læbespalte

Det er selvfølgelig ikke lige det man håber på! Man vil jo bare gerne have en lille rask og perfekt baby.
Men jeg tænker, at du skal prøve og vende den om, og tænke, at det er positivt at det trods alt bare er en kosmetisk ting, som der kan rettes op på tidligt i barnets liv. 
Det er selvfølgelig hårdt, at barnet skal opereres, men det vil formentlig ikke kunne huske det alligevel, og det kommer i hvert fald heller ikke til at huske, at det har set anderledes ud.
De er jo virkelig dygtige til at operere den slags i dag, og de fleste yngre mennesker som er blevet opereret, kan man jo nærmest ikke se det på!
Håber du med tiden kommer lidt mere overens med tanken.

Hejsa – og øv, det må man gerne sige, men  så skal du også sige Pyh!

For det er, som flere andre, ikke noget man ikke kan "fixe" og du kan efterhånden ikke se det mindste spor af operationen efter den er lavet. De børn jeg kender der har fået det gjort er efterladt med et ar på under 0,5 cm, og når de får det så tidligt forsvinger det næsten helt væk når de bliver gamle nok til at de selv vil lægge mærke til det.

Så hver glad for at det er noget lægerne er blevet så dygtige til at hjælpe med og nyd at det er en sund dreng du venter dig!!

Jeg er født med dobbeltsidet læbe gane spalte og det er altså de færreste der egentlig registrere det.. nogen har i tidens løb spurgt hvad jeg har lavet, men det er mere fordi de tror jeg er faldet på min cykel eller lign.  😉 

Jeg er aldrig blevet drillet og har altid haft mange venner. Jeg har haft kærester som alle andre og haft samme muligheder. 

Jeg er 35 og mit er super pænt. Og idag er de jo blevet 35 år dygtigere til deres håndværk. Jeg ville ikke være nervøs på nogen måde. 

Det eneste jeg som voksen har overvejet at få lavet er at få lagt lidt fylde i overlæben. Men det er jo forfængelighed ligesom alle andre 😉 

Du er velkommen til at skrive til mig privat hvis du vil se billeder – men KUN hvis du husker at dit lille pus jo absolut ikke er ramt som jeg var 🙂 

Hejsa,

Jeg var i samme situation som dig for ca. 2 år siden, fik at vide at jeg ventede en lille pige med læbespalte.

Har den dejligste lille pige på 20 måneder. Hun blev opereret da hun var 4 måneder, og det er bare blevet SÅ flot.

Ved det er svært at forholde sig til, så har du nogen spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig 🙂

Her et billede med spalte og et fra nu

Hej med dig. Tillykke med den lille! 🙂 

vi fik  afvide til misdannelsesscanningen at vores søn havde klumpfod, det var som sådan ikke noget der chokerede mig da min kæreste også er født med det. Men da han blev født var det alligevel lidt voldsomt for mig, at han både skulle opereres og i gips, og at folk fysisk kunne se mit barn ikke var som alle andres. Men det bliver hurtigt en vanesag. Jeg vil sige at båden for alvor vendte da jeg kom op på børneafdelingen på rigshospitalet!!! Der var børn med spastiskelammelser, skruer i kraniet som er hængt op i vægte på ryggen af en kørestol, børn hvor ansigtet er totalt vandsiret.. Så var vi ret heldige vi 'bare' havde fået en klumpfod 🙂 uanset hvad, så kommer man igennem det. Vær glad for dit barns misdannelse er overstået i løbet af ingen tid.. Vi skal være ambulante patienter på riget i hele 7 år… 🙁 

Når man får en besked om at noget er anderledes, så bliver man chokeret, bange og ked af det. Det er helt naturligt, men det er rigtig godt at vide det nu, for nu kan i forberede jer, undersøge og sætte jer ind i hvad det betyder. I skal ikke på samme tid forhold jer til en nyfødt og først der vide at der er noget galt. Lige nu er det tungt, men om nogen tid vil du affinde dig med det, og finde ud af at det gør en stor forskel at kunne sørge over og indstille sig på lidt andre ting nu inden den lille kommer.

Jeg fik for 4 år siden at vide at den dreng jeg ventede havde rygmarvsbrok. Det slog benene væk under os, vi tog kontakt til foreningen og talte med andre forældre. Det gjorde en kæmpe forskel at kunne forberede sig på det, og på børneafdelingen med børn under 1 år med komplikationer, gik vi rundt med stort smil på læben, for det betød så uendeligt lidt for os, nu han var kommet, så var han bare fantastisk og dejlig. De andre forældre som ikke var forberedte på at der var noget galt  med deres barn, var meget mere kede af det, fordi de først skulle til at fordøje det der. Vores dreng var 1 døgn ved første operation, og det var ufatteligt hårdt, men han blev sendt fra opvågningen meget hurtigt, for de små er ufattelig hurtigt oven på igen.

Var i mødregruppe med en som var ked af at hendes dreng skulle have briller. Der var en af de andre der prøvede at beskytte mig og kommenterede på det, at det var jo ingenting i forhold til os. Min kommentar var at uanset hvor lille en ting kan se ud, så rammer den hårdt når man ikke er forberedt, og den følelse skal man have lov til at have.

Held og lykke med den lille.