Det (næst)værste skete…

Mor-Mie-Musen skrev :

 Jeg kan ligeså godt skrive det som det var. Min søn var lige ved at dø.

I tirsdags, da sundhedsplejersken skulle komme for første gang efter vi blev udskrevet mandag (efter hjemmeorlov fra fredag), var vi lige ved at rydde nogen småting op. Der stod lidt opvask fra dagen før, som lige skulle tages og den "store" på 2,5 var hjemme pga hånd-, fod- og mundsyge. Balder, min søde lille dreng, var blevet lagt til lur i sin vogn med hans krans som vi fik udlevert på sygehuset for at rette hans meget lange baghovede. Hans far var ved at skifte den store, som havde skidt, mens jeg lige ordnede opvasken.

Jeg hørte Balder hoste og gik selvfølgelig ind til ham. Han var vågen og havde fået drejet hovedet i hans krans, sv jeg tog ham selvfølgelig op. Mens jeg pusler ham, bemærker jeg en plamage på hans tøj, som tegn på at han havde gylpet. Jeg skifter selvfølgelig hans tøj. Han er stadig meget vågen, men har svært ved at trække vejret, som om der er noget der sidder fast. Jeg ligger ham om på maven på min arm og slår ham forsigtigt på ryggen, ligesom jeg har lært til førstehjælp. Det hjælper og jeg går ud, med ham på armen, og gør hans mad klar. Maden er han ikke interesseret i. Der går ikke længe før han igen har svært ved at få luft.

Så dukker sundhedsplejersken op og vi snakker lidt, imens jeg stille og roligt stimulerer Balder, så han husker at trække vejret – han har nem lig tidligere døjet med apnøer og jeg tænker at det er det der foregår. Da vi skal til at veje ham, stopper han så pludeslig helt med at trække vejret. Han bliver helt blå omkring læberne og hans hud bliver helt grå. Jeg mærker efter hans hjereteslag, som er meget svagt og langsomt. Jeg giver førestehjælp ved at puste i ham, mens sundhedsplejersken ringer efter en ambulance. Efter at have pustet lidt, mærker jeg igen efter hans hjerteslag – men kan ikke finde noget. Et enkelt tryk på hans lillebitte brystkasse satte gang i det igen og han gisper efter vejret, mens jeg fortætter med at hjælpe ham med at få luft. Efter 8 lange minutter kommer ambulance folkene og tager over.

Han havde fået gylp ned i lungerne. Han havde ligget på ryggen og på grund af krænsen, som holdt hans hoved opad, har han ikke kunne komme af med det og det løb ned igen og ned i hans lunger.

Han lå i respirator i et døgn og er nu i c-pap på ubestemt tid.

Jeg har ikke sovet siden det skete; jeg kan ikke finde roen til det. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre med mig selv. Jeg er tynget af en kæmpe dynge af skyldfølelse. Jeg kan slet ikke være i mig selv. Jeg bliver ved med at se ham, når jeg lukker øjnenene, helt grå og livløs – i det øjeblik hvor jeg troede at jeg havde mistet ham. Jeg kan slet ikke forholde mig til at både vi og han har kæmpet så meget, så længe for at han skulle overleve og så er han ved at blive slået ud af noget gylp.

Åh gud, hvor forfærdeligt, stort kram og godt det endte godt…

Ganske enkelt frygteligt. Hvor er det godt du gik derind. Men det kunne du jo lige så godt ikke have gjort, hvis han ikke begyndte at græde.

Er den krans virkelig godkendt til de må sove med den på uden overvågning? Jeres episode her burde da sætte en undersøgelse i gang.

Håber han klarer den og at det ikke kaster en lungebetændelse af sig..

Føler virkelig med dig…

og hvor var der godt at sundhedsplejersken kom da hun gjorde, så der trods alt var en voksen mere til stede.

Håber alt bliver godt igen 🙂 

Puha, sikke en grim oplevelse! Hvor er det godt at han havde dig i nærheden. Jeg tror du skal bede din læge give dig en henvisning til en psykolog for at bearbejde hvad der er sket, for hvis du ikke kan sove kan du risikere at få det rigtig skidt fysisk og psykisk. Og så skal de ansvarlige underrettes om hvad der er sket ift at han har ligget med den der sag på – der burde laves en utilsigtet hændelse, så der kan læres af det.

Åh, stakkels dig! Vi har et gylpebaby og bruger derfor en kilepude, som sikrer at hun kan ligge på siden uden at trille om på maven og kan komme af med gylpen, så den ikke går i luftvejene. Har fået den anbefalet af min jordemoder. Prøv at kigge på deltababy…

Mor-Mie-Musen skrev :

Mange tak for alle de søde ord 

Nurse1987: Jeg har et "åbent tilbud" med at komme til psykolog så meget som jeg har brug for på Neo i Aalborg, på grund af Balders ekstremt tidlige fødsel og det traume det har været; så det kan da godt være at jeg skal drøfte denne hændelse med hende (psykologen).

Hallett: Ja, vi synes også at det er på tide at han bare får lov til at være en forkælet lille baby hvis eneste "pligt" er at vokse sig stor og stærk.

MLH: Mange tak, den vil jeg lige kigge på.

Lunisbaby: Vi får sådan en madras der bipper og bimler hvis han stopper med at trække vejret med hjem (når vi engang kommer hjem), så det burde ikke være nødvendigt. Men tak for forslaget.

Det var lige præcis sådan en madras, jeg mente 🙂