Paragraf 56, refusion v. fravær
Tagget: fertilitetsbehandling
-
17 juni 2024, 13:48
Hejsa.
Jeg vil høre hvordan I har tacklet fraværs-situationerne ifm. fertilitetsbehandling (scanninger, samtaler, ægudtagning mm.)
Jeg har lagt mig fortælle at arbejdsgiver giver TJ (tjenestefri) og de der efterfølgende kan søges såkaldt paragraf 56 som giver arbejdsgiver mulighed for at søge refusion for ens fraværsdage.
Er der nogen som ved om dette er korrekt eller ej? Hører lidt delt meninger…
Hvordan har jeres chef tacklet det at skulle i fertilitetsbehandling og når man står overfor en del fraværende dage, som jo ikke altid kan planlægges 🙈
17. juni 2024 kl. 15:28Hvis fertilitetsbehandlingen er grundet dig og ikke din mand, så ja, så vil du kunne tage til behandlinger og få sygeløn fra dit arbejde. I kan lave en paragraf 56 aftale, som gør at arbejdsgiver kan søge refusion fra kommunen fra første sygedag. Den skal underskrives af både dig og arbejdsgiver.
Er det f.eks din mand som er “skyld” i fertilitetsbehandlingen, så skal du bruge ferie/fridage til behandlingerne.
håber det hjælper 🙂
jeg selv fortalte ikke mit arbejde noget om behandling og brugte derfor feriedage selv, men det var min egen beslutning. Og det var pænt stressende at få til at passe ind!
17. juni 2024 kl. 21:06Jeg har altid haft opbakning fra ledere ifm. fertilitetsbehandling.
Ved min første ansættelse fortalte min chef mig om paragraf 56, og vi søgte derfor om det.
Fik dog afslag, med begrundelse, at det skulle have været oplyst til arbejdspladsen ved ansættelse, at jeg skulle i fertilitetsbehandling. Det protesterede vi lidt mod, da jeg ikke anede, jeg skulle i fertilitetsbehandling, da jeg blev ansat, men min chef sagde bare pyt, og så gjorde vi ikke mere ud af det.17. juni 2024 kl. 21:37Tak for jeres feedback! ✌️
Min chef er heldigvis også på min side og en kæmpe opbakning. Så det er dejligt, at der ikke også er presse fra den side. Fordi press er der nok af i fertilitetsforløb.
Min chef har også givet tjenestefri ved div. behandlinger/scanninger ect. Så jeg er sikret fri uden at blive trukket i løn.
Men spørgsmålet lyder på, hvordan kan arbejdsgivers sikre refusion for de timer man er fraværende? Det er her paragraf 56 kommer i spil. Min kommune siger at fertilitetsbehandling IKKE kan gå ind under paragraf 56, da det IKKE er en kronisk lidelse?
Ved I noget om det? Korrekt eller ej?
17. juni 2024 kl. 22:31Man kan godt få en §56 aftale til fertilitetsbehandling, men på grund af en principafgørelse tilbage i 2017, så kan man kun få den hvis fertilitetsbehandling var kendt ved ansættelses start.
Jeg bor i Århus kommune og får den fornyet en gang om året, da de kun godkender den for et år af gangen.
18. juni 2024 kl. 05:06Hmm… Mærkelig. Horsens kommune mener ikke at paragraf 56 kan gives, idet det ikke er en kronisk lidelse? Og de sagde endda at man ikke skulle påføre “Fertilitetsbehandling” men derimod selve grunden. Fordi de mener ikke at fertilitetsbehandling er forbundet med daglige smerter, som gør at man skal have fri til div behandlinger. Såsom hvis man f.eks. var i et kræftforløb ect…
Det er svært hvad man så skal stille op?
18. juni 2024 kl. 07:49Her kan du se hvad ankestyrelsen skriver som betingelser for at kunne få en §56 aftale:
Betingelser for en aftale
Arbejdsgiveren og lønmodtageren kan lave en aftale efter sygedagpengelovens § 56 – enten til fravær på grund af sygdom eller fravær på grund af behandling.Hvis aftalen skal dække fravær på grund af sygdom, skal lønmodtagerens sygdomsrisiko være væsentligt forøget på grund af en langvarig eller kronisk lidelse. Samtidigt skal fraværet på grund af lidelsen skønnes at medføre mindst ti fraværsdage inden for et år.
