Intet foster at se til nakkefold

I går var jeg 13+1 og til nakkefoldsscanning (min allerførste scanning) uden at komme hjem med hverken negativt eller positivt nyt – og nu søger jeg opmuntring og positive historier, da alt det andet ikke er til at holde ud at tænke på.

Til nakkefoldsscanningen kunne de først intet se til udvendig scanning, fordi min blære var for stor. Jeg bliver bedt om at tisse to gange, og hver gang kan hun ikke se noget – og til sidst skal jeg tisse færdigt, fordi hun mener jeg er så tynd, at man vil kunne se livmoderen uden at have en fyldt blære. Da lykkes det med en indvendig scanning endeligt at se livmoderen – men den ser tom ud. Hun tilkaldte sparring, men der var ingen til rådighed. Hendes overbevisning var, at termin var meget forkert sat, og derfor henviste hun mig nu på fredag (på min fødselsdag!) til gynækologerne på sygehuset, da de ville kunne se mere når fostret var ganske lille.

Min termin blev sat på baggrund af at jeg ikke nåede at få menstruation efter udtagning af hormonspiral, og inden den blev fjernet har jeg ikke holdt øje med min cyklus fordi spiral medførte meget mindre blødning og derfor ikke var noget der påvirkede mig synderligt. Så de havde altså ikke en egentlig cyklus eller sidste menstruationsdag at regne ud fra.

Til scanningen sagde hun, at jeg “ikke skulle gå hjem og tænke, at der ikke var noget derinde”, og ikke bekymre mig. Men selvfølgelig bekymrer jeg mig. Jeg spurgte om det kunne være en graviditet uden for livmoderen, men det mente hun ikke.

Jeg har en fin og ret. tydeligt gravid mave allerede, og faktisk gik vi ind med en lille forventning om at der endda kunne være to fostre, fordi der er stort anlæg for tvillinger i min familie. Helt fra starten mærkede jeg min graviditet – jeg var helt vis på at være gravid før testen viste det. Desuden har jeg haft fuld plade på gravidsymptomer (kvalme/opkastperiode, træthed, ømme bryster, humørsvingninger, ligamentsmerter, cravings). Så jeg har hele tiden gået og følt mig gravid, og tænkt at alt har været godt. Da jeg har et arbejde, hvor man hurtigt skal bede om nogle hensyn, valgte jeg at være helt åben om min graviditet og derfor også har givet mig fri, indtil jeg får svar på tingene.

Har du en positiv fortælling, så del den gerne.