Close
Log Ind Opret Bruger

PAPP A på 0,072

Tagget: 

  • 6 august 2019, 14:39

    Nå, men jeg var så dum at kigge på mine tal fra doubletest, og nu er jeg helt i panik, fordi PAPP A er på sølle 0,072. Jeg har forsøgt at omregne til MOM med diverse formler, og der er svaret ret entydigt: at MOM er under 0,15.

    Normalt siger man, at doubletest ikke kan stå alene, men desværre kan jeg jo læse mig til, at PAPP A MOM under 2,0 i sig selv udløser ekstra fosterdiagnostik  

    Er helt ude af mig selv. Er der nogen, der ved en del om det her?

    6. august 2019 kl. 14:44

    Det betyder ikke noget . Har selv haft lave tal men fostervandsprøven viste alt var ok. Så ikke bekymre dig bp kan godt drille

    6. august 2019 kl. 14:51

    Men al forskning tyder jo på, at det netop godt kan betyde noget. 

    6. august 2019 kl. 15:29

    Kan betyde noget – men gør ikke nødvendigvis. Vores lille dreng havde en nakkefold på 3,4mm som tyder kraftigt på forhøjet risiko for Downs syndrom, men det havde han ikke.

    For din egen skyld, lad de tal være og brug tiden på at knytte dig til dit barn i stedet. Tallene kan ikke stå alene, og ærligt talt, så kan du hverken gøre til eller fra. Det er den svære sandhed, desværre. Håber på det bedste for dig og den lille.

    6. august 2019 kl. 16:01

    Papp a har en dårlig positiv produktiv værdi. Det betyder, at i nogle af de graviditeter, som endte i tidlig fødsel, med svangerskabsforgiftning eller med væksthæmning hos fosteret, så man (da man kiggede tilbage) lav papp a. Men det betyder ikke, at alle graviditeter med lav papp a ender med svangerskabsforgiftning og væksthæmning. 

    Der er en forskel. Derfor tages flere blodprøver OG en skanning. Derfor kan papp a ikke stå alene. Og DERFOR skal du GLEMME, at du har set den. 

    Du kan ikke bruge det enkelte tal til en fis. Glem det. 

    6. august 2019 kl. 16:12

    Hej du!

    jeg havde/har også et ret lavt papp-a tal (kan ikke lige huske hvor lavt, men for lavt), og ved nakkefoldsscanningen fik derfor vi en risikovurdering på 1:69, og skulle altså have foretaget moderkagebiopsi. Lillesøster havde helt normale kromosomer, er idag 35+0 vurderet til ca. 2400 gram ved jm, og er altså et helt normalt lille barn, som ligger i min mave 🙂 

    jeg var ved at gå til af tanken om, at der skulle være noget galt, men alt er godt! Og hun bliver jo ikke født akut for tidligt, taget i betragtning at jeg nu er gået ind i uge 36 🙂

     

    Koldt vand i blodet! Det skal nok gå! 

     

    6. august 2019 kl. 16:17

    PAPP A står ikke alene, men den medfører en meget ringere risikovurdering. Og derfor er min bekymring da helt reel?

    6. august 2019 kl. 16:27

    Hvilket svar er det du forventer at få ?

    Ingen her kan sige noget , der beroliger dig nu tydeligvis. Du får en risikovurdering til nakkefoldsscanning og du må bare væbne dog med tålmodighed .

    Du har allerede fået at vide fra flere sider at du ikke kan bruge det tal til noget i sig selv. Det er fuldkommen uvidenskabeligt og vildledende, det du har gang i med det tal.

    Du må så koldt vand i blodet og afvente nf scanning. 

    6. august 2019 kl. 16:34

    Jeg efterlyser nogen med konkret viden på området eller nogen med erfaring med så lavt PAPP A.

    Jeg forstår ikke helt dit argument med, at det er uvidenskabeligt? Der er efterhånden en hel del studier, som associerer PAPP A med en lang række komplikationer.

    Det føles meget ubehageligt at få en reel bekymring fejet af på den måde. PAPP A indgår i en samlet vurdering, ja, men for det første er det kun en vurdering på triosomirisiko, for det andet vil så lavt et tal jo uanset hvad have en negativ effekt på en samlet vurdering. Så er det rigtigt frustrerende at få at vide, at man bare skal have ro på.

    6. august 2019 kl. 16:43

    Fertilitetsnovicen skrev :

    PAPP A står ikke alene, men den medfører en meget ringere risikovurdering. Og derfor er min bekymring da helt reel?

    Ja, din bekymring er reel. Din risiko for graviditetskomplikationer er nok nogle promiller højere. Måske endda få procent. Men hvad vil du gøre? Du har groft sagt 2 muligheder: Afvente NF eller få en abort allerede nu. Du vælge formentlig det første. Så har du igen 2 muligheder: Prøve at aflede dine tanker fra svangerskabsforgiftning mm. eller lade dig optage af tankerne om alt det der kan gå galt i din graviditet. Jeg anbefaler første mulighed. 

    Så glem den papp a. 

    6. august 2019 kl. 16:44

    Ved mit tredje barn (en sund og rask dreng på snart syv måneder), var mit PAPP A også meget lavt, og jeg var vildt bekymret. Da jeg så kom til nakkefoldsscanning, fik jeg den ringeste risikovurdering gennem mine graviditeter; 1:11.000. Og det er jo stadig ret pænt! De andre af mine børn fik vurderingen 1:30.000 og 1:17.000, så det var jo noget bedre, men 1:11.000 er stadig pænt! 

