Close
Log Ind Opret Bruger

Red mit ægteskab.

  • 21 oktober 2021, 21:30

    Jeg har aldrig nogensinde skrevet herinde før, men nu aner jeg ikke mine levende råd, og prøver alligevel.

    Helt konkret overvejer jeg skilsmisse. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvordan jeg skal få livet til at fungere sammen med min kone længere. God råd søges, men dette er nok et af de sidste forsøg jeg prøver for at få et par gode råd med på vejen.

    På nuværende tidspunkt kan jeg ikke engang finde ud af, om jeg  overhovedet har lyst til at prøve at redde ægteskabet. Jeg synes at jeg har prøvet alt, og at jeg dagligt slår i en dyne.

    Vi mødte hinanden for 17 år siden. Vi er ikke et helt “mage” par, og vi fandt måske sammen fordi der lige var en chance. Lad os bare være ærlige. Ingen af os er fotomodeller eller det der ligner. Jeg har en mellemlang videregående uddannelse og bedriver en fornuftig karriere som dog holder sig indenfor de 37 timer pr. uge. Hun har en kontoruddannelse og har haft skiftende jobs, herunder perioder med arbejdsløshed fordi hun enten er blevet fyret eller selv er gået fra jobbet.

    Vi er begge glade for fest og farver, men vi har måske ikke så mange andre interesser tilfælles.

    Det skal lige siges, at jeg kun har haft en kort arbejdsløshedsperiode som indebar en enkelt måned på dagpenge. Ellers har jeg tjent en fornuftig løn på +40.000 om måneden.

    Jeg har delt alt med hende. Da vi mødtes havde hun intet udover sin dejlige søn, som jeg også holder meget af. Da vi havde været kærester i et stykke tid kautionerede jeg for hendes lån, og da vi besluttede at købe hus sammen brugte vi det jeg havde tjent på en anden ejerbolig som udbetaling, ud over at denne udbetaling også indfriede hendes lån.

    Nu har vi så boet i huset i 15 år, og det er blevet meget værd, og hvis vi går fra hinanden skal vi selvfølgelig dele alle værdier 50/50. Sådan er reglerne, og det har jeg det fint med.

    Nu er det kommet til at handle meget om økonomi, og det er jo ærgerligt fordi ægteskabet handler om så meget andet. Men lige præcis økonomien har fået mig helt op i det røde felt. Historikken er lang, og det begyndte faktisk at gå galt kort før vi blev gift, hvor hun “kom til at bruge” ca. 50.000 kroner på onlinespil. Hun blev simpelthen grebet af det. Et års tid efter skete det samme, og jeg satte stolen for døren og meddelte hende at hun måtte vælge mellem at spille videre eller sove hjemme hos mig. Det fik ro på dén del. Jeg har aldrig siden omtalt episoderne, som nu ligger 13-14 år tilbage.

    Nu er der så kommet andre ikke-økonomiske ting til. Hun har altid nydt en joint på daglig basis. Jeg har tolereret det, da jeg også gerne tager en øl i ny og næ. Jeg har et alkoholforbrug der er lidt for højt, men ikke alkoholisk i min bog. Jeg passer mit arbejde, jeg drikker mig ikke fuld på daglig basis og jeg går ikke på drukture eller på værtshus. Jeg nyder bare et par øl i løbet af aftenen på linie med at hun ryger joints. Hun er så også begyndt at ryge en morgenjoint hver morgen, og det er absolut ikke noget jeg skal blande mig i.

    Vores sexliv døde for flere år siden. Jeg føler mig ikke tiltrukket af hende længere, og hun viser heller ingen sexuel interesse for mig. Ingen af os er frastødende på nogen måde, og vi har ikke ændret “hygiejnisk status til det værre” i løbet af årene. Vi er et pænt og ordentligt par at se på.

    Efterhånden er hun så også begyndt at kritisere stort set enhver ting jeg foretager mig. Jeg har gennemrenoveret vores hus og have fra kælder til kvist med de bare næver gennem de sidste fem år, primært efter hendes anvisninger. Nu er hun utilfreds med ovnene i køkkenet, følelsen af de greb der sidder på skabslågerne, lysindfaldet i stuen og den tid det tager før der kommer varmt vand i bruseren (hvilket er meget kort tid i øvrigt). Hun kritiserer min bilkørsel, og jeg er ellers en god bilist.

    Seneste skud på stammen er at jeg er arrogant og påståelig hver gang jeg er uenig med hende i et eller andet om f.eks. politik. Jeg skal også holde kæft med at snakke med venner og bekendte om at jeg er begyndt at gå til fitness for at få lidt styr på vægten. At jeg er lidt stolt over at jeg har kvittet smøgerne er også et problem, og jeg kan kun drømme om hvordan det mon vil føles at få et klap på skulderen.

    Jeg har selv undrer mig meget over alt dette, og søgt og ledt på nettet for at læse om ægteskabelige kriser. En af de åbenlyse ting jeg kunne tage fat i er, at gøre noget mere for hende, og vise hende kærlighed. Det synes jeg så også at jeg har gjort, og at jeg er ved at være færdig med.

    Jeg kører hende til og fra arbejde, fordi det er besværligt for hende at tage sin el-cykel eller toget. Det dur heller ikke at hun bare har bilen, for hun skal betale dyrt for at parkere på sit arbejde. Jeg laver alt hvad hun beder mig om. Som nævnt har jeg lagt flere årsværk i min fritid med at renovere vores fælles hjem efter primært hendes ønsker. Derudover er det også mig der holder haven, vasker tøj, og efterhånden også sørger for madlavningen de fleste dage. Daglige indkøb deles vi om, og rengøringen betaler vi os fra.

