Close
Log Ind Opret Bruger

Min laaange fødselsberetning

  • 13 juli 2008, 20:22

    Fødselsberetning 07.07.2008

    Jeg har fået tid til at blive sat igang mandag d.7. juli da jeg har haft uregelmæssige veer siden torsdag d.3. juli og hverken kan stå eller gå uden det gør virkelig ondt. I lørdags var jeg til check inde på fødegangen, men havde kun åbnet mig 1 cm. så blev desværre sendt hjem igen.

    Mandag morgen, efter endnu en nat helt uden søvn, kommer Thomas og jeg ind på fødegangen kl.8.30 som aftalt. Jeg bliver undersøgt og har STADIG IKKE åbnet mig mere end den ene cm. Egentlig skal man så “bare” have en stikpille og så bliver man sendt hjem igen og skal komme igen efter nogle timer og have endnu en stikpille.. Men pga. mine mange dages veer, var min livmoderhals MEGET blødgjort og derfor åbnede jordemoderen mig fra 1-3 cm. Det kunne jeg slet ikke mærke  Så var det tur til at få taget vandet. Det gjorde heller ikke ondt men var lidt ubehageligt da jordemoderen samtidig ville lægge en elektrode på Emmas hoved. Det droppede hun dog hurtigt og jeg blev istedet tilsluttet en CTG-maskine der kunne måle Emmas hjertelyd og mine veer. Så fik jeg lavement og gjort hvad man nu engang skal inden en fødsel

    SÅ tog veerne til i styrke. Uuuh av av av siger jeg bare. Ikke særlig sjovt. Jeg gik i et langt og varmt brusebad og det lindrede dejligt. Det føltes som om min lænd var ved at blive flået midt over  Men desværre kunne jeg jo ikke blive i brusebadet for evigt, så jeg var nødt til at hoppe ud derfra og bide veerne i mig. Fik hurtigt en fødestue og skulle, pga igangsættelsen, ligge med en CTG-maskine igen. Det skal lige siges at det føles som om veerne er dobbelt så kraftige når man ligger ned og får dem!!

    Klokken bliver 13.30, der er 4 min mellem veerne og jeg beder om en epiduralblokade. Efter varmepude og bad synes jeg lissom jeg har fået nok smerte for denne gang. Har trods alt bidt mine veer i mig i flere dage og er efterhånden tømt ud for kræfter. Jeg er på dette tidspunkt “kun” 5 cm åben. Jeg får med det samme lagt blokaden af en ondsskabsfuld heks af en narkoselæge, men NØØØØJ hvor var det dejligt. Efter 2 veer var der total smertefrihed. Jeg fik spist lidt kiks og frugt og drukket noget kakao og sodavand som min dejlige kæreste har hentet til mig. Sammen kunne vi følge med på skærmen over hvornår jeg fik veer og grine lidt af at jeg intet mærkede.
     
    Min mor kommer ind af døren ved 14 tiden. Hun skulle overvære fødslen. Det kunne hun så godt tænke sig. Da mine veer går lidt i stå og jeg ikke rigtig åbner mig, sætter min søde jordemoder et vedrop til mig. Det var jeg skide bange for da jeg havde hørt det skulle gøre mega ondt. Men jeg mærkede nu kun småting. Ikke nogen decideret smerte, meeen jordemoderen gav mig alligevel en lille “cocktail” i vedroppet så jeg kunne få sovet inden det virkelig skulle gå løs.

    Klokken 19 ringer jeg efter min far. Jeg vil gerne have han også er der til at overvære fødslen af sit barnebarn. Jeg blev pludselig lidt bange for hvad der skulle til at ske og så ville jeg frygtelig gerne have 3 af de vigtigste personer i mit liv med mig. Thomas, min mor og min far

    Emma får 3 gange lavet en skalpprøve hvor en børnelæge checker hendes PH pga. hendes hjertelyd falder når jeg får en ve. Det ser nu ud som det skal, men da jeg når op og har åbnet mig 10 cm ved 20 tiden, skal det pludselig gå stærkt! Inden de rigtige presseveer kommer kl.20.15 får jeg lov til forsigtigt at presse alligevel. Jordemoderen er blevet bange for at Emma ikke har det godt og jeg har ½ time til at presse hende ud og ellers vil hun blive taget med kop eller kejsnersnit.

    Jeg pressede flot som man skal, men både Emma og jeg var tappet for kræfter så desværre kunne hun ikke skrue sig ordentlig ned i bækkenet på mig. Jeg mærkede stadig inden smerte. Før klokken blev 21 og hun nu fik en kop på hovedet . Heldigvis fik jeg presset hende langt nok ned til at undgå kejsnersnit, men Emma havde det ikke godt så koppen slap vi ikke for.

    Kl.21.04 kom min lille datter ud. 4100 gram og 57 cm. Hun var helt blå og trak ikke vejret selv som hun skulle. Apgarscore var 4 (10 er det bedste)!! Thomas fik desværre ikke lov til at klippe navlesnoren, for hurtigt skulle lægen tage over. Vores lille pige skulle bruge noget hjælp og det kunne KUN gå for langsomt.
    Samtidig ligger jeg på fødesengen og har ingen kræfter. Blodet løber ud af mig og jeg hører lægerne snakke om at jeg skal på operationsbordet hvis ikke min livmoder snart trækker sig sammen. Jeg får dobbelt dosis af den sprøjte man får til at hjælpe livmoderen på vej. Efter lidt tid bremser blødningen heldigvis.  Vores lille pige er stadig på bordet hos lægen og jeg spørger flere gange om hun har det godt, men ingen svarer mig. Jeg bliver bange. Hun bliver suget for fostervand i næse og svælg. Thomas står ved hende og ved ikke hvad han skal tænke og føle. Mine forældre står ved mig og min mor græder og er bange. Vi er ALLE meget bange for hvad der skal ske med mig -og ikke mindst med lille Emma.
     
    Efter 10 minutter er alt fint og jeg får vores lille pige over til mig. Hun er så fin og har virkelig meget hår på hovedet. Pga. kroppen har hun et MEGET langt hoved lige da hun kommer ud. Jeg bliver syet indvendigt. Har heldigvis kun 2 halvstore rifter, men er ikke gået i stykker ellers. Jubii

    Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.