Close
Log Ind Opret Bruger

Problemer i parforhold

  • 14 maj 2024, 09:48

    Min kæreste og jeg har virkelig mange problemer i forholdet for tiden. Vi har været sammen i 5 år og har to børn en på 1 år og 3 år.

    Efter at vi fik vores første barn, har jeg en følelse af at han bare hader mig så meget for at gøre livet så hårdt for ham. Han siger tit efter at vi har fået vores nr. 2 barn, at havde han vidst at det var så hårdt, så havde han ikke fået nogle børn.

    Han giver tit udtryk for at han hader hans liv og at dem som ikke får børn eller har deleordning har det meget bedre og levet det gode liv.

    Han har så mange forventninger til at jeg tager 70-80% af dagens rutiner og pligter. Jeg skal sørge for børnene, det huslige indenfor og og så skal han tage det udenfor og jeg skal sørge for at tage børnene imens, så han kan få alene tid til at gøre det.

    Han vil gerne at han kan hjælpe det til som han har lyst til og mere skal jeg ikke forlange af ham. Han vil gerne at han kan tage en lur hver dag og spille computer med hans venner når han har lyst uden at jeg skal blive irriteret på ham.

    Han har meget svært ved at forstå at jeg gerne vil sidde og snakke lidt om aftenen efter børnene er puttet uden nogle konstante afbrydelser. Han føler at vi gør alt sammen så det er 50/50, og kan ikke forstå at jeg ikke bare kan putte dem begge i ny og næ så han kan slappe af eller spille.

    Han siger at han er mættet af alt, mig, arbejde og børn, så jeg prøver virkelig at give ham plads, men det er aldrig godt nok, og jeg føler bare at jeg skal give mere og mere plads. Jo mere plads jeg giver ham til at gøre hvad han har lyst til jo mere afslapning og fred skal han også have. Jeg prøver virkelig at få det til at fungere for børnenes skyld og sørger for at have dem med når jeg har aftaler og lave aftaler med vores venner med børn og det sidste er også blevet et problem og alt for drænede for ham. Jeg har ret meget at se til da jeg skal bestå en uddannelse og får derfor første mere tid efter sommerferie, men det har jeg nærmest ikke tid til at fokusere på fordi at han ikke kan give mig plads og tid til det, da han selv har det hårdt.

    Han gider mig heller ikke mere og siger at han ikke kan lide mig mere, men er her for børnenes skyld.

    Jeg har sagt at han skal kontakte en psykolog efter første barn, men det blev bedre og så kom nr. 2 og så kom vi tilbage til samme problem, da han er for træt og ikke vil snakke med mig, men der sker bare ikke noget. Han taler mig efter munden for at glemme konflikterne og de lede ting han giver udtryk for.

    Jeg Kan det mon hjælpe at han får fri for familien og det herhjemme i nogle uger?

    Hjælp!! Er virkelig desperat efter råd. Jeg har selv en del at se til og kan snart ikke holde til mere.

    14. maj 2024 kl. 10:11

    Hej!
    Sikke en svær situation du er i. Du må være drænet.
    Husk på, at dine børn ikke kommer til at takke dig senere i livet, for at havde holdt på en mand som ikke har bidraget positivt til jeres liv.

    Selv kommer jeg fra en familie med en far som havde meget travlt med hans arbejde, og ikke havde meget til overs for hverken os børn, eller vores mor. Jeg ville ønske at min mor havde haft modet til at gå fra vores far, så vi som børn ikke skulle have oplevet at være i vejen for hans glæde gennem hele vores barndom. Jeg ville hellere have haft en glad mor, end 2 forældre med samme adresse.

    Du har ansvaret for din egen glæde, og for at dine børn trives og har det godt. Hvis det betyder at du må træffe den svære beslutning om at gå hver til sit, og at skulle balancere en hverdag hvor du er den primære omsorgsperson (som det i øvrigt lyder til at du er i forvejen), så ville jeg virkelig overveje om det var en mulighed.
    Ærlig talt, så lyder det til at du har 2 små børn og ét stort barn at passe på.

    Man skal selvfølgelig ikke ty til at gå fra hinanden, hvis du ser andre løsninger. Er han åben for at deltage i par-terapi? Har i et netværk omkring jer, som kan aflaste for en periode?
    Han siger at han “ikke gider dig mere”. Det lyder ikke til at det miljø i bor sammen i, er til gavn for nogen.

    Jeg håber virkelig, at du finder en løsning for din egen og dine børns skyld.
    Din kæreste er ansvarlig for hans eget liv og hans egen glæde. Du skal ikke hoppe på tungen for ham.
    Knus herfra.

    14. maj 2024 kl. 10:18

    Hvis du giver ham “ferie” fra dig og børnene i nogle uger, så viser du at ja, det er ok at nedprioritere jer. Så lærer du ham, at din og børnenes værdi er derefter. Var det mig der var sammen med sådan et utaknemmeligt brokkehovede, så havde jeg sagt at han er velkommen til at finde en anden attitude, ellers er døren åben og han er fri til at gå. Du skal aldrig gå ned på din egen værdi og selvrespekt og vise nogen at det er ok at blive behandlet sådan.. Som om han er fængslet i noget så skrækkeligt som et parforhold med børn.. og du skriver at han “ikke kan lide dig mere”, jamen så farvel og tak da. Hvorfor holde fast i en der ikke kan lide en? Jeg ved godt at jeg skriver det på en hård måde, men det forbløffer mig at nogle mænd kan være sådan

    14. maj 2024 kl. 13:08

    Som jeg ser det, er der to muligheder.

    Enten er han er kæmpe røvhul, som ikke fortjener din og børnenes tid. Hej hej, partner.

    Eller også har han en depression, som han ikke selv er bevidst om, som kan gøre, at alt er uoverskueligt for ham. Det er ingen undskyldning for at sige sådan nogle ting, men det er også en slags beskyttelses-strategi. Det bør han jo gå i behandling for.

    14. maj 2024 kl. 21:40

    Tak for svar. Status pt.
    Jeg har sagt til ham i dag at enten går vi i parterapi eller så må han flytte. Han synes at jeg overreagere og det er reg voldsomt at starte ud med, men han er gået med til det og jeg står fast!

    15. maj 2024 kl. 14:37

    Rigtig flot gjort, at du sætter et ultimatum op for ham. Jeg håber for dig, at du kommer godt igennem det.
    Knus

  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.