Close
Log Ind Opret Bruger

Den 1 maj 2003

  • 23 marts 2004, 15:22

    Gik vandet.Jeg var i 22 uge. Håbede først at jeg havde fået en løs blære og stivnede ude i gangen mens vandet blev ved med at løbe. Deretfer blev det efterfulgt af blod. Falck var forsinket med 30 min pga en sekrætær fejl. På fødestuen,på scanningen så vi at der ikke var mere vand tilbage og at mit lille barn lå helt sammenkrøllet. De sagde at jeg blev indlagt på ubestemnt tid.
    Natten til den 2 maj 2003 blev mit barn til en engel..den 4 maj kom min 1 fødte søn til verden. Han skulle havde heddet Niklas hvis han havde overlevet.så han kunne bære en del af sin fars navn videre..Men Niklas blev min David..Begravet dagen inden mors dag 2003 på Assistens kirkegården i Odense..

    Dette har været et forfærdeligt,smertefulgt,pinefulgt og grædefærdigt år. Jeg har lært en del om migselv men troede aldrig at jeg ville sidde og hulke ved siden af et pilleglas i beslutningen om mit eget liv og død. Men det gjorde jeg. Nogen gange får jeg tilbagefald hvor jeg bliver hysterisk,ondskabsfuld,deprimeret,irreterende og ude af kontrol hvor jeg synker helt sammen i min egen elendighed.

    Jeg føler mig skyldig over Davids død da jeg havde det dårligt ugen inden han døde og ikke tog på hospitalet. Ingen havde fortalt mig at mit barn kunne dø..Jeg var naiv og kun 16 år gammel..

    David blev obduceret og konklusionen blev bakterien Listeria som er en dødbringene virus for fostre.

    Jeg har via Netbaby fundet en i ca samme båd som migselv,men jeg ønsker flere historier og mere viden omkring sen spontan abort (SSA) som lægerne så smukt har valgt at betegne mit barn.

    Alle i min familie lægger ikke mærke til at hans dødsdag nærmer sig. Den 2 maj. og der skal min fætter komnfirmeres. jeg har valgt ikke at tage med da jeg ved atjeg bare vil ødelægge festen.

    Desuden skal Davids grav sættes i stand den 1 maj *Ss* Jeg havde intet overskud til det sidste år men nu er tiden kommet.

    Jeg er ikke blevet gravid og ærligt,så tør jeg heller ikke. Jeg er ikke sammen med Davids far længere da Davids død stortset fik os væk fra hinanden. Jeg længes efter et barn,men jeg er skeptisk overfor at blive gravid igen da frygten for at miste vil overskygge glæden ved en graviditet.

    Hvis du har en mening eller har erfariner ved dette angår så er du meget velkommen til at skrive til mig. Men hvis du tilhøre dem der betegner min søn som en SSA så undlad venligst at give din mening til kende da det er hjerteknusende for mig.

    Med venlig hilsen Englemor17,Katherina

    23. marts 2004 kl. 16:07

    Det gør mig meget ondt at du har mistet dit barn. Og selvom det snart er et år siden – så er din sorg jo ikke blevet mindre.
    Du må ikke bebrejde dig selv at det skete som det gjorde.
    Jeg er sikker på at du nok skal blive mor igen en dag – giv dig selv tid…
    Jeg er glad for at høre at du har fundet andre, som du kan dele sine erfaringer og følelser med her på nettet.
    Jeg har ikke selv prøvet at miste et barn – men jeg kan ikke forestille mig noget værre i hele verden.
    Mine tanker går til dig og dit engelbarn…
    Håber det bedste for dig.
    Knus fra Søs

    (jeg har prøvet at blive gravid siden okt.02 – men desværre ingen held)

    Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.