Close
Log Ind Opret Bruger

ny opdatering… lidt ynk….

  • 5 maj 2009, 17:19

    tja, nu har det hele taget en ny drejning, og derfor skriver jeg også fra denne her debat… 🙁

    Min mand og jeg er blevet enige om at blive separeret, og flytte fra hinanden snarest muligt.

    Det er ikke fordi vi ikke elsker hinanden, for det gør vi, men de ydre omstændigheder gør at vi ikke kan blive sammen. Vi bor i et gammelt råddent hus, som vi købte for år tilbage for at sætte det i stand, men på grund af uheld og hans firma der gik konkurs er vi aldrig kommet videre. Alt i alt, tror jeg vi skylder 500.000 væk, med det gæld der er tilbage fra hans gamle firma, og så vores banklån, som ikke er unormalt stort. Og vi har ind til nu klaret vores forpligtelser, men nu, efter de sidste 140.000 uventet kom til, kan vi ikke se hvordan vi kommer videre med det. Måske vil der gå år før vi får råd til at gøre noget ved det. Og det kan vi ikke byde vores børn, de har behov for ordnede forhold, et ordentligt tæt hus, et dejligt værelse, trygge rammer.

    For det andet har jeg fået en depression af at leve med så voldsom rod i økonomien i 5-6 år, som jeg selvfølgelig må have noget behandling for, men jeg har behov for at slippe al den gæld og presset på mig, for at blive menneske igen, det mennesker som han elsker.

    Sidst men ikke mindst, så skal min mand arbejde hver eneste dag, fordi han skal skaffe penge nok til at betale det hele af, måske skal han gøre det i et år eller to, eller mere, og han kan ikke overskue at fungere som familiefar med de forpligtelser, det lægger, samtidig med det andet.

    Så nu gør vi det, at han overtager alt vores gæld når vi skal i skifteretten, at han frivilligt overtager den, og så skal jeg tage mig af at give vores børn et trygt hjem i mellemtiden. Vi har ikke tænkt os at snyde eller noget, han skal ikke bo hos os eller sådan noget, selvom vi selvfølgelig vil ses mindst en gang om ugen, og kysse og kramme, for vi elsker jo stadig hinanden. Og samtidig er vi hinandens bedste venner.

    Det har været et helvede at beslutte sig til, men vi har også begge to hver i sær behov for at rette os selv op som mennesker, vi har begge to noget vi skal arbejde med, og det må vi så gøre. Jeg ved godt at chancen sikkert er lille, men jeg håber på, har behov for at tro på, at vi, når det her engang er overstået, kan få plads og rum til at forelske os i hinanden igen, og så genoptage den fremtid vi havde regnet med var vores…

    Det er meget svært, også med vores børn, det behøves jeg vel ikke at fortælle, for min mand har jo ikke lyst til kun at være en del af deres liv en gang eller to om ugen. Men som han siger, han vil hellere være far på fuld tryk når han har tid, end leve med at far ‘adrig’ er hjemme, og at arbejdet er vigtigere end dem….

    Jeg har behov for at høre jeres meninger om tingene, så jeg håber virkelig der er nogen der vil kommentere på det hele…. Måske er der noget vi selv har overset, som ville være godt at overveje…  (øhh)

    Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.