Close
Log Ind Opret Bruger

Mistet datter i uge 18+2

  • 24 januar 2019, 20:08

    Kære allesammen

    Det har været en forfærdelig uge.

    I går fødte jeg vores lille datter alt alt for tidligt i uge 19. 

    Mandag aften var jeg på toilettet for at tisse. Pludselig fossede der vand ud af mig.. Jeg var med det samme klar over at noget var galt. Jeg ringede 1813 og vi fik en tid på hospitalet. 
    Der var ikke mere fostervand tilbage og hun kunne mærke, at vores lille baby allerde var lidt ude… Så der var ingen vej tilbage..

    Onsdag fødte jeg vores datter.. Hun er så smuk. Det er så svært at acceptere, at hun ikke skal med os hjem..

    I dag er vi blevet udskrevet fra hospitalet og vi er helt tomme. Det er virkelig en stor sorg.. Og det bliver svært at komme videre herfra.

    Det var et ønskebarn. Vi har førsøgt at blive gravide siden januar 17 og har to spontane aborter i bagagen. Denne gang følte vi os "safe".. Vi har været til mange tryghedsscanninger – senest 10. januar hvor ALT var i den skønneste orden……….

    Hvor er livet bare uretfærdigt 

    Har du prøvet noget ligende og blev du gravid og fødte efterfølgende til tiden?

    24. januar 2019 kl. 20:24

    Ej nej nej nej neej!! Jeg fælder en tåre for jer, og I må vide at jeg sender mine kærligste tanker- hvor er det en forfærdelig ting at skulle oplevebroken heart

    Jeg har ikke oplevet andet end en SA i uge 13, og på baggrund af det kan jeg relatere til jeres følelse af tomhed! Men det I går igennem må jo være langt mere grufuldt! 

    Jeg tænker at I er blevet vejledt af sygehuspersonale, derfor vil jeg spare dig for den del af mine tanker. Jeg vil sende jer min dybeste medfølelse og jeg håber at I engang, når I er klar, får jeres ønskebaby- og flere hvis det er det der er planen! 

    KÆMPE kram herfrabroken heart♥️♥️♥️♥️

    24. januar 2019 kl. 21:45

    Kære du

    Jeg er virkelig ked af, jeres tab!  

    Vi mistede en lille pige i januar 2017 i uge 20. Det var virkeligt hårdt at skulle igennem, og det tog også flere uger før vi kom på benene igen! Da vi så valgte at prøve at blive gravide igen, gik der 1 år før det virkede, og nu har jeg termin i morgen, igen med en lille pige ❤️ Denne graviditet har været fejlfri, dog med mange bekymringer, men nu glæder jeg mig bare til det hele er overstået og til jeg for lov til at holde vores lille pige! 

    Selv om det er hårdt nu, og alt virker umuligt, så er jeg sikker på at i en dag vil opleve lykken ved at få et barn! Kram ❤️

    24. januar 2019 kl. 22:29

    Hvor gør det mig ondt at i også skulle blive engleforældre. 

    Jeg fødte i 2015 også for tidligt og fik i 2016 en skøn dreng. Han kom også for tidligt men dog først i uge 32 og han er en skøn og helt igennem normal dreng.

    hvis du er på facebook vil jeg anbefale dig grupperne

    englesøskende og landsforeningen for spædbarnsdød. Her er der fyldt med andre engleforældre og der er støtte og forståelse som man kun finder hos andre der har gået igennem det samme som jer. Ingen tanker eller spørgsmål er forkerte. 

    Mange kram fra en englemor til en anden 

    24. januar 2019 kl. 22:37

     Hvor er det dog forfærdeligt, mit hjerte græder. Jeg kender kun tomheden fra tidlige sa'er og en tidlig ma, kan slet ikke forestille mig hvad I går igennem.

    De allerkærligste tanker og knus jeres vej . 

    25. januar 2019 kl. 09:36

    Jeg mistede en datter i maj 17 da jeg var 18+1. Vi valgte dog selv at afbryde pga trisomi 18, men jeg kender dine følelser.

    Jeg havde i 2 år prøvet at overtale kæresten til nr 2 og i januar 17 var jeg gravid i første forsøg. Vi var SÅ glade og vores søn på 4 glædede sig til t blive storebror.

    Nf gik godt (1:13xxx) men 3 timer efter blev jeg ringet op fordi de havde kigget på mine billeder igen og ville ha mig til en tidlig md pga mistanke om fejlstilling på hænderne.

    16+0 møder jeg op til scanning og der var fejlstilling på hænderne så vi blev tilbudt fostervandsprøve som vi sagde ja tak selvom de umiddelbart ikke kunne se andre misdannelser.

    17+0 får jeg lavet fostervandsprøve og 17+5 blev jeg  ringet op med svaret.

    17+6 skrev jeg under på ansøgningen om senabort og spurgte ind til hvorfor jeg ik havde fået lavet moderkagebiopsi efter nf. Svaret var at alle tal var flotte – 1:20xxx for netop trisomi 18.

    18+1 mødte jeg op på akutmodtagelsen for gravide og sent om aftenen var min pige født.

    5 mdr efter prøvedevi igen og jeg blev gravid i første forsøg – det endte desværre i en BIO, men allerede 3 uger efter testede jeg positiv igen og nu sidder jeg med min sunde og raske dreng på snart 6 mdr

     

    25. januar 2019 kl. 16:50

    Det gør mig ondt, at I også skulle miste.

    Jeg er selv mor til en engel, der kom sovende til verden i april, da jeg var 23+0.

    Jeg er gravid igen, men ved af gode grunde ikke, hvordan det ender endnu, men lysten til at få et barn har vundet over frygten ift at turde prøve.

    Jeg vil klart anbefale dig landsforeningen spædbarnsdød , hvis du ikke allerede har kontakt. Man kan komme i vejledningsforløb – mener dog det kræver, at man er medlem. Jeg har brugt det, samt det at komme i sorggruppe med andre, der har mistet nogenlunde i samme graviditetsuge.

    Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.