    Hun er god til at sørge for at huske fødselsdage og gaveindkøb, og er god til at tage initiativ til at vi ser vores venner.

    Men jeg er helt ærligt ved at løbe sur i det. Jeg synes at hun er blevet et arrigt, urimeligt, dovent og ansvarsløst monster, og jeg burde måske have set det for mange år siden. Jeg har tolereret for meget gennem tiden, og i gamle dage ville man sgu nok kalde mig en tøffelhelt eller en vatpik.

    Jeg bliver ved med at prøve at tænke på hvor sjovt vi har haft det, og jeg bliver ved med at købe blomster til hende nogle gange om året (hvilket iøvrigt heller ikke er nok). Jeg gør alt hvad jeg kan for at være en god mand. Jeg siger til hende hver dag at jeg elsker hende, jeg er kærlig og aldrig hverken grov eller voldelig.

    Alligevel er jeg på alle måder åbenbart utilstrækkelig, og nu er hun begyndt at snakke om “at det også er for dårligt at man ikke længere deler pensionerne ved skilsmisse”. Dér kommer vi tilbage til økonomien som har gjort mig helt og aldeles rasende.

    Er det på høje tid at jeg kaster håndklædet i ringen? Skal jeg bare gå, eller skal jeg bede hende om at gå (hun kan bo hos sin mor)?

    Eller er der nogen her der kan give mig nogle guldkorn der kan få mig til at elske min kone igen?

    22. oktober 2021 kl. 05:13

    Nu har jeg læst hele dit indlæg, og én sætning stikker dybt: “Jeg laver alt hvad hun beder mig om”.

    Det er en kæmpe ubalance i forholdet, og for mig lyder det til at være rimelig énvejs-agtigt.

    Jeg synes ikke, hun fortjener dig. Sæt dig selv fri, pas på dit eget sind og lad aldrig nogen sortne din energi. 😊

     

    22. oktober 2021 kl. 07:07

    Jeg er helt enig med Lulali, hun fortjener dig ikk. Hun lyder grådig når det kommer til dine penge, hun vil bare ha og ha men giver ikk. Jeg syntes du ville være bedre tjent  uden hende 😊 op med hovedet der er et hejt liv der venter på dig. Jeg syntes det er flot at du spørg op hjælp godt klaret

    Knus her fra

    22. oktober 2021 kl. 08:11

    Ud af den brændende bygning! Stil dig selv dette spørgsmål: har du lyst til at leve sådan her 10 år mere? 20 år mere? Du beskriver din kone som ludoman, misbruger, arbejdsløs og ugidelig og som en du bare faldt tilfældigt over. Afsted med dig. Huset skal vel sælges, hvis formuen skal deles ligeligt, så hun har vel næppe råd til at bo der?

     

    22. oktober 2021 kl. 17:54

    Altså bare det, at jeres sexliv er så dødt fortæller alt. Sorry, men hvis det ikke fungerer er i måske heller ikke tiltrukket af hinanden længere.

     

    Det lyder som om, at du virkelig skal overveje den skilsmisse.

    22. oktober 2021 kl. 20:20

    Jeres bedste chance for at redde jeres ægteskab – og jer selv som jeres børns forældre, er at I får opsøgt noget professionel hjælp. Uanset om I skal være i et forhold eller ej. I bøvler med økonomi, sexliv og misbrug – begge to. Din kone er, ud fra dine beskrivelser, aldrig ædru. Ryger man joints flere gange dagligt er man under konstant påvirkning: Når man kører bil, taler med sine børn, arbejder – altid under påvirkning, hele tiden. Du drikker alkohol på daglig basis. Flere genstande. Man kan sagtens have et misbrug og gå på arbejde hver dag. Man kan sagtens have et misbrug, selvom man aldrig drikker sig sanseløst beruset. Man kan sagtens have et misbrug hjemme på sin sofa, uden at gå på værtshus. Hvis du ikke tror det er så slemt – så lad øllene være. Bare en uge. En måned. Måske to. Hvis du ikke har et problem, vil det næppe være en udfordring. Hvis du allerede imens du læser dette tænker på undskyldninger for ikke at lade øllene være, så tænkt over hvad det er udtryk for.

    Søg hjælp!! Det er ikke et spørgsmål om hvorvidt nuværende situation får konsekvenser, snarere et spørgsmål om hvornår og hvor store. Ikke mindst for jeres børn.

     

    Du drikker dagligt og mit bud er. at du har langt vanskeligere ved at lade være, end du erkender.

    25. oktober 2021 kl. 09:34

    Jeg tror først på du bliver rigtig glad hvis du vælger at stop med at kæmpe… det da slår mig hårdest er at hun ikke kan unde dig at være stolt og ikke lyder til at støtte dig på nogen som helst måde.. hvis der ingen støtte er og der intet kærlighed de tilbage. Så se at komme væk hurtigt muligt for jer begges skyld.. det lyder til forholdet kun går en vej og det hjælper ikke du gør alt hvis du kæmper alene.. hvor gammel er hendes barn?? Ja sorry jeg undre mig over det bare er iorden og noget man ikke blander sig i at hun ryger hash på dagligt basis med et barn i huset 🤯

  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.