Økonomi – madbudget? Familie på 3 og 4?
-
Anonym20 marts 2015, 10:06
Hej
Vi er en lille familie på 2 voksne og et barn på 3 år – og en baby undervejs.
Jeg har brug for lidt at høre, hvad I andre familier på samme størrelse bruger på mad i ugen/måneden. Vi har en ugebudget der hedder 800kr. som skal dække mad, bleer, rengøringsartikler. Dvs. et månedligt budget på cirka 3500kr. til to voksne og et barn på 3 år. Jeg syntes dog ikke altid det rækker med 800kr. i ugen.
Jeg kan jo selvfølgelig bare sætte beløbet op, men ville lige høre jer andre, hvad I bruger, så vi måske kan få et et indblik i om det er meget rimeligt med et gennemtsnit på 3500kr. pr. måned/800kr. i ugen, eller om det faktisk er højt eller lavt. Derudover er vi lidt i tvivl om, hvor meget ekstra vi skal lægge oveni, når vi bliver en familie på 4? Så håber I vil dele lidt ud af jeres "økonomi".
20. marts 2015 kl. 10:29Vi er 2 voksne og 3 børn, og jeg vil skyde på, vi bruger omkring 5000-6000 i måneden. Det ligger nok i den tunge ende. Vi har ikke en et egentlig madbeløb, jeg køber bare det jeg vil have. Og fedtfattige madvarer, allergivenligt vaskepulver og lidt økologi, løber hurtigt op????
20. marts 2015 kl. 10:43Vi er 2 voksne og 1 barn på 2 år. Vi bruger 4500 kr om måneden. Vi kunne godt spare på det, og dermed bruge mindre, men vi prioriterer således at vi kan spise, hvad vi vil. Hvis vi har mange gæster en måned, er det ikke sikkert, at det er nok. Vi laver i øvrigt madplan for 1 uge ad gangen og handler stort ind. Hvis vi engang får et barn mere, kan jeg forestille mig, at vi sætter det op til 5.000 – 6.000 kr… 🙂
20. marts 2015 kl. 11:15Vi er 2 voksne og et barn på 2 år samt et på vej. Vi bruger som jer ca. 3500 om måneden på husholdning. Det skal dog siges at min frokostordning ikke er medregnet heri. Vi køber halvt økologisk. Dvs mælk, mel, gulerødder er øko. Men herudover kun øko frugt, grønt og kød når det er på tilbud. Jeg vælger oftes madplan ud fra hvad der er på tilbud og bager selv boller, men ellers sparer vi ikke som sådan og kunne godt skære ned hvis vi ville.
Vi kan ikke holde budgettet de perioder vi har gæster eller holder ferie ( familie fra jylland bliver f.eks. ofte minimum en weekend)
Når lillebror kommer forventer jeg at vores budget hæves til 4000 kr. Md. på sigt regner jeg med vi kommer op på 4500-5000 kr. Da både min mand og drengene spiser meget kød og rugbrødsmadder.
20. marts 2015 kl. 11:43Hej 🙂
vi er 2 voksne og et barn på 1 år med en gigantisk appetit! Vi bruger 4.000kr hver måned, nogengange lidt mindre, der både til bleer, vådservietter, rengøringsartikler, toiletpapir, mv.
Vi køber KUN økologisk sund mad, og nogengange bruger vi 50-200kr af bugettet på noget ikke-mad relateret, uden det kan mærkes.
Det er bevist at en gennemsnitlig dansk familie på 2 voksne og 1 barn bruger for ca 4500kr pr måned.
Jeg vil mene i sagtens kan sætte 4200-4500kr af når den lille kommer 🙂
20. marts 2015 kl. 12:07Vi er to voksne og to børn på hhv. 3 år og 5 måneder. Vi bruger 5.000 kr. om måneden på dagligvarer, dvs. mad, bleer, rengøringsartikler osv. Det er ikke inklusive madordning i den stores institution og på mandens arbejde.
Vi køber overvejende økologisk, fedtfattigt og allergivenligt og prioriterer gode råvarer, så derfor bliver vores madbudget forholdsvis højt. Jeg synes ikke at lillebrors tilkomst har givet en mærkbar stigning, selvom der selvfølgelig skal købes en del bleer 🙂
20. marts 2015 kl. 12:14Personligt synes jeg 800 kr om ugen lyder af lidt, men kommer jo helt an på hvordan man handler ind og hvad man vil spise…
Vi er en familie på 4, med børn på hhv 2,5 og 4,5. Vi bruger nok for 6000-7000 om måneden, handler stort set kun økologisk, handler en del hos helesekosten, får måltidskasse fra årstiderne, køber dyr shampoo og kun uparfumeret vaskepulver/rengøringsmidler, spiser rigtig meget frugt og grønt og spiser også ude et par gange om måneden. Kunne sikkert sagtens gøre det billigere, men det fungerer fint for os og så sparer vi bare andre steder. Man kommer dog langt med tilbud fx. på bleer og storkøb af vaskepulver????
Anonym20. marts 2015 kl. 12:23Vi er to voksne og to børn (på hhv 3 år og 5 måneder). Vi bruger ca 4500 kr om måneden på mad og alle andre dagligvarer. Vi er ikke super sparsommelige og køber det vi gerne vil have 🙂 Vi kunne sikkert godt skære lidt fra her og der, men der er ikke nogen grund til det.
Vi laver madplan og handler én gang om ugen. Men det er ligeså meget et spørgsmål om, at det er praktisk, som det er et spørgsmål om at spare penge.
20. marts 2015 kl. 13:18Jeg har lige lavet regnskab for de sidste tre måneder, og vi er 2 voksne og 3 børn på 11, 3 og 1 og bruger ca 4000,- på husholdning (dvs mad, rengøring, bleer mv.) Jeg går hjemme med de to små, så det er alle måltider vi spiser hjemme.
Jeg laver madplan for en hel måned af gangen og så bager vi alting selv. Vi får hjemmebagt kage i stedet for fredagsslik, hjemmebagte boller i stedet for købte rundstykker i weekenden osv. Og hjemmelavet pizza 😉 Vi lever 100{f5aeaf4c53fe5e2f237a4f841728f3651714f80c12e54fe540cdf7a93b3c77d0} økologisk (og svanemærket), MEN spiser hverken kød eller fisk, så vi sparer nok en del på den konto.
Man kan leve billigt hvis man investerer tiden det tager at planlægge, og laver alt selv, jo mere forarbejdet mad du køber jo dyrere bliver det. Så det er jo op til en selv hvad man synes man gider 🙂
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
-
-
Graviditetsmails
Få Min-Maves daglige mail om din og babys udvikling under graviditeten Debatter
- At miste
- Baby (0-12 mån)
- Babysitting
- Børn (1+ år)
- De kreative forældre
- Debatter opdelt efter landsdele
- Familie
- Fertilitetsbehandling
- Forældregrupper
- Fødslen
- Generelle debatter
- Gravid
- Iværksætternes klub
- Køb og salg
- Lukkede grupper – Blandet
- MM taberklubben
- Om Min-mave
- Ønsker graviditet
- Terminsgrupper
- Vi har BRUG for rene linjer!
-
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Ja tak, tilmeld mig Min-Mave.dks ugentlige Nyhedsbrev.
Jeg tilmelder mig også Blognyhedsbrevet samt Særnyhedsbrev, der begge udsendes i ny og næ. Nyhedsbrevet omhandler bl.a. graviditet, familieliv, relevante og nye artikler, samfundsdebatter og konkurrencer. Vi behandler dine personlige oplysninger som beskrevet i vores persondatapolitik, som kan læses her.