Close
Log Ind Opret Bruger

Passer bedre her…(livshistorie bare fordi jeg kan)

  • 7 september 2008, 23:11

    Hej piger,

    puha jeg er rigtig dårlig til den her slags ting… men har besluttet at jeg nok hellere må… om ikke andet så bare for at få skrevet noget ned og set det på skrift, så jeg kan sige at min dag ikke har været helt spildt.. især fordi jeg er mega trist for tiden og jeg vil bare gerne fortælle om hvad jeg går og tænker på, hvorfor jeg føler som jeg gør, hvordan ubetydelige ting betyder meget for mig…

    Jeg er fra 84 og min mand (ja vi er gift, men kun lige i maj) min mand er 4½ år ældre end mig…

    han er fra en perfekt familie… … … … det er jeg ikke… (og her starter historien… dem som ikke kan tåle gys må hellere bare springe til slutningen nu og skrive hej eller hvad man nu ellers gør. har skrevet det med blåt så man kan undgå det..)

    —————————————————————————————————————–

    jeg har to ældre søskende… 6 og 9 år ældre end mig.
    men ingen far… da jeg var 1½ år havde min mor fået nok af at få bank så da han i sit fuldskab fortalte hende at hun da bare kunne skrubbe af, så gjorde hun det.. ind på Grevindedanner og der boede vi så… efter noget tid fik hun en lejlighed og så flyttede vi derhen! lykke og idyl til min far fik lov at være sammen med os børn igen… (jeg har nok været 3??)

    Min søster forsøgte at springe ud fra fjerde, hun sagde at hun ikke kunne magte at komme tilbage. (på den måde fandt min mor ud af at min far var til børn…)

    så lagde min mor sag an, og efter 5 års retsag fik min far 6 måneder pr barn.. (jammerligt)

    imellemtiden var jeg på et børnehjem og to plejefamilier… startede i den sidste plejefamilie da jeg var 4½, dem snakker jeg stadig med. Hos dem boede jeg så fast og var hjemme på besøg hver 14. dag indtil jeg startede i 2. klasse, der kom jeg hjem.
    ikke nogen succes, min bror kom på tvind (efterskole for besværdlige unge) og min søster flyttede hjemmefra men havde altid brug for hjælp…

    jeg og min mor kunne bare ikke sammen, og der gik tit uger hvor vi ikke snakkede sammen fordi jeg havde glemt at tage en tallerken ud, sige godmorgen når jeg stod op, sige jeg tog det sidste mælk og andre dumme ting… og hun snakkede tit om at hun også lige så godt kunne hænge sig for alt gik jo bare galt..

    Min søster blev indlagt på den lukkede og fik en bunke medicin (hvilket hun stadig gør) og fik diagnosen skitzofren paranoid, manio depressiv, psykotisk… (og det er ikke løgn)

    min storebror opsøgte min far for at få afvide hvorfor han havde gjort som han havde, og “kom til” at stikke ham ihjel med en køkkenkniv… (han lider af ukontrolable raserianfald som jeg også har, bare ikke nær så meget)

    jeg flyttede hjemmefra da jeg var 16 (efterskole og da jeg kom hjem flyttede jeg efter 14 dage)

    tog en uddannelse som automekaniker… lige før jeg startede på den fandt jeg en sød fyr! troede jeg… han forstod ikke at nej betød nej…

    to måneder efter fik jeg haste opereret min tyktarm ud for den var betændt og det var begyndt at sive ud… ½ års sygemeldinge og en stomi..

