osv. Og så holder man tallene op med selve scanningen. 

    Da jeg var gravid anden gang så jeg også mine tal, og jeg panikkede og googlede løs. Da jeg kom ind til scanningen, fortalte jeg med det samme at jeg var nervøs og hvorfor. Hun var så sød og forstående. Scanningen gik så fint, der var ikke noget at komme efter. Inden hun skal til at taste tallene ind i computeren printer hun en strimmel med billeder ud. Min første tanke er, at dem skal vi da ikke have, når vi om lidt får at vide at fosteret fejler noget. Men alt var så fint, og der var lav risiko for kromosomfejl. Hvis jeg skal have flere børn, vil jeg ikke byde mig selv at kigge på de tal igen…

    Jeg tvivler på at sygehuset vil tilbyde en nipt-test alene på baggrund af de tal der. Jeg tror mit papp-a var deromkring også. Men du har jo mulighed for selv at betale dig til en på diverse privatklinikker. 

    Held og lykke med det hele!

    26. oktober 2020 kl. 21:31

    Jeg kan godt forstå at du er nervøs. 
    Ved min sidste double test havde jeg papp a på 0,1xxx Hvilket var meget lavere end ved min første graviditet. jeg var sikker på at der var noget galt! 
    Da jeg kom til scanning sagde jordemoderen at hun godt havde set at den var til den lave side, men slet ikke sådan at der kunne konkluderes noget! Jeg havde en gid scanning og fik resultatet lav risiko (1:2000) på downs. 
    Jeg ville ønske jeg havde sparet mig for alle de bekymringer. 
    På den anden side sker der ikke noget ved at du ringer og spørg. Du kan i værste fald få at vide at du må vente til nakkefold og så er du jo ikke værre stillet end du er lige nu… så prøv da at hør ad og du kan få lavet den prøve! 

    26. oktober 2020 kl. 21:43

    Mine tal var 117,1 (beta hcg) og 0,29 (papp-a). Nakkefoldenen var normal, men de kunne ikke se næseben og alder på 39 trak yderligere ned, så jeg endte på en risiko for downs på 1:12. Jeg fik lavet moderkagebiopsi som viste at kromosomerne var helt normale.

    Ved min første graviditet var tallene endnu mere skæve men her var kromosomerne også normale og han er i dag en sund og rask dreng på to år.

    Selv om dine tal ligger udenfor normalområdet, så er der ingen grund til på forhånd at frygte at der er noget galt 🙂 

    Der er langt større sandsynlighed for at alt er som det skal være.

    27. oktober 2020 kl. 10:24

    Tak for jeres historier 🙂 rart at høre at andre har oplevet lign.! Jeg synes der er ekstrem lang tid til nf om 4 uger…den ligger i forvejen sent (13+5), og har lige nu lyst til at droppe det hele og bare opgive 🙁  Jeg er ekstremt bange for hele det forløb jeg formentlig kigger ind i i forhold til moderkagebiopsi osv! Synes det hele lyder så skræmmende :'(

    Avatar
    Anonym
    27. oktober 2020 kl. 10:47

    Kan du ikke ringe og høre om de har en tid så tidligt som det er muligt?

    Moderkagebiopsi er ikke behageligt, men det er bestemt til at overleve no

    27. oktober 2020 kl. 11:14

    Jo, har jeg også overvejet. Synes i forvejen at det et sent 13+5 når min termin ikke er helt sikker på trods af to terminsscanninger allerede!

    Selvfølgelig overlever man moderkagebiopsi, men jeg synes at alt det det er så skræmmende. Jeg er i forvejen i kontakt med sundhedsvæsnet konstant fordi jeg har diabetes, og derfor følges tæt i graviditeten. Synes bare at der bliver ved med at dukke kedelig ting op :'(

    27. oktober 2020 kl. 13:11

    Jeg har snakket med en føtalmedicinsk læge på Rigshospitalet, hvor jeg bliver fulgt pga. diabetes. Hun kunne godt se, at mit PAPP-A er meget lavt og mit beta-hcg er i den høje ende. Hun sagde, som ventet, også at de skal bruge nakkefoldsscanningen før de kan lave den endelige risikoberegning. Hun synes dog, at jeg skal komme til en grundig scanning på torsdag når mine tal er som de er, så vi forhåbentlig kan se at alt ser normalt ud her i 10. uge! Nu er jeg næsten endnu mere bekymret ???? det er sgu ikke nemt!

    Avatar
    Anonym
    27. oktober 2020 kl. 13:15

    Dejligt at de tager din bekymring seriøst, og forhåbentlig ser alt ud som det skal på torsdag! Opdater gerne.no

    27. oktober 2020 kl. 13:30

    Ja, bare jeg vidste hvad jeg kan forvente af scanningen på torsdag. Det ene øjeblik er jeg optimist, det næste er jeg pessimist!

    Skal nok opdatere på torsdag.

    31. oktober 2020 kl. 10:00

    Var du syg, da blodprøven blev lavet? Jeg var syg da jeg fik lavet blodprøven, og det betød, at mine tal var meget lave. Det gav en risikovurdering på 1:208. Min søn er 15 mdr og sund og rask ❤️

    31. oktober 2020 kl. 10:13

    Hvordan er det gået?

    Tænker på jer og håber det hele er gået godt nok.

    22.12.20 Kom datteren til verden. 52 cm og 3785g.

    31. oktober 2020 kl. 13:28

    Ja hvordan er det gået!? devil Vi var til en scanning på Rigshospitalet, hvor vi så en tilsyneladende fin bebs med en alder på 9+4 i dag. Der var ikke noget "forkert" at se på scanningen, men der kunne intet siges om risikoen for kromosomfejl endnu fordi nakkefoldsscanningen skal med ind over. Lægen kunne dog godt se at mine tal er noget skæve i doubletesten, men prøvede at berolige os med at det ikke er ensbetydende med en dårlig risikoberegning i sidste ende og at tallene ikke kan stå alene.

    Jeg fik taget doubletesten igen for at være sikker på at den ikke var taget for tidligt. Men det blev resultet ikke meget bedre af; begge tal er steget lidt. Vi er nødt til at vente til nf før vi kan blive klogere broken heart

    Jeg har været lidt forkølet i de dage hvor testene er taget, men slet ikke som i syg-syg.

    31. oktober 2020 kl. 13:44

    Mine tal var nærmest identiske med dine, og jeg virkelig godt huske følelsen.

    Jeg så dem, da jeg ville tjekke min blodtype. Det kom jeg til at fortryde, for jeg kunne heller ikke lade være med at Google. Jeg stortudede i en uge. Jeg havde hyperemis, og jeg syntes, det var SÅ uretfærdigt, at jeg skulle have det så skidt og så miste babyen… Men til nakkefold var der en helt perfekt lille baby i min mave, og vi fik en risiko på 1:495. Det var blodprøverne, der hev tallet ned.

    Jeg skulle også lige tygge på 1:495, fordi mine veninder alle sammen fortalte om tal som 1:19000 og lignende, men jeg fik lige hanket op i mig selv og min normalt ret rationelt tænkende hjerne, og så købte jeg en scanning i uge 16, hvor jeg blev beroliget ved, at han stadig var helt perfekt – og at han var en han ❤️

    Nu er han halvandet, ganske velbegavet og sund og rask. Alt er godt. Næste gang skal jeg ikke se tal overhovedet, hverken blodprøve eller risikovurdering… 

    Krydser fingre for jer ????

    Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 15 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.