Close
Log Ind Opret Bruger

Numse ned ad – vendingsforsøg – sædefødsel

  • 21 oktober 2015, 16:19

    Hej brugere på min mave

     

    Jeg er andengangsfødende og er i uge 35 – mit barn ligger lige pt med numsen nede i bækkenet…. Øv… Jeg skal i næste uge til evt. scanning, hvis hun ikke har vendt sig og derefter til evt. vendingsforsøg. Min jordemoder sagde, at jeg selvfølgelig ikke skulle tage sorgerne på forskud, men at det var en god ide at begynde at tænke en smule over mine valg, hvis nu det endte med hun ikke vender rigtigt til termin.

    Derfor søger jeg virkelig nogle beretninger fra jer, der har prøvet vendingsforsøg (smerter ved det mm.) evt sædefødsel (hvordan gik det og evt endte det i akut kejsersnit) eller om i "bare" fra starten valgte kejsersnit (dertil smerterne bagefter, arret mm.) 

    Min datter kom med hovedet først ved sidste fødsel, dog brækkede jeg halebenet og havde virkelig håbet på en naturlig god og problemfri fødsel denne gang, der kunne lukke et angstpræget kapitel for mig. 

    Kan jeg mon få det alligevel? Ville så gerne vende det med fødsler til en succes denne gang (selvfølgelig en succes overhovedet at skabe og føde et barn).

    Håber dog hun "arter"sig, og vender helt naturligt af sig selv

    Hilsen Kampmann26

    21. oktober 2015 kl. 16:57

    Hej kampmann26

    Jeg er i37,5  og har fået vendt min dreng i dag. Jeg synes ikke det var slemt.

    det foregik sådan her:

    1) scanning for at tjekke hvordan han lå.

    2) 20 min hvor der bliver målt hjertelyd og registrer bevægelse

    3) der gives astmamedisin som indsprøjtning, herefter 30 min med registrering igen. (Jeg synes medicinen var det værste. Det gav mig hjertebanken, jeg kom til at ryste og svede )

    4) lægen vender barnet ved at skubbe på nakke og numsen. Det føles som en fast, hård langsom masen. Jeg synes ikke det er slemt. Det tager ikke lang tid og man kan altid sige pause eller stop.

    5) 30 min med måling af hjerte lyd igen, scanning ogtjek af at nu ligger de rigtigt.

    Der efter kan man tage hjem med udsigt til en normal fødsel.

     

    21. oktober 2015 kl. 17:10

    Hold da op, hvor er du sej og har mod på det hele!

    jeg lå i sædestilling hos min mor og blev forsøgt vendt – uden resultat. Min mor sagde, det gjorde lidt ondt. De rådede hende efter til planlagt kejsersnit, så det fik hun så.

    (men alt dette er så også 25 år siden ;))

    21. oktober 2015 kl. 17:14

    Jeg blev selv vendt inden jeg blev født. Så måske er der noget "arveligt" i det. Men mine to første har altså selv vendt sig. Den ene tidligt og nr to 28 dage før hun blev født. 

    Held og lykke med det.

    21. oktober 2015 kl. 17:20

    Jeg håber virkelig også et vendingsforsøg kunne hjælpe, har bare hørt det gør mega ondt og jeg ved ikke hvad.. Så det gør mig jo helt bange! crying Dejligt at høre, at du har haft succes idag med det og god fødsel til dig!smiley

    21. oktober 2015 kl. 17:34

    Det må jo være meget forskelligt Hvordan det opleves. Jeg kan bare sige at det behøver ikke at gøre mega ondt. Jeg tror også at det betyder meget for min oplevelse, at jeg vidste at jeg jo bare kunne sige stop hvis jeg ikke ville mere.

    21. oktober 2015 kl. 19:37

    Mit 2. barn lå i uk. Det kom nu ikke som nogen overraskelse for os, da han havde ligget på samme måde gennem hele graviditeten. Jeg var derfor igennem et vendingsforsøg i uge 36, men lillebror rokkede sig ikke så meget som en centimeter. Jeg ved at et vendingsforsøg opleves meget individuelt, hos mig var det desværre ret så smertefuldt. Måske det hang sammen med at lillebror sad så godt fast som han gjorde, jeg ved det ikke. Jeg har hørt om flere, som oplevede det helt anderledes. Det vigtigste er bare at slappe af så meget som muligt og så huske på, at det er dig, der bestemmer. Du kan altid sige stop, hvis det bliver for meget. 

