Close
Log Ind Opret Bruger

knust og splittet

  • 10 marts 2021, 12:20

    Hej Alle herinde.

    Jeg skriver dette opslag på vegne af min søster:

    Jeg starter med at fortælle hvad jeg har været igennem, bær over hvis det bliver langt. Jeg håber at I vil læse med.

    Jeg har været gift i 15 år, jeg har været en masse ulykkelige episoder igennem, jeg har stået med alt økonomien og jeg har stået med alle huslige pligter samt alt hvad der har med vores børn at gøre. Min mand har aldrig været på banen, han har altid været en sur type som vi hele tiden skulle vøre opmærksom om. Givet plads, opmærksomhed og alt så han kunne være til at holde ud uden nogensinde at brokke mig det mindste. Jeg har elsket ham, virkelig elsket. Jeg har holdt alt ud for har altid tænkt, hvis det er penge og min træthed der kan gøre os lykkelig gøre jeg det.

    Men jeg har aldrig fået den opmærksomhed jeg har søgt, forkælelse og følelsen af at jeg er noget værd, eller følt at jeg er en vigtig person.

    ALLIGEVEL er han mig utro. jeg har fanget ham i at være mig utro. Siden da har han knælet for mig, opfylder alt hvad en drømme mand kunne gøre. er sammen med mig i alt, tager alle pligterne og betaler for det hele. han har ændret sig fra 1-100 og er ikke den samme mand. Jeg nyder at blive behandlet på denne måde, føler mig som en prinsesse. Men jeg er knust. jeg elsker ham ikke på samme måde mere, og vil ikke forholdet mere. hver gang jeg forsøger at stoppe og gå hver til sit, græder han piver og bliver som lille barn som er ved at miste sin mor. Jeg får ondt af ham, bliver og fortsætter men det gøre ondt inden i mig. Jeg har så ondt at jeg dagligt tuder på mit arbejder, når jeg er i bad og på alle tidspunkter når jeg er alene. Han har virkelig knust mig, Jeg kan ikke se mig selv i at elske ham igen, men jeg holder af ham og har ikke mod på at knuse ham og bare gå.

    Hvad gøre jeg please hjælp mig.

    Tak fordi du læste med

    23. marts 2021 kl. 16:44

    Tak.

    Jeg er videre, men  det er han ikke eller det vil sige at han har en kæreste  som han hart har to børn med. Men siden jeg forlod ham og skilsmissen tog 1 år, fordi han ikke ville skilles og vi ikke var enige, så har jeg ikke lavet andet end at kæmpe med ham omkring samvær med børnene. desværre, han har forsøgt i mange år at få mig ud af mine børns liv og forsøger stadig den dag idag.

    Jeg er blevet stærkere psykisk med tiden og hver gang jeg har stødt panden mod muren, har jeg rejst mig igen og kæmpet videre, fordi jeg ved at det ikke er mig der er skyld i voeres situation, men min eks mands skyld, med det han har gjort mod mig og børnene, men idag er børnene så meget præget af deres far som de desværre bor hos, fordi vores system og retssystem IKKE fungere i Danmak.

     

    Jeg kan sagtens forstå dine bekymringer og frustrationer.

    Jeg ka kun fortælle udfra min egne erfaringer og min egen historie, selvom min historie ikke er lyserød, men mere sort. Men jeg kan stadig smile, til trod for min historie og er begyndt at gøre mere for mig selv, så jeg kan have det godt og være der for mine børn.

    Skriv pm hvis du har behov for det.

    Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.