    ½år før svendeprøve gjorde min hånd ondt og de kunne ikke finde ud af hvad det var, indtil de røgtenfotograferede den og så jeg havde en cyste MELLEM mine knogler i højre hånd.. blev opereret i november fik gibsen af i december og gik il svendeprøve i januar…  fik 9!!! og en fyreseddel for jeg kunne ikke arbejde som det…

    Fik en depression… havde brugt alt min tid og 5 år på at få den uddannelse og så er den bare spildt…

    fik så et andet job og kom ovenpå igen.. fandt min nuværdende mand, flyttede sammen, blev gravid og fik Oliver og blev gift…

    ———————————————————————————

    Det er bare slet slet slet ikke sjovt at være i mine sko for tiden…

    For en uge siden var det lys-lykke=idyl og NU er der bare ingenting der virker… det er bare så typisk i mit liv, det er til at tude over, hvilket jeg også gør..

    min mor og jeg er ikke de tætteste hvis jeg må sige det sådan, og det må jeg for det er mit indlæg, og i tirsdags fik Oliver sin 5 måneders vaccine.. ville ikke spise og jeg fik så brystbetændelse… og 39.2 i feber! min mand har meget arbejde og han har ikke været særlig meget hjemme, og selvfølgelig var han også på arbejde der… han kom hjem NÆSTE dag kl 8 og måtte sove til kl 14 fordi han havde været på 12 timers vagt…

    og jeg kunne ikke tage de L***E pencillin piller… kæmpestore og må kun tages med vand… så før jeg kunne få nogle nye var klokken 16 næste dag…

    Og nu er Oliver ved at få en tand og er igen helt umulig at trøste, og igen er manden afsted på arbejde…

    det var så et *suk* og hjerteudkrængning fra mig af… hmm, sjæl? jeg er ihvert fald trist og har iforvejen en depression og i mandags kom jeg til at skubbe hårdt til barnevognen for lillemanden lå bare og skreg og skreg og skreg… og så skreg han lidt højere… (den stod på altanen og jeg holdt fast i den..) så tog jeg ham op og sagde undskyld og fik ham til at stoppe med at græde… men han ville bare ikke sove.. jeg måtte så lege med ham, selvom jeg var udkørt og træt af både ham og alt andet…

    det er så hårdt at være alene hele tiden…

    8. september 2008 kl. 07:06

    Sikke en historie du fortæller der…
    Forfærdeligt nogen skal opleve sådan noget. Det gør mig da ked af og høre sådan noget og på en anden side tænker jeg at jeg ikke er den eneste med en speciel familie.

    Min Historie.

    Jeg kommer fra en UDADTIL meget normal dansk familie.
    Vi har altid intereseret os meget for andre og andre børn, haft plejebørn og rumænske børnehjemsbørn og studerende boende, alt sammen meget godt.

    Men de sidste par år, ja mange snart, har det ikke kørt mellem mine forældre. Min mor fandt sig en ny samtidig med hun boede hjemme ved min far(skal siges der var sendt skilsmissepapire) Hun flyttede fluks over til den nye mand. ( her bor hun nu, betaler ikke for og bo der, kun det hun selv køber eller handler ind for, så ja manden kan jo sparke hende ud når han er træt af hende)

    Nå men det tog hårdt på min far og for den sags skyld mig, ham og mig snakkede ikke sammen de år jeg atbejde som ung i huset på fyn. Min mors skyld da hun har malet fanden på væggen og jeg troede han var skiderikken.

    Nu er det så kommet frem at min mor er løbet med rigtig mange af mine fars penge, og har gjort det på en uærlig måde. Hun har også rendt med nogle af mine søskendes opsparinger, hun har hentet på en forkert måde.

    Jeg snakker IKKE med min mor og skrev den anden dag en mail til hende, da jeg ikke kan få fat på hende. For hun har nogle regninger ude og flyve i mit navn, af en eller anden mærkelig grund og dem vil jeg gerne have styr på nu…

    Hun har ikke på noget tidspunkt i graviditeten spurgt indtil hvordan jeg har det. Meget mærkeligt for en mor, vil jeg da mene…

    Hun er ALDRIG til og få fat i, meget underligt….

    Hun har endda prøvet og splitte mig og kæresten ad, hun kom brasende en dag vi boede i den gamle lejlighed, for jeg var lidt sur den dag og vupti sad hun der og sagde han ikke var god nok til mig og han lignte for meget min far og det ville jeg fortryde og jeg manglede støtte fra andre voksende end ham, men har hun været der siden… NEJ

    Det er er lidt der vi sidder ´fast nu, men kan sige jeg endelig har et positivit forhold til min far.

    Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.