    Men det lykkedes altså ikke at vende ham, så jeg skulle tage stilling til hvorvidt jeg ønskede kejsersnit eller sædefødsel. Og tro mig, den læge vi snakkede med, gjorde sit for at få mig overtalt til et kejsersnit. Og det har jeg desværre hørt fra flere. At lægerne kan være tilbøjelige til at råde til et kejsersnit ofte blot fordi det er "nemmere" for dem. Forstå mig ret, hvis fagfolkene havde kunnet give mig en god medicinsk og fagligt funderet begrundelse for hvorfor jeg ikke skulle forsøge mig med en sædefødsel, så ville jeg selvfølgelig have lyttet til dem. Men det kunne de ikke. Hvis man opfylder bestemte "krav", som f.eks. ikke have et alt for smalt bækken osv., så er der nemlig ingen faglige begrundelser for hvorfor man ikke skulle føde ved en sædefødsel.

    For mig var det afgørende, at jeg prøvede selv først. Velvidende at en del sædefødsler alligevel ender i kejsersnit. Men så vidste jeg da, at jeg havde givet det en chance. Heldigvis gik det rigtig fint, så jeg slap for kejsersnittetsmiley  

    Grunden til at mange ikke-fagfolk hælder til kejsersnit er desværre ofte mangel på viden om sædefødsler og den viden man har stammer ofte tilbage fra da ens mormor fødte ved en sædefødsel. Og man har altså heldigvis lært en DEL siden dengang. 

    Jeg ville til enhver tid ville vælge en sædefødsel igen, hvis jeg igen skulle få en baby i uk.

    21. oktober 2015 kl. 19:50

    Har lige været ved jm idag 34+1 og her lå baby os med hovedet oppe under mine ribben.. Så krydser for den har vendt sig til næste jm besøg.. ❌❌❌❌❌

    21. oktober 2015 kl. 19:53

    Jeg fik vendt vores pige i sidste uge 37+0. 

    Det var 2. forsøg det lykkes i. Ugen før var vi til et forsøg, hvor lillepigens numse sad fastboende mit bækken, det gjorde virkelig ondt. De rokkede til hende, men kunne ikke få hende fri. 

    2. forsøg i sidste uge var helt anderledes. Kunne mærke hun havde løsnet sig i løbet af weekenden. Og det var meget nemmere at vende hende. 

     

    Jeg vil tage vendingsforsøg inden beslutning om kejsersnit eller sædefødsel. Det lykkes i rigtig mange tilfælde.. 

    Avatar
    Anonym
    21. oktober 2015 kl. 20:10

    Vores dreng blev vendt da jeg var i 39. uge, og jeg syntes ikke det gjorde ondt.

    Det var ikke videre behageligt, men smertefuldt var det ikke 🙂

    Jeg endte alligevel med akut kejsersnit, men det var fordi han stod skævt og for højt oppe (ja, på tværs ville han åbenbart være ), og det foregik næsten helt efter bogen. Stykket over arret er stadig ømt, og vil nok være det et stykke tid, men ellers heler det ret hurtigt og som det skal.

    21. oktober 2015 kl. 20:53

    Tak for dit gode svar 🙂 I og med du har prøvet begge slags fødsler, hvad følte du så af forskel? Jeg har set et par sædefødsler (nok fordi jeg jo tænker på det hele tiden) og det ser bare så voldsomt ud, og baby ser helt blå og slap (død ud) når den kommer ud. Den måde kroppen bare hænger på. Sprækkede du mere? Og hvordan var "tisselise" 😉 bagefter iforhold til den første fødsel? 

    21. oktober 2015 kl. 20:56

    Hvordan var det for dig først at være hårde veer igennem, og usikkerheden deromkring til lige pludselig alligevel at få kejsersnit? Påvirkede det ham, og havde han det godt hele vejen igennem?:-)

    21. oktober 2015 kl. 20:58

    Ja, vil helt sikkert prøve at gøre alt for det skal blive en "normal" fødsel… Hvordan gjorde det ondt første gang? 

    Avatar
    lop
    21. oktober 2015 kl. 21:17

    Det er ikke alle hospitaler der har ekspertisen med sædefødsler, så du skal nok snakke med en fødselslæge på stedet før du træffer den endelige beslutning.

    Min den første lå også i uk, og kunne desværre ikke vendes, så jeg endte med kejsersnit da det var det de anbefalede på Hillerød. Min gynækolog som har været fødselslæge på Skejby var til gengæld ret forundret over at jeg ikke var blevet anbefalet sædefødsel da han mente at det ikke havde været et problem for mit vedkommende. Så det afhænger som sagt af stedet.

    mht. Vendingsforsøget synes jeg egentligt ikke det var så slemt, bare man prøver at slappe godt af og tage nogle gode dybe indåndinger, så går det lettere.

    21. oktober 2015 kl. 21:28

    Min søn er født i en planlagt sædefødsel

    her er min fødselsberetning, du er velkommen til at skrive hvis du har spørgsmål 🙂

    http://www.min-mave.dk/debat/foraeldregrupper/2011/fb-saedefoedsel-efterforloeb-billeder.htm

    Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 22 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.