Close
Log Ind Opret Bruger

Hvor lang tids samvær i sommerferien???

  • 30 maj 2010, 22:10

    Hej alle sammen….

     

    Jeg er mor til to fantastiske piger på 22 måneder. Deres far og jeg bor ikke sammen længere, men bor kun 3 km fra hinanden, så han kigger ofte ind i løbet af ugen. Derudover har han pigerne hos sig hver anden weekend fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag….

     

    Umiddelbart tar pigerne situationen i stiv arm, dog er den ene af dem meget skrøbelig. Der er intet, når vi er i byen/eller har gæster, intet i dagplejen eller hos far – tilgengæld reagerer hun, når hun er hjemme i trygge rammer hos mig. Hun pyller og græder, hvis jeg ikke lige er i nærheden – jeg kan ikke nærme mig hoveddøren og hvis hun bliver "afvist "(hvis jeg fx har hendes søster på puslebordet) bryder hendes verden fuldstændig sammen.

     

    Nu er det sådan, at deres dagplejemor holder 4 ugers ferie i sommerferien. Deres far og jeg har aftalt, at han skal have dem i 2 uger, så vi i fællesskab kan dække hele dagplejeren ferie ind og dermed undgå gæstepleje.

    Da vi lavede aftalen troede jeg, at han ville være hjemme hos sig selv med pigerne og at jeg derfor kunne "besøge" pigerne i løbet af ugerne (som deres far plejer at gøre her) og dermed mindske pigernes "adskillelse" fra mig. Nu har han lige meddelt mig, at han tager pigerne med til familie i Jylland samtlige 14 dage og jeg er meget nervøs for hvordan (specielt den ene) vil reagere på de 14 dages adskillelse. De har aldrig været væk fra mig i mere end 4 dage.

     

    Jeg ved, at jeg ikke kan bestemme, hvor han skal opholde sig i ferien med pigerne, men jeg havde håbet, at han selv kunne se fornuften i at blive i nærheden af mig. Og jeg skal skynde mig at sige, at det udelukkende er min bekymring for pigerne og ikke mit eget afsavn der er i spil – jeg vil selvfølgelig savne dem vanvittigt, men jeg ved jo, at de kommer hjem igen. Denne "virkelighedforståelse" har pigerne jo ikke endnu.

    Jeg vil helst ikke ind og begrænse ham og hans samvær med pigerne, men jeg bliver nød til at tænke på mine piger i denne situation og ikke hans behov….

     

    Derfor er mit spørgsmål hvor mange ugers sommerferie har en forædre "krav" på, når børnene kun er lige knap to år?.

     

    På forhånd tak for hjælpen

    Stine

    Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.