Hvis aftalen skal gælde fravær til behandling, skal en indlæggelse eller behandling være besluttet på ansættelsestidspunktet.
Betingelserne kan også opfyldes ved, at arbejdsgiver har udbetalt sygedagpenge eller løn på grund af lidelsen i 21 dage for samme lidelse inden for de seneste 12 måneder før indlæggelsen eller behandlingen.
Kommunen skal godkende aftalen.
Det er klippet ud fra siden her: ast.dk/beskaeftigelse/artikler/sygedagpenge/artikel-fertilitetsbehandling-og-refusion
Den principafgørelse der ligger til grund for, at man kun kan få godkendt aftalen hvis det var kendt at man skulle i fertilitetsbehandling på ansættelsestidspunktet er denne: http://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2017/10136
Hvis du er medlem af en fagforening ville jeg måske prøve at kontakte dem og høre om de kan hjælpe.
Har du søgt om aftalen gennem borger.dk?
18. juni 2024 kl. 14:25Da jeg startede i fertilitetsbehandling på OUH, snakkede jeg ærligt med min chef om det. Hun anbefalede at jeg søgte om en paragraf 56. Det gjorde jeg, med den begrundelse at jeg forventede at få 10 fraværsdage i løbet af et år. Grunden til fertilitetsbehandling er min kærestes nedsatte sædkvalitet, så i vores tilfælde er det ikke grundet at jeg har ‘ansvaret’ for vores fertilitetsbehandling, men dette blev der ikke spurgt ind til. Der var en lidt længere kamp om at få tilkendt en paragraf 56, da min kommune mente at jeg skulle have været henvist før min ansættelse, men jeg sendte en klage over dette og fik efterfølgende godkendt den.
Det har virkelig været en lettelse at få den, da jeg dermed føler at der er en forståelse for hvorfor jeg har fravær så mange dage i forbindelse med henholdsvis skanninger, ægudtagning og ægoplægning.
Jeg håber det kan give lidt forklaring og hjælp på dit spørgsmål.
19. juni 2024 kl. 12:34I forhold til fravær så afhænger det vist af din kontrakt om du har ret til fri, eller til fri med løn, personligt har jeg ret til fri med løn (det har min kæreste iøvrigt også).
i forhold til paragraf 56 så afhænger det af om du kendte til behandlingsbehovet ved ansættelsestidspunktet, hvis du ikke gjorde kan man vist søge hvis man efter er år i behandling kan vise at man har mere end 10 dages fravær. Har du ikke ret til en paragraf 56 skal du enten selv dække dagene eller arbejdsgiver skal afhængig af din kontrakt/overenskomst.- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
-
-
GraviditetsmailsFå Min-Maves daglige mail om din og babys udvikling under graviditeten
Debatter
- At miste
- Baby (0-12 mån)
- Babysitting
- Børn (1+ år)
- De kreative forældre
- Debatter opdelt efter landsdele
- Familie
- Fertilitetsbehandling
- Forældregrupper
- Fødslen
- Generelle debatter
- Gravid
- Iværksætternes klub
- Køb og salg
- Lukkede grupper – Blandet
- MM taberklubben
- Om Min-mave
- Ønsker graviditet
- Terminsgrupper
- Vi har BRUG for rene linjer!
-
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Ja tak, tilmeld mig Min-Mave.dks ugentlige Nyhedsbrev.
Jeg tilmelder mig også Blognyhedsbrevet samt Særnyhedsbrev, der begge udsendes i ny og næ. Nyhedsbrevet omhandler bl.a. graviditet, familieliv, relevante og nye artikler, samfundsdebatter og konkurrencer. Vi behandler dine personlige oplysninger som beskrevet i vores persondatapolitik, som kan læses her.
- Der er ingen kommende begivenheder.