    Som skrevet ovenover er min søn sund og rask. Han følger fuldstændig bøgerne mht. højde, drøjde og evner på nuværende tidspunkt. Det bliver en lang graviditet med mange bekymringer, hvis du begynder allerede nu. Og sandheden er jo, at du hverken kan gøre fra eller til – du må vente og se. Og have lidt tiltro til, at det går godt. Det går jo som oftest godt!

    6. august 2019 kl. 16:44

    Men alle studierne siger også at det tal ikke kan tolkes uafhængigt af de øvrige faktorer. Det tal giver ikke en risikovurdering i sig selv , det indgår sammen med øvrige faktorer i en samlet risikovurdering. Der bliver højst sandsynligt justeret for en række faktore , så som alder, vægt mm. Disse ting er du ikke opmærksom på.

    Det eneste du får ud af det lige nu er at skræmme dig selv, med al sandsynlighed fejler fostret ingenting , for langt de fleste fostre der når så langt at komme til nf scanning er sunde og rask . Det er overvejende usandsynligt at der er noget i vejen.

    Selv hvis du ender med en samlet risikovurdering på, lad os sige 1:90 for at illustrere et eksempel, så du vil blive tilbudt yderligere fosterdiagnostik, så betyder odds 1:90 at sandsynligheden for at der er noget i vejen med fostret er på mindre end 1,1{96597eedb673e7f00b85abe7d5e254576e814fa8855478fa9c11082537d49a63}. Altså mere end 98,9{96597eedb673e7f00b85abe7d5e254576e814fa8855478fa9c11082537d49a63} sandsynlighed for at ingenting er i vejen .

    Så ja , det er ikke for at være strid, men du får intet godt ud af at vade rundt i det tal. Du kører dig selv og får spredt misforståelser og bekymring ud til andre gravide på vejen . 

     

    Avatar
    Anonym
    6. august 2019 kl. 16:44

    Den er jo ikke helt reel. Læs hvad abracadabra skriver. Hun er læge og siger faktisk, at sammenhængen ikke er helt stærk. 

    Men Jeg forstår til fulde din bekymring. Mit datter havde rigtig fine tal. Alle steder! 

    Ud kom en pige med 3. Diagnoser. Den ene en genfejl. Jeg siger det ikke for at skræmme. Jeg siger, at du ikke kan helgardere dig. Heller ikke, hvis dit papp A var skide godt og fjong. 

    Når nu flere siger (inkl en læge!), at Papp A sagtens kan være lavt uden problemer og den ikke kan vurderes uden resten af NF og du derfor bør glemme det, så er det nok et mere rigtigt billede af situationen end din følelsesmæssige reaktion (som er ganske forståelig) 🙂 

    jeg ved godt, at du ikke glemmer det. Men du kan måske øve dig i at dine tanker skal finde et andet sted, når du får dem 🙂 

    Avatar
    Anonym
    6. august 2019 kl. 16:47

    Kære du

    Der er i tråden og af dig selv redegjort for de sammenhænge der umiddelbart er mellem Papp A og komplikationer/risici for fosteret. Du kan ikke få mere at vide end det. Og ingen kan be- eller afkræfte hvilken betydning tallet har for din risikovurdering konkret. Hvis du vil have mere at vide må du ringe til din læge eller – måske endnu bedre – en privat scanningsklinik. 

    Det er ikke meningen man selv skal tjekke de tal. 

    Ønsker dig det bedste.

    Avatar
    Anonym
    6. august 2019 kl. 16:52

    I min forrige graviditet havde jeg også et meget lavt papp-a. Jeg researchede lige som dig, og jeg fik også svar på diverse sider om, at tallet ikke kan stå alene, hold op med at bekymre dig etc. Indtil jeg ringede direkte til mit sygehus og fortalte dem om min bekymring (jeg havde dog samtidig meget lav HCG også) – de tog mig ind til samtale og scanning dagen efter, udelukkende på grund af de dårlige blodprøver.

    Min historie endte desværre dårligt, så spring det følgende over, hvis du ikke har lyst til at læse det….
    ……
    Jeg blev scannet, hvor man fandt en misdannelse, og en lille uge senere fik jeg en moderkagebiopsi og derefter desværre en abort (min pige havde T18, hvor man ofte ser lav papp-a og lav HCG).
    …….

    Dit papp-a tal betyder på INGEN måde, at der er noget som helst galt med din baby, men jeg forstår godt din bekymring, og jeg forstår også godt, hvis du ikke kan vente til NF. I virkeligheden er det jo dumt, at vi kan se de tal, før de skal bruges til NF, for så kan man jo ikke lade være med at bekymre sig. Det er nemt at sige, at man skal lade være med at kigge på de tal selv – nu er det gjort, og det kan man ikke bare lige glemme. Prøv eventuelt at ringe til dit sygehus og fortæl dem om dine bekymringer – jeg blev som sagt scannet på mit sygehus allerede 10+0 kun på grund af min Double-test. 

    Jeg krydser alle fingre for dig – og kan som en god historie fortælle dig, at min veninde havde helt skæve tal fra Double-testen og fik en meget dårlig risikovurdering, men hendes lille dreng fejlede intet <3

    Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 93 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.