Close
Log Ind Opret Bruger

Negativ test på første forsøg med donoræg

  • 30 september 2020, 21:24

    Nov2020 skrev :

    Selvom mit forløb måske nok var lidt "op ad bakke", så synes jeg selv det er lidt en solstrålehistorie. Omend det for mange går langt nemmere end mit forløb. Jeg var 43 år da jeg startede med overhovedet at tænke på børn, så var først rigtigt igang da jeg var 44 år. Og det med egne æg droppede jeg hurtigt, da min krop reagerede voldsomt på de hormoner jeg fik med smertefulde cyster som bare blev større og større. Min krop sagde bare fra. Så jeg var kun igennem et enkelt IVF forsøg (hvor mine æg slet end ikke blev befrugtet), hvorefter jeg gik donorvejen. Det var alligevel for mig på ingen måde vigtigt med genetikken -det der var vigtigt for mig var at kunne bære barnet i en graviditet. 
    Og da jeg er alene ville det blive med dobbeltdonation.
    Mit forløb er ikke den gængse, da langt de fleste ender med at blive gravide med den første donor. Det gjorde jeg ikke. Jeg var uheldig med endda de 2 første donorer. Den første kom der ikke nogle æg på frys (de gik til i inkubatoren) og med donor nr 2 gik begge æg til i optæning. Først med den tredje donor kom jeg til ÆO, og blev gravid med nr 2 ÆO. Det viste sig dog desværre at være et såkaldt vindæg (som er en tom gestationssæk), som først bliver opdaget ved første scanning, da kroppen danner masser af HCG alligevel. Nr 3 ÆO blev jeg ikke gravid med.
    Endelig ved 4. donor lykkedes det -jeg fik 6 æg på frys og gravid på første ÆO. Jeg er nu i 35.uge med en livlig og sund dreng.
    Hele processen fra første donor til fjerde donor som blev en positiv graviditet gik der ca 1 år. Så jeg var super heldig med at donorerne var lignet op (for jeg havde i den grad et kapløb med tiden). Jeg fyldte 46 her for nylig, så det lykedes lige på et hængende hår !

    Jeg opgav heller aldrig håbet og havde af uvisse årsager en stålfast tro på, at mit projekt nok skulle lykkes. Jeg aner ikke hvor det kom fra -måske fordi jeg aldrig nåede at tvivle på om der monstro ville være en ny donor til mig, når det så ikke lykkedes med donor 1, 2 og 3. 

    Så selvom det ikke har været et let og ligetil forøb med de mange donorer jeg måtte igennem, så kan jeg kun sige: Det KAN lykkes ! Også selvom det ikke måske lige lykkes med den første eller måske endda anden donor.

    Selvom lægerne påstår noget andet, og mener det ikke handler om mental indstilling men ren biologi og fysik, så tror jeg på at krop og sind hænger holistisk sammen. Og selvom man helt sikkert ikke har hverken kontrol over et fertilitetsprojekt eller kan styre slagets gang, så tror jeg på, at sætter man alle sine sejl til i troen på at det nok skal lykkes, så kan det give et positivt udfald i sidste ende. Også selvom det måtte være håbløst ind i mellem i udsigterne. Især hvis man vælger at gå all in -feks med kost, korrekt motion (hverken for lidt og bestemt ikke for meget) og akupunktur mv. Så man i det mindste kan sige til sig selv: jeg gjorde dælme hvad jeg kunne !

    Ih altså, din historie giver virkelig håb for, at det nok skal lykkes, hvis man bare er villig til at fortsætte. Og det er jeg/vi. Men de dage, hvor man lige finder ud af det ikke gik, der ryger jeg bare helt ned:-( 
    Vores historie op til er også bare så lang og hård, og med så massive skuffelser, der nok også er kommet lidt ud fra at vi selv blev naturligt gravide 2 gange (men mistede) inden vi gik i behandling, og begge klinikker, hvor vi har fået behandling med egne æg har sagt "nåh I er et nemt tilfælde, jer skal vi nok kunne hjælpe"… og her står vi så efter 6 IVF med egne æg og 1 forsøg med donoræg og ingen baby på vej:-(

    Viser 16 indlæg (af 16 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.