Close
Log Ind Opret Bruger

Mit håb er snart væk…

  • 15 september 2021, 18:41

    Hej allesammen…

    Vi skal til 10 cyklus nu… og jeg har snart opgivet håbet… man jeg synes det er hårdt! Vi har dog en søn fra 19 som blev lavet i 6 cyklus… men havde aldrig troet det tog længere tid anden gang.. 😭

    15. september 2021 kl. 20:07

    Jeg kender din frustration alt for godt og vil egentlig bare lige sende en krammer til dig 🤲🏻 Jeg håber det snart lykkes for dig og drømmen om nr. 2 går i opfyldelse 💕

    Stort kram herfra

    15. september 2021 kl. 20:45

    Føler med dig. Jeg er på 7. Cyklus efter en MA. Vi nærmer os et år i alt. På en måde er det nemmere nu med aborten på afstand og på en måde tænker jeg det lykkes aldrig og er så hårdt. Virker helt abstrakt at jeg skulle blive gravid efterhånden 😳

    15. september 2021 kl. 20:55

    Mortilf19 – tusinde tak!!! Det havde jeg brug for 🥰

    solsikke22 – jeg føler med dig! Vi må sende noget god energi ud og håbe vi snart har lykken med os! 🤞🏻❤️

    15. september 2021 kl. 21:03

    Samme her. Vi har også prøvet i 10 måneder uden så meget som en bio. Intet sker. Efterhånden virker det fuldstændigt surrealistisk at skulle se to streger en dag…

    Jeg krydser fingre for jer og sender gode tanker 🌸

    15. september 2021 kl. 22:00

    Kender det alt for godt er selv på 7 cyklus i forsøget på at få første barn så hvis det ikke lykkes i den cyklus jeg er i nu hvilket jeg ikke tror så skal lægen kontaktes så jeg kan blive henvist og undersøgt. Det er bare så frustrerende at det ikke vil lykkes og ja man bliver total opgiven.

    16. september 2021 kl. 07:00

    Den første blev lavet i første hug, og nu har vi brugt over et år på at lave nummer to.

    Jeg har været gravid en gang siden sommeren 2020, som desværre endte med en medicinsk abort i uge ni. Derfor venter vi også et par måneder mere, før vi søger hjælp.

    Men indtil videre er det blevet til 11 negative tests – og en positiv, der forsvandt. Man mister sgu lidt pusten.

    Kan ikke lade være med at tænke på, at jeg for et år siden var lidt utålmodig, fordi det ikke var sket i de første par hug som med den første 😅

    16. september 2021 kl. 08:53

    Ja, nogle gange tænker jeg også at jo længere tid der går, jo tættere er vi den dag det lykkes 😅❤️

    Krydser for os alle!🤞🏻

    16. september 2021 kl. 08:57

    Kan godt forstå du gerne vil have vished, men kan man ikke først få en henvisning efter et år?

    Vi har aftalt at tage til lægen, hvis jeg ikke bliver gravid i oktober. Men jeg er i tvivl om vi overhovedet kan få udredning, når jeg har været gravid inden for det år, vi har prøvet. Nogen der ved det?

    16. september 2021 kl. 13:52

    Jo det kan man godt er 37 og ved +35 kan man henvende sig efter 6mdr.

    16. september 2021 kl. 15:43

    Ah okay, derfor ☺️ Håber 7. cyklus bliver  til en baby for os begge og vi ikke får brug for lægen alligevel 😉

    16. september 2021 kl. 15:53

    Det ville ihvertfald være fantastisk men tvivler synes alt håb er væk. Hvor langt er du i din cyklus er selv 2+6 så 8 dage til jeg med stor sandsynlighed skal kontakte min læge.

    16. september 2021 kl. 17:32

    Det kan også være lidt svært at holde modet oppe. Jeg er 3+2.

    16. september 2021 kl. 17:35

    Kære dig,

    Først og fremmest; kæmpe krammer og god energi din vej.

    Vil gerne dele vores historie, som ikke har fået et endeligt punktum endnu. Jeg er 28, normalvægtig, ikke-ryger og det samme er min mand. Vi smed p-pillerne sommeren 2019 i håb om at lave vores første barn i løbet af et halvt års tid – månederne gik, og min cyklus var helt håbløs. Først 8 mdr uden menstruation og så begyndte en stille udredning. Konklusionen var mild PCOS, og jeg fik lidt hjælp til at genetablere min cyklus. Den nåede dog kun at være relativ regelmæssig i et par måneder, hvorpå jeg var tilbage på 50-60 dage pr cyklus uden sikker ægløsning. September 2020 fangede jeg en bio, som jeg blødte ud i uge 5. Sidenhen er der ikke sket noget på graviditetsfronten. I det offentlige fik vi 3 behandlinger med “hjemmerul” på clomid-stimulation, alle gange uden gevinst. Nu er vi gået i det private og i tirsdags, fik jeg sat et fint æg op efter IVF – nærmest præcis 2 år siden, vi begyndte. De mener i øvrigt også, jeg har en ukendt grad af endometriose i kombination med PCOS.

    Undervejs i ovenstående forløb har der været masser af fortvivlelse, “falsk håb” pga en svag skygge på en test i det rette lys, tudeture og lysten til at give op. Men min pointe er, at disse følelser typisk er gået over igen. I dag er jeg fuld af håb (måske pga ægget i min livmoder, that’s new), men har også en grundliggende tro på, at vi nok skal blive forældre (til mere end ét barn i sidste ende).
    Bevar troen, roen og pas på dig selv. Du bærer på en stor psykisk byrde – og du er ikke alene.

    Det skal nok lykkes ✨

    16. september 2021 kl. 20:39

    Kære dig, Først og fremmest; kæmpe krammer og god energi din vej. Vil gerne dele vores historie, som ikke har fået et endeligt punktum endnu. Jeg er 28, normalvægtig, ikke-ryger og det samme er min mand. Vi smed p-pillerne sommeren 2019 i håb om at lave vores første barn i løbet af et halvt års tid – månederne gik, og min cyklus var helt håbløs. Først 8 mdr uden menstruation og så begyndte en stille udredning. Konklusionen var mild PCOS, og jeg fik lidt hjælp til at genetablere min cyklus. Den nåede dog kun at være relativ regelmæssig i et par måneder, hvorpå jeg var tilbage på 50-60 dage pr cyklus uden sikker ægløsning. September 2020 fangede jeg en bio, som jeg blødte ud i uge 5. Sidenhen er der ikke sket noget på graviditetsfronten. I det offentlige fik vi 3 behandlinger med “hjemmerul” på clomid-stimulation, alle gange uden gevinst. Nu er vi gået i det private og i tirsdags, fik jeg sat et fint æg op efter IVF – nærmest præcis 2 år siden, vi begyndte. De mener i øvrigt også, jeg har en ukendt grad af endometriose i kombination med PCOS. Undervejs i ovenstående forløb har der været masser af fortvivlelse, “falsk håb” pga en svag skygge på en test i det rette lys, tudeture og lysten til at give op. Men min pointe er, at disse følelser typisk er gået over igen. I dag er jeg fuld af håb (måske pga ægget i min livmoder, that’s new), men har også en grundliggende tro på, at vi nok skal blive forældre (til mere end ét barn i sidste ende). Bevar troen, roen og pas på dig selv. Du bærer på en stor psykisk byrde – og du er ikke alene. Det skal nok lykkes ✨

    wow! ❤️ Tak for den besked! Fik helt tåre i øjnene! Jeg håber det lykkes for os! 🥰

  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.