Close
Log Ind Opret Bruger

Lykkes det i første forsøg med inseminering

  • 16 januar 2022, 18:03

    Hej

    jeg er 26 år og min kæreste er 28, vi har prøvet i et år og 2 mdr. og blevet gravide 2 gange men mistet begge i uge 6 desværre.
    vi nu igang med at blive sat i gang med en inseminering. Mine prøver kom tilbage at der intet er galt med mig og vi venter nu på min mands… men han har et barn fra tidligere forhold så tænker han også er fin.

    mit spørgsmål er nu… kan man godt blive gravid i første forsøg ? Og hvad kan jeg gøre mht det med at tabe det hvis der overhovdet er noget at gøre … er så frustret over at jeg føler jeg ikke kan holde på en graviditet 😓

    16. januar 2022 kl. 18:45

    Hej.
    Jeg kan ikke svare på spørgsmålet ang. inseminering, men kan dele min erfaring med tab.
    Vi har i januar forsøgt i 2 år, og har mistet 3 gange indenfor 8 mdr. ca. (2020/2021). I november 2021 afsluttede vi vores udrednings forløb for gentagne graviditetstab, hvor man ikke fandt en årsag til tabene. Alle vores prøver ser rigtig fine ud. Som et forsøg skal jeg fra positiv test til og med uge 12 have Lutinus (progesteron) for at se om det kan hjælpe med, at holde på fosteret. Lægen sagde der ikke var evidens for at det virkede, men at de havde rigtig gode erfaringer med det.

    Jeg håber I snart får en blivende og vellykket graviditet, og krydser for at I ikke skal igennem alt for mange behandlinger for at det lykkedes 🤞🍀

    16. januar 2022 kl. 20:13

    Hej med dig.

    Vi er 34 begge to og har også tabt. Vi har barn i forvejen.

    Alle vores prøver kom flotte tilbage. Faktisk så flotte, at læger og jordemødre alle sagde, at vi ikke skulle i fertilitetsbehandling. Min mand havde dobbelt så god sædkvalitet som en gennemsnitlig dansk mand og jeg havde stor ægreserve (AMH tal) og flot aktivtet, flot lovmoder slimhinde ift. cyklus os passage og det hele.

    Men vi søgte alligevel en privatklinik fordi der var gået så længe – fordi jeg var bange for, at jeg gik og mistede en masse – om det måske var hormoner det var galt med eller æggenes kvalitet (det kan man jo ikke se, før man trækker dem ud). Så fertilitetsklinikken anbefalede faktisk kunstig befrugtning (IVF) fordi det jo nok var mine gamle æg, der måske var dårlig kvalitet – eller min evne til at holde på dem – alt andet blev jo afvist.

    Skæbnen ville, at min cyklus ramlede lige ind i ægudtagning på et tidspunkt, hvor jeg og min mand ikke kunne undværes på arbejde – når man skal have taget æg ud, skal man have noget smertestillende, man ikke må køre bil på og sygemeldes den dag. Så vi valgte at køre en enkelt omgang IUI-H, mens vi ventede… Og desværre kom det endda til at passe med 3 måneder efter min mands 2. coronastik, så hans sædkvalitet var ikke fantastisk liiiige præcis da jeg skulle insemineret (vi havde også liiige haft sex, så lagrene var godt tømt). Jeg fik clomid for at prøve at øge vores chancer, men kun ét æg modnede sig og alt for hurtigt, så vi måtte haste-insemineres, så ovitrelle sprøjten blev givet liiiige sent nok ift. inseminationstidspunkt osv. MEN: Jeg er 14 uger henne nu 😀 Jeg aflyste for nyligt min tid til udredning for gentagne graviditetstab efter en vellykket nakkefoldsscanning – baby sidder fast og hun trives.

    Kram til dig og masser af babystøv fra en, som har stået lige præcis der, hvor du stod… for ganske få måneder siden.

    16. januar 2022 kl. 20:17

    I øvrigt: Du skal sørge for at få dokumenteret graviditet hos lægen. De skal se, at du har tabt 3 eller flere gange – og helst lidt senere, end du har tabt (som er meget normalt). Så kan du måske få lægen til at give en henvisning til tab, men min læge ville intet – det var privatklinikken der sendte en henvisning igennem og der var 3 måneders ventetid.

    16. januar 2022 kl. 20:54

    Mange tak for dette !!

    min læge har noteret det da jeg skulle igennem masser af spørgsmål og tests, aå håber det står i min journal !

    men ja vi venter på prøve svar fra min mand, og så må jeg håbe det holder denne gang ellet må jeg sige jeg vil have det du har

     

    mange tak igen !

    18. januar 2022 kl. 12:57

    Jeg er blevet gravid med iui i første forsøg 🙂

  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.